Alle planter skal have lys, luft, varme, vand og næring, men deres behov er indbyrdes forskelligt. Når det gælder dyrkning af eksotiske planter er væksthusets indretning vigtigere end grønne fingre.

Kun indretningsdetaljer, der stemmer overens med hinanden og frem for alt med planterne, muliggør en succesfuld dyrkning.

Stadig flere haveejere anskaffer sig et væksthus. Det giver mulighed for dyrkning af udplantningsplanter, både sommerblomster og grøntsager. Men giver også mulighed for dyrkning af egne tomater og agurker - og hvorfor ikke meloner og peberfrugt, der også trives i et varmt miljø?

Når man vælger væksthus, skal man ikke vælge et, der er for lille, da det er sværere at holde en jævn temperatur på et lille luftvolumen end på et større. 10 m2 er en egnet størrelse, som kan bygges uden byggetilladelse.

Når det senere gælder indretning og tilbehør, så findes der ingen øvre økonomisk grænse. Men det er ikke kun udgifterne, som skal være afgørende. Det har også stor betydning, om man plejer at være bortrejst i længere tid. I sådanne tilfælde behøver man mere automatik.

Tilskudsvarme kan være påkrævet ikke mindst på frostnætter. Men det er næsten vigtigere med anordninger til udluftning. Selvfølgelig skal der være taglemme, der kan åbnes eller i det mindste en form for ventiler. Men det skader ikke, hvis man forsyner disse med automatiske udluftere, der styres af temperaturen.

Yderligere skal man have en form for skyggegardin - eller skyggefarve - der ikke kun formindsker risikoen for svidning af planterne - men samtidig formindsker varmeudstrålingen om natten.

Man skal også have en form for vandingssystem, gerne drypvanding, der giver en jævn dosis af lunkent vand. Så har man en større forudsætning for at få en god høst.

Inden man begynder at bygge et væksthus, dog senest inden planterne skal sættes ind, bør væksthuset forsynes med indretninger til klimastyring. Foruden belysning skal luft-, vand- og temperaturforholdene kunne reguleres. I væksthuset er alle tre faktorer regulerbare ad kunstig vej.

Luftfugtigheden kan øges ved hjælp af en forstøver eller med en indretning, der producerer tåge. Med højere luftfugtighed kan man få et ideelt klima til visse planter (stiklinger, tropiske arter). Princippet er enkelt. Et rør eller en slange af plast eller stål, der forsynes med dyser hænges over planterne og tilsluttes vandledningen. Med et let tryk får man en fin vandtåge i luften. I handelen findes adskillige typer af luftfugtere. Selv ved valg af vandings- og luftfugtningsanlæg bør man tænke på at vælge et egnet system til sit væksthus.

Planterne skal have ilt for at kunne ånde og kuldioxid til assimilationen. I et afgrænset rum er det svært at skabe et harmonisk forhold mellem disse gasser, ikke mindst pga. at udetemperaturen og jordfugtigheden spiller ind. Det lille væksthus skal kunne luftes ud på varme sommerdage, for at temperaturen skal være tålelig, men da planterne tager skade af træk skal udluftningen være regulerbar. Hvis døre og vinduer i det lille væksthus tjener som udluftning, er det tilstrækkeligt med en lille brise, for at luften skal kunne cirkulere. En tagluge slipper den opstigende varme luft ud. Den friske luft kommer ind gennem dørsprækken eller gennem ventilationsåbninger i jordniveau. Andre ventilationsåbninger kan være skydbare vinduessektioner i sidevæggene, sprækker i fundamentet eller ventiler i gavlene. Det er vigtigt, at ventilationen er tilpasset væksthusets størrelse. Man taler om et luftskiftetal på 20, hvilket betyder at luften udskiftes tyve gange i timen.

Ventilerne kan reguleres manuelt eller automatisk. Der findes f. eks. temperaturstyrede udluftningsautomater, der fungerer uden elektrisk strøm. Væsken i de hydrauliske rør udvides eller trækkes sammen alt afhængig af temperaturen og åbner eller lukker ventilerne. Termostatstyrede, elektriske ventiler er afhængig af elektricitet.
For at kunne vælge det rigtige system til sit eget væksthus, kan man foretage studiebesøg i andre væksthuse og her studere ventilationssystemerne på stedet.

To vigtige faktorer for planter i væksthus er vandtilførsel og luftfugtighed. Vandforbruget påvirkes af temperaturen. Jo varmere luft, desto større vandforbrug. I det lille væksthus kan planternes vandbehov tilgodeses ved hjælp af en vandslange eller af en vandkande. Derudover findes der en lang række af forskellige vandingssystemer, der er specielt beregnet til væksthuse, og som garanterer en konstant tilførsel.
Ved depotvanding ledes vandet f. eks. via plastslanger eller stålrør med dyser (sprøjtemundstykker) tiloplagringsmediet (sand, tørv eller lignende), hvor vandet efterhånden afgives til potteplanterne. Her skal bordpladerne være af vandtæt materiale.

Ved drypvanding ledes vandet fra en oplagringstank via en ledning til specielle mundstykker, der stikkes ned i potterne. Andre vandingssystemer styres af ure og tilfører planterne vand med bestemte intervaller, uanset vandbehovet. Disse typer skal regelmæssigt kontrolleres, men ved hjælp af en hygrostat kan den korrekte dosering fremkomme.

Temperaturen er det sidste led i kæden af vækstfaktorer. I lyse rum kan planterne tilegne sig mere varme end i mørke. Lys, vand og varme stimulerer og er nødvendig for væksten. Men væksthusplanterne behøver også hvileperioder. Potteplanter der stammer fra middelhavs området hviler om vinteren. I denne periode bør de også stå køligt. Om foråret stimuleres planterne af et varmetilskud. Opvarmningen bør som følge heraf være tilpasset både efter væksthusets størrelse og efter planterne.

Vil man f. eks. dyrke grøntsager kan det være tilstrækkeligt med et mindreelektrisk element, beregnet netop til sortens krav. Ved helårsdyrkning af tropiske planter er det påkrævet med et kraftigere opvarmningsanlæg til kontinuerligt brug. Lige så vigtigt som den indbyggede opvarmning er også et skyggegardin, der sænker temperaturen på varme solskinsdage - og som deuden mindsker risikoen for svidningsskader.

Tekst

Last updated 14.11.2016