Opstammede buske
| Retur til oversigt |
|
Som erstatning for de frost-sarte fuksie-, pelargonie- og margerittræer kan man danne stamme på andre arter. Nogle af de velegnede arter er bl.a. forsythie , liguster og syren, men også ribs, stikkelsbær, hyld og roser kan få stamme, selvom de normalt vokser som udbredte buske. Kun særlig buskede arter og arter med krybende vækst og rodslående grene er uegnede til at opstamme, fordi de til stadighed vil skyde nye skud fra rodområdet.
Små stammer ved forædling
Denne metoder består i at tage bredtvoksende eller overhængende buskarter og pode dem på stammedannende medlemmer af den samme art. Det bedste eksempel er forædlingen af opstammede hængende roser. Til det formål bruger man klatreroser, der vokser overhængende, når de ikke finder fæste-punkter, og sætter dem på vildrosestammer. Også prydkirsebær (Prunus triloba) og hængende seljepil (Salix caprea "Pendula") kan podes på oprette stammer.
Forædling om foråret
Ved forårsforædling sætter man et kort skud af en ønskværdig sort på et velegnet underlag, sædvanligvis en vilplante af samme art, der afpudses til stamme. Denne teknik, der kaldes kopulation, bruger man også til mandeltræer, hængepil og stikkelsbær, når de skal have stamme. Også frugttræer forædles ofte på denne måde. Det er vigtigt, at de to planter, der skal vokse sammen er lige tykke, så de dækker hinandens lange ovale snitflade, hvor de fæstes mod hinanden. Samføjningen dækkes med voks.
Dette lave syrentræ står på en lav stamme.
Forædling om sommeren
Om sommeren kan man anvende to forskellige forædlingsteknikker til at få opstammede buske. Ved fladpodning bliver et ædelskud af en ribssort sat sidelæns ind på stammen, så det lange snit på ædelriset passer eksakt med det lange snit på stammestykket. Når podestederne er bundet sammen og til slut forseglet med podevoks, vokser de to planter sammen i løbet af sommeren. Ved okulering tager man et "øje" , altså en knop. f.eks. af en ædelrose og indsætter det i en vild stamme (man tager normalt to "øjne" - et på hver side af stammen). Man skærer i barken en T-formet snit, trækker barkfligene forsigtigt fra hinanden og indsætte knoppen fra ædelrosen. Til sidst forbindes forædlingsstedet, så det ikke tørrer ud og så der ikke kan trænge vand ind. Sådan kan man også forædle frugttræer.
De første blomster
To til tre år efter stammedannelsen blomstrer det lille træ for første gang og bærer evt. de første frugter. Nu behøver man ikke mere beskære. På småtræer med vildstamme skal man dog hele tiden fjerne vildskud fra underlaget, ellers behøver det lille træ ikke anden pasning en de tilsvarende buskformer.
Afpudsning af buske
Man kan undgå forædlingen, hvis man former busken til et lille træ ved beskæring, eller "opstamning", som man siger. Til det formål udvælger man sig en ungplante med en opret vækst. I tvivlsspørgsmål skal man se efter et tydeligt lodret skud. Derefter fjerner man alle andre skud, så det lodrette skud er helt frit. Det er vigtigt at man skærer lige ved udspringsstedet, så tilbageblevne stubbe ikke kan skyde igen. Den udvalgte ungplante (forsytia, syren, liguster) kan fortsætte sin vækst i en stor urtepotte eller i haven.
Små opstammede buske passer fint i forhaven, i baljer på balkon og altan, eller i små havekroge. Før plantningen skal man også afkorte rødderne. Det letter tilvoksningen. Selvfølgelig kan en allerede tilvokset busk også opstammes, hvis der findes et egnet skud. Også her fjernes alle andre skud end det udvalgte. Hvis det er nødvendigt, skal man støtte stammen, så den kan vokse helt lodret. På grund af beskæringen, der helst skal foregå om vinteren, hvor der ingen saftspænding er, skyder planten mange nye skud, fra sovende "øjne" {indelukkede knopper) om sommeren. Disse skud skal naturligvis fjernes hurtigst muligt.
tips
De små træer, som man har tildannet af forsythia, liguster, rins eller stikkelsbær; egner sig som baljeplanter. I modsætning til margeritter og opstammede roser er de vinterhårdføre og har stort set ikke brug for pasning.
|
Opstammede bærbuske kan man lave ved sommerforædling (sidepodning) eller ved forårsforædling (kopulation).
Tildannelse af kronen
Når alle sideskud er fjernet kommer saftstigningen udelukkende stammen til gode, og den unge stamme bliver hurtigt tykkere og højere. Allerede et år efter opstamningen kan man begynde at skabe træets krone. Det vil sige, at man ved at knibe det lodrette skud i den ønskede stammehøjde, stimulerer træet til at forgrene sig. Hvis De f.eks. kniber toppen i en meters højde, vil der skyde sideskud fra sovende "øjne" lige under snitstedet. Dermed har man bestemt, at kronerne skal starte i denne højde. Hvis stammen allerede er forgrenet i den ønskede højde, behøver de ikke knibe topskuddet. Den lyse krone, der danner sig af 4-5 sideskud, bliver mere busket, hvis hvert enkelt skud knibes. Skær over knopper der vender udad, så kronen åbner sig, og der vokser færrest mulige skud indad. Vær også opmærksom på om der er skud fra stamme og rod, og fjern disse skud med det samme.
