|
De fleste planter danner hvert år et større eller mindre antal frugter for at formere sig. Frugtdannelsen afhænger af flere forskellige faktorer. Både køn, alder, voksested og vejret indvirker på frugtdannelsen. Under gunstige forhold dannes der i frugtens indre spiredygtige frø, der oftest spredes af vinden eller af dyr, og som bliver til nye planter på helt andre stder. Visse planter danner frø, der ikke spirer eller slet ingen frø. Det gælder hanplanter, visse hybrider eller unge planter, der endnu ikke er kønsmodne. Frugtbare planter derimod, danner altid flere frø, end hvad nødvendigt er, for plantens beståen. Derfor kan man indsamle frø i naturen, som så senere kan sås i egen have. Undtagelsen er fredede planter, der ikke må berøves deres frø.
Frø fra løn spirer kort tid efter de er faldet til jorden.
Frø fra sjældne eller gamle planter
Det er ikke altid, at det betaler sig at frøformere planter. Oftest er afkommet ikke sortsren eller også findes der enklere metoder til fremstilling af planter. Når det gælder frugt og grøntsager giver frøene som regel ubrugelige planter med små eller uspiselige frugter. Dette gælder dog ikke f.eks agurk, tomat og melon. Til frøsåning af grøntsager bør der dog kun anvendes frø fra kontrollerede planter. Derimod betaler det sig at indsamle frø fra sjældne planter eller fra udgåede sorter, der kan være svære at få fat i. Frugt dyrkes bedst med vegetativt fremstillede planter, dvs. nogle som er fremkommet gennem forædling eller som stiklinger. Frugt der dyrkes af kerner kan oftest kun anvendes som podeunderlag.
Kun sunde moderplanter
Tag som udgangspunkt kun frø fra sunde moderplanter. Af og til kan sygdomme overføres ved frøene. Hos vilde frugtarter er det bedst at indsamle frø fra eksemplarer med særlig store og gode frugter. Sandsynligheden for at også afkommet danner store og velsmagende frugter, er relativ stor. Hos prydplanter ser man af og til smukke former og blomster eller andre egenskaber, som man ønsker at føre videre.
Frøene opbevares i almindelige kuverter.
Høst på rette måde
Pluk kun modne frugter, så også frøene er tilstrækkelig modne. Der kræves forberedelser. For lettere at finde de modne frugter kan man eksempelvis klippe det lange græs under træet eller udbrede plastfolie, dels for at de små frugter ikke skal forsvinde, dels for at lette indsamlingen. Hos stauder og sommerblomster kan man anvende en nylonstrømpe, så frøene ikke falder af i utide eller bliver fugleføde. Modne frø bør altid høstes i tørt vejr. Fugtige eller våde frø kan ikke opbevares, uden at de mugner hurtigt.
Blærenøddens oppustede frugter...
|
Ind saml og sæt navn på
Til indsamlingen og til den senere opbevaring egner almindelige kuverter sig glimrende. De er luftgennemtrængelige og kan let forsynes med optegnelser. To vigtige oplysninger er plantens art og høsttidspunktet. Om muligt bør man allerede ved høsten fjerne grove stilke, stenfrugternes frugtkød og andre tilbageværende plantedele.
tips
Frøindsamling
Man kan starte indsamlingen af frø ved forårsblomsternes første frugter. Om sommeren modner frem for alt frø fra stauderne, græsserne og krydderurterne. Om efteråret modnes buskenes og træernes frø. Det er vigtigt at høste på rette tidspunkt. Umodne frø spirer ikke og modne frø, der har ligget et stykke tid på jorden har suget vand til sig og kan ikke opbevares.
|
Ved høst skal frøene være helt modne.
Friske frø gror bedst
Hos mange planter kan frøene spire straks efter, at de er faldet ned i en frugtbar jord, i nogle tilfælde allerede samme år. Flertallet af frøene beholder deres spiringsevne i lang tid. Hvis de opbevares tørt kan de sås næste år. Dette gælder for de fleste sommerblomster samt mange stauder, krydderurter, buske og træer. Andre frugter som f. eks hyben, skal opbevares, enten for at de spiringshæmmende stoffer skal nedbrydes, eller for at de hårde skaller skal formuldes, som hos nødder. Sådanne frø bør helst sås på friland straks efter høsten om efteråret, da de bliver spiringsdygtige i vinterens løb. I lighed med lønnens frø spirer de allerede kort tid efter såningen. Visse frø fra f.eks. silkepæon skal opbevares et par uger i fryseren, inden de kan spire.
Frøsåning i plastskåle.
Stratificering
Andre frø, særlig dem med hård skal er længere tid om det, måske om foråret eller endnu længere. For at fremskynde spiringen bruger man en metode der kaldes, stratificering. Frøene lægges i en kasse af træ eller plast ovenpå et fugtigt sandlag. Den tætte, men ikke helt lufttætte kasse opbevares om vinteren i et køligt rum. Om foråret sås de i forberedt jord.
....indeholder mange frø.
|
