Buske og træer fra frø
Retur til oversigt dyf35  

Kønnet formering

Mange kogler, bær, frugter, bælge og andre frugtformer indeholder spireklare frø, der kan blive til nye buske og træer. Det er både morsomt og økonomisk selv at forsøge at fremdrive planter.

I århundreder tog botanikerne modne frø fra træer og buske, så de kunne fremelske ungplanter af bestemte arter. Såning var den eneste mulighed for at hjemføre store træer fra oversøiske steder til Europa. I dag bruges frøformering først og fremmest af planteskoler. Denne metode, der kan bruges til mange planter, er vigtig for forstvidenskaben og som forædlingsunderlag.

 

dyf352

Kraftige ungplanter har det bedst i egne potter.

For- og bagdele

Til såning af frø er der ikke brug for særlige hjælpernidler, det er en af fordelene. Mange frø kan sås direkte i jorden, hvor planten skal vokse. Den slags småplanter vokser normalt kraftigt og hurtigt. Har man f. eks. prøvet at sammenligne egne korea-gran-småplanter med forædlede eksemplarer af samme art, påskønner man den smukke vækst, småplanterne har. De forædlede planter har ganske vist blå kogler, men desværre vokser de ikke alle opret.

Nogle træarter er udelukkende mulige at formere fra frø. Hos mange arter lægger man også vægt på at få frø fra det oprindelige vækstland. F.eks. henter man serbiske frø til serbiske graner for at beholde den slanke vækst. Af frø der er modnet her, får man normalt usædvanlig brede former. Men den generative formering er ret langsom, i modsætning til mange af de ukønnede formeringsmåder, som f.eks. stiklingeformering, så ofte anvendes de hurtigere formeringsmetoder til populære træer og buske. En anden "bagdel" ved frøformering er, at nogle træer kun sætter frø ved ideelle vejrforhold, og at krydsninger ofte kun frembringer ufrugtbare frø.

 

dyf354

Birk udvikler meget lette frøstande, der spredes af vinden.

Saml sunde frø

Det lønner sig altid at så, også selvom det ved nogle arter er en langvarig proces. Man bør frem for alt passe på når hestekastanjer, eg og nøddetræer bærer store mængder frugt, som efter modningen falder af, og slår rod i jorden. Man skal blot samle de spirende frø op og plante dem i potter. Efter en beskyttet overvintring, vandes småplanterne, gødes og ompottes. Efter få år kan man plante egne træer ud.

 

dyf353

Det er bedst at så om efteråret i kasser, der stilles i mistbænk.

Frugter og frø

Det kan være svært at formere planter med hårdskallede frugter, som kirserbærkornel (Cornus mas), eller frø, der er omgivet af et tykt lag frugtkød, f.eks. liguster. De skal enten stratificeres eller frigøres. Ved stratificering bearbejder man den hårde skal på frøet, ved at lægge det i fugtig sand og lade det være i ro, køligt og frostfrit. Efter 6 til 12 måneder er de fleste frø parat til at spire. Ved frigøring løsner man det spirehæmmende frugtkød, så frøene ligger frit.

Hos mange stedsegrønne skal man dog vente 2 til 3 år, før man kan høste modne kogler. Først når de åbner sig, falder frøene til jorden. Man skal indsamle de modne kogler rettidigt, så frøene ikke blæser bort. Hjemme lader man koglerne åbne sig i et tørt rum og samler frøene.

Frø fra birk, den spaltefrugtede ahorn, kapsler fra hibiscus og bælge af robinia og andre tørre frøarter, kan lagres i længere tid. I den fri natur spirer de derimod allerede året efter.

 

tips
Vejr-afhængig

Frøenes modning kan forskyde sig to til tre uger hvert år, afhængigt af vejret.

 

dyf355

I gode år kan man også høste frø fra sjældne træer, som her magnolia.

Så som det passer arten

Om foråret kan alle frø, alt efter art, lægges i jorden (hasselnødder, ferskensten) , eller strøet ud og dækket ganske let (birkefrø, frø af el).

Efter nogen tid begynder spiringen. Såkasser med sarte arter, skal naturligvis sættes på beskyttede pladser, og jorden skal holdes fugtig hos alle arter under spiringen. Allerede om sommeren kan de første småplanter komme i egne potter eller udplantes på friland.

dyf356

Grøntsagsfrø spirer kort efter såningen, andre frø har brug for op til to år.

En succesrig plantegruppe

Man regner med, at frøplanterne må have udviklet sig fra de meget ældre sporeplanter (bregnerne) for omkring 250 millioner år siden. Man ved meget lidt om, hvordan det er gået til, men man regner med at grupper, der er i familie med nutidens koglepalmer, langsomt har udviklet sig fra bregneforfædrene, og at de i en periode var dominerende. Frøplanterne har været en meget succesrig plantegruppe, og i dag udgør de langt størstedelen af jordens landflora.

Træer og buske der kan formeres fra frø
Botanisk navn
Dansk navn
 Modne frø
 (mdr)
Behandling lagring
 Såning
 (mdr)
Acer
ahorn / løn
sept-nov
 
marts-april
Abies
gran
sept-okt
tørt
april-maj
Aesculus
hestekastanje
okt-nov
køligt, fugtigt
marts-april
alnus
el
okt-nov
tørt
marts-april
Amelachier
hængemispel
juli-aug
stratificering
aug-sept
Betula
birk
juni
tørt
marts-april
Calycanthus
kanelbusk
okt-nov
 
okt-nov
Chamaecyparis
ædelcypres
sept-okt
tørt
april-maj
Corylus
hassel
aug-nov
 
aug-nov
Fagus
bøg
oktober
køligt, fugtigt
april
Fraxinus
ask
oktober
 
oktober
Hisbiscus
hisbiscus
oktober
tørt
april
Juglans
valnød
oktober
 
 
Larix
lærk
okt-april
stratificering
april-maj
Ligustrum
liguster
okt-nov
stratificering
marts-april
Malus
vildæble
sept-nov
 
sept-nov
Picea
gran
nov-febr
tørt
marts-april
Pinus
fyr
september
stratificering
marts-april
Populus
poppel
juni
 
juni
Prunus
vildkirsebær
juni-juli
stratificering
aug-sept
Quercus
eg
okt-nov
 
okt-nov
Sorbus
røn
sept-okt
stratificering
okt-nov
Tilia
lind
okt-nov
stratificering
marts-april
Thuja
livstræ
sept-okt
stratificering
marts-april

kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?