Det er vigtigt, at man er omhyggelig ved valget af det omfattende sortiment af rosen-sorter og vildformer. Stiklingeformerede roser er oftest mere frostfølsomme end forædlede sorter. Moderplanterne bør enten være robuste eller lette at forsyne med vinterbeskyttelse. De fleste vildformer tåler hård frost, og miniatureformer, krybende former og pottedyrkede roser kan oftest overvintres uden problem.

Gamle haveroser, storblomstrede roser og buketroser bør kun formeres ved forædling, dvs. enten ved podning eller okulation. Grundstammen (vildrose) og ædelriset supplerer hinandens egenskaber, men rosen får sin vinterhårdførhed gennem foreningen med vildrosen som grundstamme. Det er kun i ekstremt mildt klima, at frosthårdførheden ingen rolle spiller. Forædlede roser har som regel også kraftigere vækst end stiklingeformerede.

Formering ved hjælp af stiklinger anvendes kun på parkroser, miniroser og en del klatreroser, og her kan man anvende kraftige roser som moderplanter. Hvis man ikke tager for mange skud af de gamle planter, og hvis stiklingerne skæres før blomstringen i juli, så har moderplanterne endnu tilstrækkeligt mange blomstrende grene til om sommeren.

Man kan finde egnede roser ude i naturen (Rosa canina, Rosa dumalis og flere andre), i nabolaget (f. eks. pottedyrkede roser på altanen) eller i blomsterhandelen. En indkøbt potterose er en udmærket moderplante til stiklingeformering.

Det er vigtigt, at stiklingerne skæres på det rette tidspunkt, så de kan slå rødder samme år og overleve vinteren uden skader. Bedste tid er i juli-august, hvor de blivende stiklinger endnu er bløde og ikke forveddet. Selv pottedyrkede roser egner sig som moderplanter, men her skal stiklingerne skæres allerede om foråret.

På den nederste tredjedel af de elastiske etårige skudstiklinger fjernes bladene. Med ca. 10 cm lange stiklinger er der blade nok tilbage til assimilationen. Et rodsætningshormon fremmer roddannelsen. Stiklingernes sårflader dyppes i det hvide pulver.

Vigtigere for en gunstig tilvækst af roddannelsen er, at luften indeholder tilstrækkelig meget fugt. Rodhårene dannes kun ved høj luftfugtighed i fugtig jord og i varme. Et sådant mikroklima kan opnås ved at sætte en glasbeholder eller en plastpose ned over potten, men der findes andre løsninger, f. eks. at dyrke stiklinger i et gammelt akvarie.

Allerede efter to til tre uger kan man se om formeringen er lykkedes. De første stiklinger med rod omplantes til potter. Stiklingerne som ikke duer kasseres. Ud af 100 stiklinger er der som regel kun 50 tilbage. I et næringsrigt substrat forgrener planterne sig hurtigt. Under den følgende vinter skal de stå indendørs og plantes først ud det kommende forår.

Ligesom flertallet af forædlede roser er miniatureroserne heller ikke særligt vinterhårdføre. De tåler temperaturer ned til minus 10° C. pottedyrkede stiklingeformerede roser kan enten placeres indendørs eller nedgraves med potten i haven, hvorefter jorden hyppes op og der dækkes med løst materiale. Nogle rosen-arter af den type er "Swany", "Guletta", "Scarletta" og flere andre. Mange busk- og vildroser har også uden en forædlingspartner et tiltalende udseende. Sådanne arter er særlig egnede til stiklingeformering. De er fra naturens side udstyret med egneskaber, som er værd at bevare (kraftig vækst, frosthårdførhed, store blomster og resistens).

Last updated 21.2.2004