Sandsynligvis har enhver hobby-gartner på et eller andet tidspunkt prøvet at lave stiklinger. Det er særlig vig­tigt, når mo­der­plan­ten ikke dan­ner frø, eller når frø­plan­terne ikke er som mo­der­plan­ter­ne, dvs. ikke er sortsfaste. I den lille have har man kun brug for en enkelt eller nogle få planter, og det lønner sig derfor normalt ikke at så frø, for­di man får for mange planter, eller fordi frø­så­ning varer for længe. Mange haveplanter, især ny­he­der og kostbare sjældenheder er også nor­malt meget dyre. Andre plantearter har plan­te­sko­ler­ne kun sjældent, men de findes i na­bo­ens have. I dis­se tilfælde er stiklingeformering en fremragende metode til at få de ønskede planter.

Til stiklingeformering bruger man et rodløst skud, der har mulighed for at danne rødder uden hjælp, eller ved hjælp af særlige roddanner-midler, og derved danne en en helt ny plante. Man skelner mellem topstiklinger og basisstiklinger. Topstiklinger skæres af et endestillet skud, i en passende længde. Basisstiklinger er ca. fin­ger­lan­ge stiklinger, som skæres helt nede ved basis om foråret, når planterne begynder at springe ud.

Hos nogle planter kan man danne ungplanter af et blad i stedet for af et skud. De fleste kender f. eks. bladstiklinger fra Saintpaulia. Man tager et af de ydre blade med et godt stykke stængel og stikker det i jorden. Ved bladets basis dannes en lille ny plante. Man kan med fordel tage blad­stik­lin­ger af alle planter med kødfulde blade, som f. eks. Sedum- og Lewisia-arterne, Ramonda og Haberlea.

For at sikre succes med stiklingerne, skal man naturligvis kun tage kraftige, sunde og godt udviklede skud. Moderplanten skal være syg­doms­fri og uden skadedyr, være velvoksen og rigt blom­stren­de. Svagelige, svagtblomstrende og må­ske ligefrem syge moderplanter giver kun dårligt afkom. Den rigtige længde for en stikling ligger mellem 5 og 15 cm. På skudstykket skal der være fire til seks blade. Snittet lægges direkte over en bladknop eller et bladpar, for på dette sted dan­nes de nye rødder særlig godt. Hos mange plan­ter, som f. eks. ridderspore, lupin og løjt­nants­hjer­te (Dicentra) skal et stykke blad blive sid­den­de, en såkaldt "plade". Man kan skære stiklinger stort set året rundt, alt afhængig af plantearter. Skær dog helst stiklingerne på en overskyet, varm dag. Anvend en ren og meget skarp kniv. Sløve kni­ve og sakse kvaser veddet, og skuddet får svæ­re­re ved at danne rødder, samtidig med at moderplanten er mere udsat for infektioner. Skær flere stiklinger ad gangen. Det giver ikke næv­ne­vær­digt mere arbejde og råder bod på eventuelle tab.

Det letteste er roddannelse i vand, men det lyk­kes ikke altid og anvendes hovedsageligt til stue­plan­ter. Ved haveplanter er det normalt bedre at lade stiklingerne danne rødder i et luftigt substrat med god vandgennemtrængelighed. Man kan selv fremstille det. Man blander sand og spagnum i lige dele - denne blanding er god til de fleste stik­lin­ger.

Når man tager stiklinger opstår der et sår, hvor bakterier og svampe kan trænge ind. Planten har naturligvis brug for en vis tid til at hele og danne rødder. Man kan hjælpe på denne proces med rod­dan­nermidler, der findes i handelen De indeholder stoffer, der virker befordrende på roddannelsen. Det er ligegyldigt om de er i pulverform eller fly­den­de, stiklingen skal blot lige have snitfladen dyppet.

Man kan egentlig stikke sine stiklinger i alle slags passende store beholdere. Rene lerpotter i tilpas størrelse er lige så velegnede som såkasser og yoghurtbægre. Tænk på at der skal være afløb i bunden. Det mest pro­fes­sio­nel­le er små tør­ve­pot­ter eller mul­ti­pot­ter, der er små kunsstofpotter sat sammen i plader. Det giver den fordel, at man kan have mange stik­lin­ger på et lille areal, at stik­lin­ger­ne er lette at transportere, og at hver stik­ling danner sin egen lille rodklump og derved let­te­re kan udplantes.

For at styrke roddannelsen stilles stiklingerne på et sted med passende klima. Det kan være i vin­dues­kar­men eller i et minidrivhus. Da stiklinger uden rod mister særlig meget væde, som de ikke kan erstatte endnu pga. det manglende rodnet, skal man sørge for en konstant høj luftfugtighed omkring dem. Det er vældig godt, hvis man sætter en plastpose, støttet af et par pinde over potten eller dækker kassen med en glasplade eller plast­fo­lie. Under folien eller glasset vil der være luft, sommerbåde fugtigere og varmere end den om­gi­ven­de luft.

Den tid det tager for planterne at danne rødder, er afhængig af flere faktorer. Lys, varme, fug­tig­hed, tidspunkt på året og frem for alt planteart. Bløde, urteagtige stiklinger, altså stiklinger der endnu ikke er træagtige, danner normalt hurtigere rødder end de træagtige stiklinger. I gennemsnit varer det mellem to og syv uger, før stiklinger af haveplanter har dannet tilstrækkeligt med nye rødder og kan plantes.

Last updated 21.2.2004