Der er buske man formerer ved at tage stiklinger, andre frøsås. Mange af vore almindeligste prydbuske, f. eks. rododendron, forsythia, blodribs, spirea og syren kan man let formere i sin egen have ved hjælp af aflæggere.

Endnu lettere er det at formere ribs og stikkelsbær fordi grene, der kommer i berøring med jorden, oftest slår rødder af sig selv. Selve princippet med aflæggere er simpelt. Man bøjer de smidige årsskud ned mod jorden og der hvor grenen rører jorden graves en lille ca. 8 cm dyb rille. Grenen fastholdes over rillen med snor eller ståltråd, så den ligger trykket ned mod jorden. Fyld rillen med jord. Med kontakt til jorden dannes der såkaldte adventivrødder. Roddannelsen foregår om sommeren.

Som nævnt danner havens buske af og til selv aflæggere. For at de fine rødder skal kunne dannes på grenen kræves det, at jorden kan holde på fugtigheden. Ønsker man succes med formeringen af buske kræves det at grenen fastholdes mod jorden og at denne kan holde på fugtigheden. Bland tørvemuld i jorden og sørg for at holde den fugtig.

Med aflæggere kan man formere prydbuske som f. eks. forsythia, kornel, spirea, rynket rose, magnolie, rododendron, gul busk-potentil og liguster. Bærbuske er lette at formere ved aflæggere, både ribs og stikkelsbær slår let adventivrødder. Storfrugtet hassel kan også formeres ved aflæggere, ligesom klatreplanterne kaprifolie og en del klematis.

Denne metode kan gennemføres året rundt. Det kan altså godt lade sig gøre at vælge et tidspunkt hvor man ikke har så mange andre ting at gøre i haven. Dette er i modsætning til de andre vegetative formeringsmetoder (podning eller stiklinger) en stor fordel. De andre er årstidsbestemte.

Da aflægning frembringer planter med samme gode egenskaber som moderplanten kan man undlade at bruge de mere komplicerede metoder. Af den årsag er aflægning fremfor alt ideel til havebrug, hvor man ønsker flere eksemplarer af nogle smukke sorter eller af sorter med et stort udbytte.

Foruden vore almindelige bær- og prydbuske kan den interesserede haveejer forsøge sig med nogle knapt så almindelige buske. Blåregn, magnolie, troldhassel, tobakspibeplante og klematis er nogen af dem, der formeres ved aflæggere.

Når der er udviklet tilstrækkeligt med adventivrødder på den aflagte gren kan man skære den fra moderplanten. Er der flere knopper på grenen, som har forårsaget nye småplanter deler man blot grenen med en saks og pudser rødderne, så man får smukke småplanter. Disse kan nu stikkes om i et havebed. Grene, der ikke har dannet rødder står endnu en sæson. Ønsker man flere planter på samme gren lægger man blot hele grenen ned i rillen, så kun topskuddet stikker frem. Det plejer at gå godt med buske, som har letbøjelige grene. For at få unge kraftige grene, bør man før selve aflægningen klippe moderplanten ned, det øger skuddannelsen.

Ikke alle buske giver aflæggere så let som ribs- stikkelsbær og forsythia - til de vanskelige arter skal man forberede jorden lidt ekstra, f. eks. ved at tilføre tørv eller sand, så jorden bliver porøs og kan holde på fugten. Man skal også sørge for at jorden ikke udtørrer - fugtigheden hjælper de fine rødder med at suge næring, så der kan dannes en stor rodklump.

Aflægning er en form for vegetativ formering hvilket indebærer, at de nye småplanter har præcis samme egenskaber som moderplanten.

Unge grene med frisk, grøn bark slår bedst rødder. Sidste års skud giver som regel det hurtigste og letteste resultat ved aflægning.

Metoden med aflæggere kan anvendes på f.eks. ribs og stikkelsbær samt på hassel, kornel og forsythia. Hos arter med mere bøjelige grene (vin, brombær og hindbær) dækkes aflæggerne helt med jord, så der vokser flere småplanter frem. Disse metoder kan anvendes på mange buske, men det er vigtigt at grenene ikke ødelægges ved selve aflægningen. Billederne viser den første metode, hvor aflæggerens topskud stikker op af jorden. Småplanterne "høstes" så snart de har dannet kraftige skud og rødder.

Aflægningsskuddet ridses let med en kniv på det sted, der skal ligge under jorden. På sårfladen dannes der senere rødder.

Skuddet trykkes ned i jorden og fikseres med f. eks. bambuspinde eller ståltrådsbøjler. Alternativt kan man sætte aflæggerne i nedgravede potter. Det giver fastere rodklumper.

Aflæggerne skal være grundigt fastgjort mod jorden. Ellers forstyrres roddannelsen.

Ovenpå aflæggernes synlige dele lægges fugtig jord.

Oftest dannes rødderne samme år.

De graves forsigtigt op og plantes ud på det endelige voksested.

Last updated 14.11.2016