Rodstiklingeformering er endnu ret ukendt og ubenyttet, som formeringsmetode hos hobbygartnerne.

Erhvervsgartnerne benytter i vid udstrækning denne metode til så hurtigt og økonomisk som muligt at få mange efterkommere af en plante

Hvis man betragter de forskellige livsformer indenfor planteverdenen mere nøje, kan man slutte sig til mange værdifulde formeringsmetoder. Træer, løg, knolde, pudeplanter, rosetdannende planter, små og store stauder har alle udviklet en strategi til at overleve og har tilpasset sig de specielle forhold, de har været udsat for.

Til understregelse af overlevelsesformerne er frem for alt overvintringsknopperne vigtige, f.eks. deres placering på planten. Etårige planter overvintrer ved hjælp af frø. Træer bærer knopper højt over jorden og beskytter dem ofte på raffinerede måder. Stauder, de urteagtige, der ikke danner træagtigt ved, men alligevel er flerårige, overvintrer underjordisk. Det overjordiske løv dør om efteråret, men rodstokkene bliver i jorden og fra dem skyder det nye grønne frem om foråret. Mange stauder har dog deres overvintringsknopper lige over jorden, i stedet for under jorden.

Stauder med overjordiske overvintringsorganer er f.eks. dværgbuske som lyng og tæppeplanter som blåpude. De kan meget nemt formeres ved stiklinger. Også rosetplanter som stenbræk eller græsser hører med til denne gruppe.

Lige under jordoverfladen, eller lige i jordskorpen sidder overvintringsknopperne hos en lang række jordskorpeplanter, der om vinteren visner ned, d. v.s. mister deres overjordiske grønne dele og overvintrer ved hjælp af rødderne. Allerede ved plantningen af sådanne planter, som paeoner, iris eller Phlox, skal man sørge for, at de ikke sættes for dybt, så knopperne ikke rådner.

Jordskorpeplanter danner ofte dybtrækkende pælerødder eller træagtige rødder, der end ikke er besat med et system af siderødder. Derfor kan man ikke formere dem ved hjælp af deling. Til dem tæller bl.a. Adonis-arter, natlys og akkeleje. Hos nogle arter kommer der endda det til, at de ikke sætter frø, at såning og spiring er utrolig langvarig, eller at sorter ikke kan holdes rene ved frøudsæd. I sådanne tilfælde må man gribe til vegetative formeringsmetoder, for at beholde sortsrenhed og få en nogenlunde hurtig formering. En vigtig formeringsmetode er ved stiklinger af enhver slags.

Når man vil have rodstiklinger, tager man hele planten op af jorden eller fritlægger blot en del af rodstokken. Sunde, kraftige rødder skærer man i 3 til 7 cm lange stykker. Det øverste snit skæres lige over, det underste skæres skråt af.

Delstykkerne plantes i den oprindelige vokseretning (den skrå ende nedad} i en potte med frisk muld. Det rækker med urtepotter, hvis det kun drejer sig om et lille antal rodstiklinger. Ved større antal anvender man kasser. Sæt rodstiklingerne så dybt i jorden, at de er dækket med ca. en fingertykkelse jord. De vandes og dækkes med glas eller plastfolie og stilles lunt. De første rødder dannes allerede efter fire uger. Så kan de unge planter ompottes. Hvis de er kraftige nok, kan de afhærdes og udplantes.

Når man planter om i efteråret, kan man tage rodstiklinger. De holdes under glas vinteren over, i drivhus, mistbænk eller i et køligt rum. Hvis man ikke har taget rodstiklinger om efteråret og heller ikke har overvintringsmuligheder for dem, kan man tage rodstiklinger i det tidlige forår.

Last updated 14.11.2016