Aflæggere og udløbere
|
||||
Betegnelsen aflægger bruges om alle unge planter, der kan udvikle sig og formeres ved vegetative metoder fra moderplanten, altså uden kønnet formering. Småplanterne er forbundet med moderplanten indtil de selv kan ernære sig, d.v.s. indtil de har dannet rødder.
I modsætning til aflægning har man stiklingeformering, der også er en ukønnet formering, men hvor ungplanterne fjernes fra moderplanten og skal slå rod alene. Under begrebet aflægning har vi først og fremmest de egentlige aflæggere, men også nedbøjning, sideløg og brudknolde. "Børn" og udløbere regnes også for aflæggere. Nedbøjning anvendes primært ved mange buske samt nogle frugtarter og krydderurter samt klatreplanter, som på den måde nemt lader sig formere.
De breder sig
Udløbere og aflæggere er omdannede sideskud, der tjener til den vegetative formering. Man kan især hos jordbær se, hvordan udløbersystemet fungerer. Fra moderplanten vokser der tynde sideskud ud, der ligger hen over jorden til alle sider. Når de når ud i en vis radius, dannes en ny plante med rødder. Også kartofler formerer sig på den måde, men hos dem vokser udløberne underjordisk. Ud fra læggekartoflens øjne udvikler der sig hvide skud, som for enden danner nye knolde. Det er disse datterknolde vi høster. Mange planter danner udløbere. Det hører med til deres overlevelse. Den plante, der hurtigt danner mange efterkommere og tager et stort areal i besiddelse har store fordele frem for planter, der formerer sig ved frø. Planter der danner udløbere behøver ikke vente et helt år på, at frøene skal spire efter den kolde årstid, for at erobre nyt område. De kan i løbet af en vegetationsperiode vokse til en stor bestand.
![]()
Man kan formere Aristolochia, tobakspibeplanten ved nedbøjning
Velegnet til formering
Ungplanter, der har dannet sig fra udløbere, kan man ganske enkelt få ved at kappe forbindelsen til moderplanten. Ungplanterne skal være veludviklede og have egne rødder, før man tager dem fra "børnehaven". Moderplanten går som regel til grunde og erstattes af de yngre planter. Ved siden af mange brogede stauder er der også en række buske, frugtarter og græsser, der kan formeres ved udløbere.
|
Bunddækkere
Mange bunddækkende planter skyder udløbere. Det er netop derfor man bruger dem som bunddækkere. Her kommer den hurtige og nemme formeringsmetode til nytte i haven. Uden at man selv gør noget for formeringen, skyder planterne, fylder bare pletter ud og holder ukrudtet væk. Andre planter får ofte ikke en chance. Græsser og en del engplanter betjener sig ligeledes af udløberteknikken for at sikre deres fortsatte beståen. Desværre har også ukrudtet udviklet virkningsfulde metoder, for at gøre livet besværligt for haveejeren. Det bedste eksempel er kvikgræs, der ved hjælp af udløbere kan brede sig til selv den fjerneste del af haven.
![]()
Bærbuske formeres let ved aflæggere.
![]()
Aflæggeren fikseres og slår rødder. Efter nogle få måneder kan ungplanten fjernes fra moderplanten.
![]()
Cornus-arter breder sig ved aflæggere.
|
Aflægning eller nedbøjning kan foretages fra følgende planter
|
|||
Dansk navn
|
Latinsk navn
|
Dansk navn
|
Latinsk navn
|
Ahorn |
Acer-arter |
Troldnød |
Hamamelis-arter |
Aralie |
Aralia elata |
Vildvin |
Parthenocissus-arter |
Tobakspibeplante |
Aristolochia macrophylla |
Rododendron |
Rhododendron-arter |
Berberis |
Berberis-arter |
Ribes |
Ribes-arter (vildarter, kulturformer) |
Buksbom |
Buxus sempervirens |
Brombær |
Rubus-arter (vildarter, kulturformer) |
Glansbær |
Callicarpa bodinieri |
Salvie |
Salvia officinalis(vild- og prydarter) |
Hedelyng |
Calluna vulgaris |
Spiræa |
Spiraea-arter |
Trompetblomst |
Campsis radicans |
Snebær |
Symphoricarpus-arter |
Ceanothus |
Ceanothus-hybrider |
Timian |
Thymus-arter (vild- og prydarter) |
Træmorder |
Celastrus |
Blåregn |
Wisteria-arter |
Skovranke |
Clematis |
Vin |
Vitis vinifera |
Kornel |
Cornus-arter |
||
Hasselbror |
Corylopsis |
||
Parykbusk |
Cotinus coggygria |
||
Mispel |
Cotoneaster-arter |
||
Lyng |
Erica-arter |
||
Benved |
Euonymus-arter |
||
Forsytie |
Forsythia-arter |
||
Udløbere dannes hos følgende arter
|
|||
Træagtige planter:
|
|
Stauder:
|
|
Ranunkelbusk |
Kerria japonica |
Tornnød |
Acaena-arter |
Dværgmandel |
Prunus tenella |
Kattefod |
Antennaria-arter |
Sumak |
Rhus-arter |
Astilbe |
Astilbe chinensis taquetii |
Hyld |
Sambucus-arter |
Klokkeblomst |
Campanula rotundifolia |
Snebær |
Symphoricarpus |
Rypelyng |
Dryas-arter |
Syren |
Syringa-arter |
Frøstjerne |
Thalictrum coreanum |
Indisk jordbær |
Duchesnia indica |
||
Frugt: |
Bispehue |
Epitnedium-arter |
|
Jordbær |
Fragaria-arter og hybrider |
Skovjordbær |
Fragaria vesca |
Tyttebær |
Vaccinium vitis-idaea |
Duftsnerre |
Calium odoratum |
Blåbær |
Vaccinium myrtillus |
Storkenæb |
Geranium-arter |
Kugleblomst |
Globularia cordifolia |
||
Græsser: |
Anemone-arter |
Hepatica-arter |
|
Bambus |
Arundinaria og andre arter |
Høgeurt |
Hieracium aurantiacum |
Star |
Carex alba |
Perikon |
Hypericum |
Kæmpe-marehalm |
Elymus giganteus |
Kærminde |
Omphalodes |
Sødgræs |
Glyceria maxima |
Floks |
Phlox-arter |
Sølvfanegræs |
Miscanthus saccariflorus |
Pileurt |
Polygonum compactum |
Rørgræs |
Phalaris arundinacea |
Potentil |
Potentilla-arter |
Tagrør |
Phragmites australis |
Bronzeblad |
Rodgersia tabularis |
Gyldenris |
Solidago-hybrider |
||
Kulsukker |
Symphytum |
![]() |
Last updated 21.2.2004
|
|