Såning, del 1
|
||||
Frøformering er en dejlige "opfindelse", der har fundet sted i planternes udvikling.
Mens bregnerne sørger for deres udbredelse ved hjælp af sporer, som føres med vinden, spredes frøene, uanset om de er enkelte eller sammenfattet i frøstande, oftest af forskellige dyr, og det er noget mere effektivt.
En spireprøve
Det kan betale sig at foretage en spireprøve, når man vil så egne frø eller ældre frø. Man lægger et par frø mellem to strimler trækpapir og lægger det hele i en flad skål. Nu skal man lade papiret suge varmt vand fra kanten, uden at frøene kommer til at ligge i vand. Ved en stuetemperatur på ca. 20° C spirer frøene og man kan se, om det kan betaler sig at så dem. Ved en spirings-procent på mindre end 50 % skal man regne med den dobbelte mængde frø.
Egne planter giver glæde
Mange hobbygartnere skyr år efter år ingen anstrengelser for selv at frembringe en stor del af deres planter. Det skåner ikke blot pengepungen, men giver også mange glæder og fornøjelser. Nogle arter kan man allerede drive frem om vinteren, når der ikke kan foretages andet havearbejde. Da dyrkningen af egne planter er langt lettere end mange tror, bør man selv prøve engang. Det er tilrådeligt at anvende indkøbte kvalitetsfrø, især når det drejer sig om planter, der har en lav spiringsprocent. Ellers drejer det sig kun om at have en god humusjord, eller en velmodnet kompostjord med neutral pH-værdi. Til forbedring af jordstrukturen og næringsforsyningen er det bedst at bruge perlehumus.
Disse småplanter er kun få dage gamle.
Fugtighed til spiringen
Når der er sået og jorden er trykket til, skal der vandes grundigt. Det er lige fra starten meget vigtigt, så frøene kan svulme tilstrækkeligt, for ellers spirer de ikke. Man bruger bedst en vandkande med en fin bruser, så helt små frø ikke forsvinder. Til slut dækkes spirefadet med en plastpose med lufthuller, eller en glasplade, så jorden kan holde sig fugtig. Man kan vente med den næste vanding, til de små spirer begynder at komme frem.
Frilands-såning
Man skal skelne kraftigt mellem forkultur og frilandssåning. Når man sår direkte på voksepladsen udenfor, bliver frøene allerede sået på det velforberedte stykke jord i marts/april. Jorden skal forinden være bearbejdet grundigt, den skal være løs og finkrummet og velforsynet med næring. Når småplanterne er kommet op, skal der udtyndes. Det vil sige, at man fjerner de svageste ungplanter, så de stærkeste står tilbage med den rigtige planteafstand. Denne metode anvendes til de fleste grøntsager, hovedsagelig til ærter, bønner, radiser, spinat, gulerødder og mange køkkenkrydderier, stauder og nogle etårige sommerblomster.
Temperatur
Der er ret store forskelle på temperaturen under spiringen. Nogle arter kan kun spire, hvis deres frø har ligget længere tid i frost. Netop frost-, kulde- og normalspiring kan man læse om på andre sider.
|
Forkultur
Forkultur skal ske lyst og varmt ved temperaturer mellem 16 og 20° C i drivhus, mistbænk eller i en vindueskarm inde i huset. Det kan godt betale sig ved arter, der har en længere udviklingstid og på grund af deres frostfølsomhed ikke kan udplantes før sidst i maj.
Småplanter der står for tæt skal prikles, d. v.s. sættes på afstand, eller udtyndes og plantes for sig selv. Venter man for længe med priklingen, kan man normalt ikke få rødderne filtret ud af hinanden uden at skade de bittesmå planter. Ved at prikle flere gange får den lille plante større plads til rødderne og den vokser hurtigt til. Efterhånden som planterne bliver ældre, skal der oftere luftes ud.
Småplanterne skal prikles inden de bliver for langstiklede.
Afhærdning
Før udplantningen skal ungplanterne afhærdes, for at vænne sig til større temperaturudsving og den UV-stråling, de ikke tidligere har været udsat for. Derfor stiller man spirekasser og fade udenfor hver dag i en uges tid, på et beskyttet sted. Om natten tager man dem ind igen. Man kan også sætte dem på et solrigt sted under glas udenfor og efterlade dem der om natten.
Forkultur anbefales især til tidlige grøntsager, som mange salatsorter, sarte sommerblomster, stauder og eksotiske potteplanter.
Blåpude, stenurt og mange andre pudedannende stauder kan man sagtens så selv.
Lyst og mørkt
Mange hobbygartnere lader sig forvirre af begrebet lys- og mørkespiring. Men det er egentlig ganske enkelt, for kun helt fine små frø skal ikke dækkes med sand eller jord, men kun trykkes let til. Det samme gælder for arter, der tydeligt er mærket "spirer lyst" på pakningen. Ellers dækkes alle andre frø ganske let med et tyndt jordlag, omtrent så meget, som frøet er tykt, og der trykkes let til. Udtalte mørke-spirende planter, som den populære stedmoder, kan man blot dække med avispapir.
|
|
Last updated 21.2.2004
|
||