Formering / grøntsager
Retur til oversigt dyf32  

Fornøjelse og nytte

Både eksperter og lægfolk er enige om en ting: det betaler sig at dyrke sin køkkenhave. Ikke bare i kroner og øre, men den største fornøjelse for hobbygartneren er nok glæden ved de selvdyrkede grøntsager.

Et godt udbytte af grøntsagsbedet er frem for alt betinget af sunde, kraftige småplanter. Planterne skal ikke være for lange og de skal have godt med rødder.

Når man vil dyrke grøntsager er der flere muligheder: Man kan så under glas eller så direkte på friland, eller man kan formere planterne vegetativt, dvs. ved stiklinger eller deling.

Såning

Den mest almindelig måde at formere planter på, er ved såning. Her kommer det først og fremmest an på frøene. Anvend kun værdifulde og velegnede sorter. Pas på at de indkøbte frø er af god kvalitet og ikke angrebet af skimmel eller råd, når de skal sås. Frøene må ikke være for gamle, for så forsvinder spiringsevnen. For at spire kræver frøene varme, fugtighed og luft. Disse faktorer må ikke mangle. Spiretemperaturen ligger normalt mellem 10 og 25 °C.

Hvis man starter i god tid med såningen indendøre, altså før spiringen egentlig sker ude i naturen, kan man allerede meget tidligt plante småplanterne ud og dermed høste tidligere.

Så frøene regelmæssigt i såkasser og dæk dem med fint sand. Hvis frøene er meget små, blandes de med lidt sand så er de lettere at fordele.

Spirekasserne stilles varmt, f.eks. i vindueskarmen, og vandes altid let. Som så- og spirekasser kan man bruge alle flade kasser, fade og skåle, der fyldes med frisk og let fugtig jord. Jorden trykkes let til. Normalt er det nødvendigt med lys til spiringen.

Prikling

Spirekasserne bliver meget snart for trange for småplanterne. Derfor skal de ret hurtigt prikles på afstand. Når de to kimblade og de første to ægte blade er udviklede, eller når planten er til at håndtere uden at den beskadiges, er det rigtige tidspunkt kommet.

Småplanterne sættes på afstand i priklebakker eller i små potter. Nu skal planterne afhærdes før de skal plantes udenfor. Det betyder, at de langsomt skal vænne sig til koldere betingelser.

 

dyf322

Indesåede småplanter prikles over i potter og afhærdes inden udplantningen

Såning på friland

Grøntsagssorter der først skal høstes senere på året, eller der er særlig sarte overfor frost, kan sås direkte på friland senere. Der er forskellige muligheder. Ved bredsåning udstrør man frøene bredt og regelmæssigt. Spinat og feldsalat er typisk planter der bredsås, for så giver de større udnyttelse af jorden og større høst. Bredsåning er kun velegnet til lave grøntsagstyper.

Rækkesåning

Ved rækkesåning vælges retningen fra nord mod syd, for at udnytte lyset optimalt.

Hvis man har sået en række med langsomt spirende frø, skal rækken markeres ved start og slut, f.eks. med salat, der hurtigt viser hvor rækkerne ligger, og hvor ukrudtet starter, for i begyndelsen kan det være svært at kende forkel. Ved rækkesåning sås frøene i riller og trykkes let ned i jorden.

Forbedring af jorden

Jord, hvorfra nyt liv skal opstå, skal være løs og frisk. Udplantningen skal helst ske i aftentimerne eller tidlig morgen, for skarp sol skader de nye småplanter helt unødigt ved at bremse deres stofskifte.

Eftersåning

En anden mulighed er eftersåning, der kan anvendes ved bønner. Med denne metode lægges stadig flere bønner ved siden af hinanden for at undgå udfald, eller man efterplanter med småplanter. hvor der er huller.

For alle frøarter gælder at frøene skal 1-2 cm ned i jorden. En undtagelse er dog bønner og ærter, hvis frø skal 5 cm dybt ned i bunden.

 

tips

Gode sorter

Hvis man vil vide hvilke sorter der er særlig gode, kan man tage en snak med sin planteforhandler, og man kan studere frøkatalogerne. Især frøkataloger for professionelle gartnere rummer ofte flere værdifulde oplysninger. Haveselskaberne ligger også inde med sortslister og giver ofte gode råd i deres medlemsblade op til sæsonen. Ofte står der også på frøposerne nyttige tips om kulturen i forhold til andre sorter.

 

Andre formeringsmetoder

En nem og sikker måde at formere på er deling af udvoksede eller for store planter, som rabarber om foråret eller efteråret, hvor man deler planterne i midten med en skarp og ren spade eller kniv. På hver del skal der være et par rødder og kraftige skud.

Rodstiklinger af peberrod får man ved om foråret at stikke rodstykker i jorden. Nedad danner der sig nu nye rødder, opad en ny plante.

Forædling sker sjældent med grøntsager. Ved forædling poder man en ædel sort på et underlag, men det er bedst at overlade til fagfolk.

 

dyf323

Bønner efterplantes eller eftersås for at undgå udfald i ræk­kerne. Rækkerne holdes lige ved hjælp af en udspændt snor

 

Plantning

Kun de færreste planter forbliver hvor de er sået.

Pas ved omplantningen på at planten, så vidt muligt, har en fast rodklump med sig, for så vokser den hurtigere og sikrere til. Planten må omhyggeligt løsnes med fingrene nedefra og hæves op.

Hvis man i forvejen har vandet, er rødderne let opsvulmede og ikke så sarte.

Ikke for tæt og ikke for fjernt

Man er mest tilbøjelig til at udplante småplanterne med god afstand i starten og efterhånden, når man ser hvor mange planter man stadig har, meget tættere. Derfor skal man forsyne sig med et lille stykke træ som lineal, så planeafstanden holdes. For at få rækkerne lige, kan man spænde en snor ud mellem to pinde. Når planterne er i jorden i den rigtige dybde, skal de vandes godt, så rødderne hurtigt får jordkontakt.

TRIN FOR TRIN

Pluksalat som dyrkningseksempel
 

dyf326
Frøene dækkes med sand,
det kan forhindre skimmeldannelse

 

dyf327
Spirekassen dækkes med gennemsigtigt låg.
Drivhuseffekten får spiringen til at gå hurtigere.

 

dyf328
På dette stadium er småplanterne
parat til at blive priklet.

 

dyf329
Priklepinden forbereder det lille plantehul
i den rigtige dybde og størrelse.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?