|
For haveejeren har den vegetative formeringsmetode med stiklinger store fordele. Det går hurtigt og problemfrit, og på kort tid har man fået flere nye ungplanter. Den vigtigste grund til at man benytter sig af vegetativ formering i stedet for den mere enkle frøformering er det faktum, at sortsegenskaberne (dvs. farve, voksemåde, blomstring og resistens mod sxgdomme) bedre sikres. Arsagen til dette er at al afkom, som formeres vegetativt har identisk arvemasse. Flere forskellige dele af planten kan bruges som stiklinger. Generelt gælder forudsætningen, at disse skal indeholde delelige cellevæv så de nye rødder og skud kan dannes. Skærer man skud af til stiklinge bør man afskære mindst et øje. På grund af beskæringen og dermed sammenhængende forandringer i plantens hormonbalance springer øjet hurtigt ud. Så længe skuddet stadig sidder på grenen kan det ikke springe ud, da sidegrenene ovenover afgiver knophæmmende plantesafter til de lavere siddende øjne.
|
værd at vide
Ved formering med stiklingemetoden begår man ofte den fejl, at man sætter stiklingene for tæt eller for mørkt, med det resultat at de ikke udvikles ordentligt eller at de nye skud bliver for lange og tynde. Sæt stiklingerne ned i passende afstand og stil dem lyst.
|
Til stauder og buske
Det forholder sig på samme måde med de stiklinger der skæres af rødder. Den eneste forskel er, at man ikke kan se øjnene, da de sidder under jorden. Rodstiklinger kan skæres af visse stauder, buske og nogle bregner med underjordiske øjne. Denne formeringsmetode har størst betydning for fagmanden, som måske har brug for et stort antal af samme art. Hovedsalig anvendes metoden til formering af Primula-arter. Men måske får amatøren også lyst til at prøve denne metode. Den gennemføres oftest i hvileperioden, dvs. sidst på efteråret og om vinteren. Mindre stauder tages op af jorden. Hos større planter og buske frilægger man forsigtigt et stykke af rødderne. Man benytter udelukkende de større, kødfulde rødder. Og man vælger kun sunde og kraftige moderplanter. Sådanne planter har lettere ved at danne nye rødder.
Plant dem i rigtigt retning
Rødderne skæres i tre til syv cm lange stykker. Den øverste snitflade, som peger mod rodhalsen skal være lige - den nederste skal være skå. Ved at snitfladerne er forskellige, kan man let se forskel på stiklingernes ender. Dette er vigtigt, da de nye skud kun kan udvikles fra stiklingernes øverste del (og rødderne kun fra den nederste), uanset i hvilken retning man planter dem. Rodningen sker bedst i opvarmet drivhus, hvor processen sker hurtigst. Her placeres stiklingerne i stikkemedium med den rigtige ende opad (den lige skårne). Stiklingerne skal stå lige eller hælde en lille smule og den øverste snitflade dækkes med et ca. en cm tykt lag medie.
|
Forskellige medier
I begyndelsen skal mediet ikke indeholde nogle næringsstoffer, da. stiklingerne endnu ikke har fået rødder, som kan optage næring.
Nogle egnede medier er enten kunstigt fremstillede voksemedier, som Perlit og Grodanblokke, meget let sandjord (75% sand) eller en blanding af tørvestrøelse og sand. Når de første rødder er dannet efter ca. fire uger skifter man over til let, næringsrig jord eller kompostjord.
tips
Flerlaget stikkemedie
For at slippe for besværet med at skulle plante om når rødderne er vokset ud, kan man lægge mediet i flere lag. Øverst i jordpotten lægges blandingen uden næringsstoffer. Under dette et lag med let, næringsrig jord, hvori rødder vokser.
|
Slåen (Prunus spinosa) kan formeres ved rodstiklinger og frø.
Egnede arter
Om foråret er ungplanterne kommet så langt i deres udvikling, at de kan plantes ud. Afhængig af voksekraft og følsomhed dyrkes visse arter videre i koldbænk, til det er tid for udplantning på voksestedet. Af de buske og mindre træer som egner sig til formering ved rodstiklinger, er det bedst at vælge dem der har et overfladisk rodsystem. Planter som danner rodudløbere eller sideskud er også egnede, da stiklinger kan skæres af, uden at det indvirker alt for meget på planten. Nogle egnede arter er hjortetaktræ, parykbusk, alle japankvæde sorter, slåen, træpæon og ranunkelbusk. Visse eksotiske arter kan også formeres ved rodstiklinger: Skæbnetræ, aralie, vingevalnød og tornaralie.
Japankvæde hører til de buske, der let kan formeres ved rodstiklinger.
|
