Planteliv begynder med at et frø spirer. Fra et lille frø, der ligger i jorden, vokser de mest forskelligartede livsformer frem: sirlige ærenpris, en vidunderlig terose, en imponerende eg. Næsten alle planter har deres oprindelse fra et frø.

Med undtagelse af bregner og mosser, der formerer sig ved sporer, danner de fleste haveplanter frø, eller kan fremelskes fra frø. Frøet er slutproduktet i planternes slægtscyklus.

Det tjener ikke blot til formering og udbredelse, det er også en hvileform og en overlevelsesmetode, der betyder at mange plantearter kan overleve livsfjendtlige vejr- og klimaforhold som f. eks. vinteren. Frø er af forskelligt udseende, farve og størrelse. F.eks. frembringer en enkelt digitalis-staude hvert år over 500.000 frø, der hver kun vejer en brøkdel af et tusindedel gram. Kernen hos avocado derimod kan godt veje mellem 10 og 20 gram.

Trods denne markante forskel er alle frø dog i princippet opbygget ens. De indeholder et lille bitte kim (et planteembryo) og et forråd der gør det muligt for kimet at vokse. Det lille kim har allerede kimblade, en kort stilk og ansats til en lillebitte rod. Enkimbladede planter, som f.eks. græsser, liljearter, orkideer og palmer har, som navnet siger det, kun et kimblad, mens de tokimbladede, som f. eks. nåletræerne og alle andre blomster, stauder, træer og buske hører til, har to kimblade. Halvdelen af bønner, ærter og nødder er ikke andet end sådanne kimblade, der er velforsynede med reservestoffer.

Når frøet kommer i fugtig jord suger det sig fuldt af vand og spiringen begynder.

Komplicerede stofskifteprocesser fører til opbyggelse af reservestoffer og til samtidig vækst af rødder, stilk og blade. Når spiren bliver grøn, kan den ved hjælp af sollyset ernære sig selv ved den såkaldte fotosyntese.

Frøene spirer påvirket af forskellige faktorer. Det vigtigste er tilstrækkelig fugtighed, den optimale temperatur og tilstrækkelig luft, først og fremmest ilt.

I mange tilfælde spiller lyset også en væsentlig rolle. Alt efter lysets virkning, kan man inddele frøene i to typer: frø der spirer ved lys og frø der spirer i mørke. På de sidste har lyset ligefrem skadelig virkning på spiringen.

Hos de frø der spirer i lys, er lyset et signal til spiring. Uden det kan frøet slet ikke spire. Lyset virker, via meget komplicerede mekanismer, på de hormoner som styrer spiringen og den lille kimplantes vækst. Frø der spirer ved lys er f.eks. gulerødder, hovedsalat, nogle Ranunculus-arter og mange andre.

Så længe frøene er tørre, er de fuldstændig ufølsomme overfor lys og mørke. Først når omgivelsernes livgivende faktorer er til stede og aktiverer livsprocesserne i frøet, spiller lyset ind. Frø der er klar til at spire, men ikke får lys, kan slet ikke skyde, deres vækst forbliver undertrykt. Frøene angribes da normalt af svampe og går til.

Helt anderledes virker lyset på de frø som spirer i mørke. Hos dem hæmmes og undertrykkes væksten af lyset. Kemiske forbindelser i frøskallen optager forhåndende værende lysenergi og starter kemiske processer der forhindrer at frøet spirer. Trods optimal fugtighed og temperatur kan frøet ikke spire i lys.

Frø der spirer i mørke er f.eks. bulmeurt (Hyoscyamus niger) og Nigella sativa. Økologisk kan mørkespirernes livsstrategi forklares sådan, at frøet vil vente med spiringen til det er beskyttet og dækket af jord.

Når man sår frøene skal man absolut tage hensyn til deres spireforhold. Frø der spirer i lys skal ikke dækkes med jord, men kun strøs ud over den fugtige jord.

Frø der spirer i mørke har derimod brug for afdækning. Enten dækkes de til med papir, sort folie, eller andet som holder lyset ude, eller de dækkes blot med jord. Efter spiringen har de brug for lyset ligesom frø der spirer i lys, så den lille kimplante kan vokse sig stor.

Alt efter art sår man frøene i kasser under glas eller på friland.
Meget små frø kan som regel sås tættere end store frø.

Frøene dækkes ikke med jord. Man lader dem ligge og spire ovenpå jorden.

Man dækker frøene med jord eller pap, så de er helt beskyttede mod lyset.

Når man har sået, vandes med en fin overbrusning. På den måde får frøene fugtighed og jordkontakt. Tag hensyn til den optimale spiretemperatur og hold den. Så snart spirerne kommer op, skal både lys- og mørkespirende frøplanter have fuldt lys. Så snart det er nødvendigt, tyndes planterne ud eller prikles.

Last updated 14.11.2016