|
Iselv-såning er en urgammel foreteelse, og i handelen findes der en masse hjælpemidler og nyttige ting, som gør gartnerens arbejde lettere. Desuden er der en mængde enkle tricks, som ikke koster noget, og er meget virkningsfulde.
|
"Voksende" folie sparer arbejde
Især ved grøntsager kan det betale sig at bruge den såkaldte "voksende folie". Den lægges efter såningen over bedet og giver et meget gunstigt mikroklima. Folien er forsynet med talrige små slidser, der giver luftskifte, og som kan udvide sig, når planternes størrelse tiltager.
|
Fine frø
Hvis fine frø strøs direkte fra posen falder de for tæt, og de små spirer vil siden stå alt for tæt og ødelægge livet for hinanden. Derfor blander man fint frø med fint sand, sigtemel eller rugmel, og drysser så det hele ud, evt. med en fin sigte. På den måde er det lettere at så jævnt. Et alternativ er at købe specielt forberedte frø, der også er i handelen i flere forskellige former.
Såbånd og såplader
Det letteste at have med at gøre er nok såbåndene. Her er de fine frø lagt ind mellem to papirstrimler i den rigtige afstand fra hinanden. Man lader båndet lige og svulme i en skål med vand en dags tid. Siden lader man det ligge og forspire i en tør skål også en dags tid. Når der skal sås for alvor, skærer man papirbåndet af i den ønskede længde, anbringer det, det ønskede sted, og dækker det med 1 ti1 2 cm jord. Papiret opløser sig nu. Dette system er meget fint til grøntsager og krydderurter. Det egner sig kun til friland. Til mindre flader, og til kasser og baljer er det bedre med såplader. Det er i princippet det samme som såbåndet, og indeholder flere rækker af det fine frø. Man skal passe på ikke at drukne de fine småplanter. De unge planter reagerer både på formeget væde og på for megen tørke. Hvis man er forsigtig nok ved vandingen kan man undvære dække over dem. Men har man ringe erfaring, skal man bruge spirekasser.
Så ikke for tæt, for den enkelte plante skal have plads til at udvikle sig
Raffinerede piller
Pileret frø er et særligt raffinement. De fine frø er kunstigt anbragt i små kugler, piller, der gør dem større og lettere at håndtere. De er egentlig indkapslet i kugler der består af fungicider og reservestoffer, som befordrer spiringen. Denne løsning er især værd at bruge ved værdifulde sorter, fordi næsten alle frø spirer og fordi intet går til spilde. Pilleret frø, som også kaldes kalibrerede frø, har brug for mere jordfugtighed og sås i ca. 1 cm's dybde. Arbejdsgang Man kan på forskellige måder fordele sine frø i spirekasser, skåle eller småpotter eller direkte i bedene. Ved bredsåning smider man en håndfuld frø med et let sving, så de ikke faldet for tæt og helst fordeles jævnt over såfladen. Ved række- eller rillesåning, trækker man en eller flere riller i regelmæssig afstand og udstrør frøene i rillerne. Siden dækkes de let med jord. Fordelen frem for bredsåning er, at det er lettere at bearbejde mellemrummene. Derfor bruger man oftest rækkesåning i køkkenhaven. Større frø trykkes enkeltvist ned i jorden. Naturligvis sår man normalt tre eller flere frø for at undgå udfald.
|
Såbakker
Det er vigtigt at se på håndtering og størrelse, når man vælger såbakker. Bakker af kunststof er lettere at gøre rene end lerbeholdere. Hvis man håndterer dem forsigtigt, kan de holde nogle år. Styroporkasser kan man også bruge, men visse steder, er det besværligt at komme af med dem igen. Også højden spiller en rolle, for de unge planter skal helst danne kompakte rodklumper, så rødderne ikke beskadiges ved omplantningen. Det sker bedst i flade kasser og ved at prikle flere gange.
tips
Klap godt til
Det er vigtigt at klappe jorden til, når man har sået. Det må aldrig glemmes. Det gør man med hænderne eller et bræt, alt efter om der er sået i skåle eller i et bed. På den måde får frøene, og senere de sarte spirer og rødder, kontakt med jorden, og særlig fine frø forsvinder ikke sålet ved den senere overbrusning,
|
Billige løsninger
Det er ikke ubetinget nødvendigt at købe dyre spirekasser i faghandelen, der er en lang række meget billigere muligheder. Der findes mange forskellige kunststofbeholdere af forskellig art, der egner sig: yoghurtbægre, isbægre, almindelig urtepotter og andre lignende beholdere er f.eks. fine til store frø. Når man anvender mange mindre fade og skåle, har det vist sig mest praktisk at stille dem sammen i en frugtkasse. Kassen kan uden problemer bæres rundt, når de små planter skal ud for at afhærdes.
Pilerede frø kan være en stor hjælp.
Tørvepotter
Tørvepotter eller JyffyPots er en meget praktisk og arbejdsbesparende opfindelse. Det er sammenpresset spagnum, nærmest i tabletform, som er omgivet af et plastnet. Man hælder tørvetabletterne i en spand med vand og lader dem svulme. De bliver hurtigt store og derefter kan man rive nettet i stykker på oversiden og stikke frøene ned. Spagnumbriketterne holder godt på fugten. Når ungplanternes rødder har gennemvokset spagnummen, kan man plante dem i en potte eller direkte i havejorden, som det nu passer. På den måde kan man skåne særlig sarte rødder.
Afdækning
Det er vigtigt at afdækningen, man bruger, er gennemsigtig, fordi den sørger for et tilpas mikroklima og at jorden ikke tørrer for hurtigt ud. Store fade er lettest at dække med en glasplade, mindre overtrækkes med en plastpose. Hverken glas eller plast må ligge på spirerne, for de vanddråber der kondenseres på undersiden virker som brændglas for solstrålerne. Derfor er det godt at lave et par lufthuller i plasten, og løfte glasset lidt i den ene side med et par tændstikker eller en lille klods. I handelen er der spirekasser med gennemsigtigt låg, der ofte er buet så kondensvand løber af ved kanten. Bedst er det at anbringe en ståltrådsbue, et par pinde eller lignende under plastposen, så der er skabt et mini-drivhus.
|
