Spiring efter kulde og frost
| Retur til oversigt |
|
Med nogle få undtagelser danner alle planter frø, for at formere sig. Mange af vore etårige blomster og græsser går endda et skridt videre: De dør bort om efteråret og overlever vinteren som frø. Efter de første solstråler spirer de frem og begynder på ny deres livsrytme.
|
øvrigt
Kuldens indvirkning på spiringen kaldes af fagfolk for stratificering. Kulden påvirker, af endnu uvisse grunde, frøkornenes stofskifte så der sker en koncentrationsændring i de forskellige plantehormoner.
|
Tilpasset vinteren
Mens løvtræerne smider løvet om efteråret og på den måde tilpasser sig vinteren, dør de etårige eller annuelle urter og græsser ved den første frost. Hos dem er det kun frøene, der er modnet i løbet af sommeren og høstmåneder, der overlever. De bringes rundt af dyr og vind, falder på jorden og venter på de lunere forårstemperaturer, der gør det muligt for dem at spire og på ny vokse og blomstre. Muligheden for at overvintre som frø er en helt speciel tilpasning, som de etårige har til årsrytmen på vore breddegrader. Men hvordan ved frøet, at den kolde årstid er ovre og foråret sandsynligvis er begyndt? Hvordan kan frøet skelne mellem et mildt og lunt efterår og de første forårsdage?
Kulden er et signal
For tidlig spiring om vinteren har dødelige følger for den lille plante. Den næste frost ville slå den ihjel og sætte en stopper for yderligere vækst, blomstring og frøsætning. For at undgå dette, har naturen opfundet noget genialt: Mange frø har brug for kuldens indvirken for overhovedet at kunne spire. Først når de i en periode har været udsat for kulde og frost kan lunere perioder få dem til at spire. Frøene ved på den måde at vinteren er ovre. Et varmt efterår, hvor der ikke har været en forudgående frostperiode giver slet ikke frøene noget spiringssignal.
Magnolie, her Magnolia stellata, spirer efter en kuldeperiode.
Planter der spirer efter kulde
Det er ikke kun etårige planter, der reagerer på denne måde. Mange træers frø har også brug for vintertemperaturer for at kunne spire. Det mest almindelige er behovet for en uge med temperaturer mellem 0-5° C. Mange frø, f. eks. hvidtjørn og dværgmispel har brug for to kuldeperioder og spirer først det andet forår efter såningen. Ved æblekerner ved man at en tre måneders lagring ved 3° C giver optimal spiring, mens en overvintring ved 15° C fuldstændig undertrykker spiringen.
Treblad (Trillium) har smukke rødbrune blomster.
Planter der spirer efter frost
Mange arter reagerer end ikke på lave plusgrader. Hos dem skal der hård frost til for at give frøene spiringssignalet. Det drejer sig naturligvis mest om planter, der har deres oprindelse i høje bjergområder eller polarregionerne. Her varer vinteren meget længe og frøene er ofte dækket med sne og is i et halvt år. Som hos planterne, der spirer efter kulde-påvirkning, er frosttemperaturerne også her et signal.
Hos mange af vore bedste haveplanter er tilknytningen til en af grupperne ikke helt entydig. Men det er under alle omstændigheder vigtigt for spiringen at frøene er udsat for kolde temperaturer, frysepunktet eller derunder, i nogen tid.
tips
Dybfryseren som nødløsning
Det sker ofte, at man først beslutter hvad der skal sås og plantes i haven, når vinteren er ved at være ovre. Vil man da så planter, med behov for frost, må man nu bruge dybfryseren. Frøene sås i potter eller små skåle der kommes i plastposer og lægges ca, fem uger i dybfryseren. Spiringsprocenten bliver dog aldrig så høj som ved naturlig frost.
|
Frø fra bjergegne sås om efteråret
Hvis man tager frø med hjem fra en ferie i bjergegne, skal man tænke på, at frøene har brug for en længere frostperiode. Den slags frø sår man bedst allerede om efteråret i spirekasser, der overvintrer i det fri på terrassen eller altanen. Her er de også beskyttet mod stærk regn, samt fugle og mus der kunne finde på at spise frøene.
Om foråret er det en stor fordel hvis man kan sætte kasserne i en mistbænk eller et hobbydrivhus. Erfaringer har nemlig vist, at spiringen sker bedre, jo mere ekstreme og chokagtige temperaturforskellene mellem kulde og fugtig varme som frøene udsættes for er.
Engblomme (Trollius) spirer efter en frostperiode.
Sådan sår man
1. Så om efteråret
Planter, der spirer efter kulde eller frost sås allerede i november i let og humusrig jord i potter eller spirekasser. Jorden vandes let til, så frøene kan svulme op.
2. Overvintring
Vinteren over skal de frø der spirer efter kuldepåvirkning stå i mistbænk eller drivhus, mens de frø der spirer efter frostpåvirkning skal stå ude i det fri. Spirekasserne kan afdækkes med net, så fugle og mus ikke graver i jorden efter frøene. Når vejret begynder at blive mildere, skal kasserne vandes.
3: Om foråret
Fra februar kommer alle kasser i huse. Når de første småblade viser sig, skal temperaturen igen sænkes og der vandes mindre.
