Drivhuset er en solfanger. På lyse vinterdage opvarmer solens stråler drivhusets indre, Varmen bliver stående under det tætsluttende glas og den kommer planterne til gode. Hvor effektivt kan drivhuset oplagre varme? Ja, det afhænger af flere forskellige faktorer. Blandt andet indvirker placeringen, lysgennem trængeligheden og isoleringen, og derved påvirkes også udnyttelsesgraden tilsvarende. I et enkelt, lille drivhus der hurtigt afkøles, kan man kun dyrke robuste planter, mens et velisoleret drivhus tillader dyrkning af tropiske planter. Som regel er det dog muligt at forbedre drivhusklimaet med både passive og aktive midler.

Det lønner sig ikke altid at installere varmeelementer i drivhuset, bare for at planterne skal kunne forsynes med tilstrækkelig varme, når himlen er dækket af skyer og den naturlige varmetilførsel fra solen mindskes. Et lille drivhus uden isoleringsglas taber altfor meget varmeenergi gennem ruderne. Efter behov kan man anvende et varmeelement som frostbeskyttelse, f.eks. til at give småplanter en kortvarig beskyttelse mod frostnætterne.

Samtidig bør man benytte sig af alle tilgængelige passive frostbeskyttelsesmetoder, for at holde på varmen ved isolering, respektivt holde kulden på afstand. Kun hvis foranstaltninger med dyrkningsplast eller andet materiale viser sig at være utilstrækkeligt, er det nødvendigt at tænde for varmen.

De forskellige typer af gas- og petroleumsbrændere, der findes i handelen er lette at installere. De har en stor effekt og er billig energi. Særlig egnede er de i overgangsperioder med kulde. Sådanne brændere er dog mindre egnede til permanent drift, både i det lille, enkle drivhus og i det større, velisolerede. Af den grund bør man allerede ved planlægningen af et drivhus tænke på en varmeindretning.

Let plastfolie og fiberdug er udmærkede materialer. Når temperaturen falder lægges plasten ud. Eftersom det beskyttende lag holder på jordens varme, bliver luften nedenunder ca. 5° C varmere end den omgivende luft i drivhuset. Især efter en solrig dag, hvor jorden er opvarmet, er dækning med plast yderst effektivt. På overskyede dage holdes jorden frostfri. Samme effekt opnår man ved brug af aviser. Men da aviser ikke slipper noget lys ind, er en sådan dækning kun egnet til beskyttelse mod nattefrosten.

Oftest er det tilstrækkeligt med enkle midler at beskytte potteplanter mod nattefrost eller til at dyrke vinterhårdføre grøntsager. Ved temperaturer lige under nulpunktet er det tilstrækkeligt med den beskyttelse, som glasset giver.

Nogle år sætter kulden ikke ind før i starten af januar, så citrusplanter, nerie og andre hårdføre potteplanter, ikke behøver beskyttelse før dette tidspunkt. Men for at være forberedt på indtrædende kulde, bør frostbeskyttelsen være forberedt allerede om efteråret.

Et udmærket materiale, der oplagrer varme og holder kulden væk, er dobbelt plastfolie med luftbobler indeni. Med dette dækker man enten indersiden eller ydersiden af drivhuset. Et lille drivhus kan iklædes materialet helt, med åbninger til udluftning og døre. Luftboblefolien kan f. eks. fæstnes med tunge sten, og om morgenen efter en kold nat rulles den sammen igen. Også på milde vinterdage er det let at pakke den sammen.

Hvis man besidder et større og dyrere drivhus med et værdifuldt indhold, er det bedst at investere i en temperaturregulerende varmedug, der holder på varmen om vinteren og lukker den ude om sommeren. Samme materiale er også egnet til drivbænken. Man lægger ganske enkelt dyrkningsplasten eller fiberdugen ud over planterne og lukker for vinduerne igen. Efter behov kan man på de kolde nætter supplere med filt, halmmåtter eller luftboblefolie. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at holde plasten nede med brædder, så den ikke blæser væk.

Kuldeperioder varer oftest kun i nogle dage. Af og til byder vinteren på overraskende forårstemperaturer. Det er lige så vigtigt at kunne udlufte, som det er at kunne beskytte planterne mod frosten. Ellers kan den opvarmede luft forårsage skader på følsomme planter og eventuelt også på drivhuset. Desuden dannes vanddampe og ruderne dugger. Hvis man har mulighed for det, er det klogest at få installeret automatiske vinduesåbnere. Disse kan indbygges i et hvilket som helst drivhus, fungerer uden strøm og kræver ingen pasning. På den måde sparer man sig selv at skulle kontrollere temperaturen i drivhuset. Efter installeringen skal vinduesåbnerne justeres, så de åbner respektivt lukker ved bestemte temperaturer. En installering betaler sig og frem for alt, hvis man ikke selv kan være tilstede hele tiden for at passe udluftningen, eller ved dyrkning af følsomme småplanter. Skygge er også vigtigt. Vintersolen kan forårsage svidninger, især under klare glasruder.

Last updated 14.11.2016