Deling af stauder
| Retur til oversigt |
|
Man kan teoretisk set dele stauder og græsser hele året, men der er visse grundregler, som det er bedst at overholde. Man deler f. eks. aldrig i blomstringstiden, i den tid stauden vokser mest, eller på varme dage eller frostdage. Med få undtagelser er de bedste tider at dele stauder og græsser forår eller efterår.
|
vigtigt
Stauder med kødfulde rødder eller pæleagtige rødder må oftest deles med en kniv. Beskadigede rødder snitles rene og pudres med trækul eller et svampemiddel, så de ikke rådner.
|
Den vidunderlige prikbladet fredløs fortryller bedet.
Forår
En gang mellem marts og maj er et vældigt godt tidspunk at dele stauder. De ekstremt kolde vinterdage er ovre og man kan komme i jorden. Desuden kan de nye deleplanter nå at slå rod inden vækstsæsonen. Dertil kommer at stauderne endnu ikke er begyndt at skyde nye skud og dermed forbruge af næringsstofferne i rødderne. Ungplanterne bruger derfor deres kraft på roddannelse på den nye vokseplads. Undtagelserne er forårsplanter der har deres blomstring i det aller tidligste forår. Dem skal man først dele efter blomstringen, så man ikke går glip af dette års blomstring. Så vil ungplanterne være vokset til så de kan blomstre året efter.
Efterår
Også om efteråret kan man dele stauderne, og det har måske den fordel, at man tydeligere kan se hvilke, der er tale om. Planterne har nu trukket. næringsstofferne tilbage til rødderne og delte stauder danner også nye rødder i vintertiden. Deler man for sent, kan der dog komme frostskader.
|
tips
Tag kun de yderste, unge dele fra stauden til udplantning. ca. nævestore stykker med stængelskud. Planteblokken skal have rødder, der ikke vender opad. Kort rødderne til ca. en håndslængde.
|
Blomstrende bede
Ved denne enkle metode kan man, ud af en lille bestand af stauder få sig en utrolig blomsterrig have med tiden. Med staudedeling kan man sætte liv på havens åbne flader, kedelige hjørner, for spredt beplantede blomsterbede, blomsterkummer og baljer. Man kan dele både staudeprimula, margeritter, asters og andre attraktive forårs-, sommer- og høstblomstrende stauder. Selv juleroser kan man dele og derved få haven fyldt med dejlige blomster.
Pæon
Og nu til arbejdet
De udvalgte stauder løsner man lettest med skovl eller spade idet man skærer ned fra fire sider og derefter løsner planten forneden. Derefter deler man med hænderne eller skærer med skovlen staudeblokken i passende mindre stykker. Derefter kan man løfte op i de enkelte dele og trække rødderne fra hinanden, hvis de ikke er kappet af spaden.
tips
Del hvert år kun en del af stauderne i haven, for det tager lidt tid før ungplanterne kommer rigtig i blomst. Hovedbestanden af stauder skal blive, hvis blomsterfylden ikke skal mindskes.
|
Ridderspore.
Skær med spaden
Særlig store blokke af stauder eller planter i tung lerjord, samt stauder med træagtige rødder, som ridderspore, dagøje, Lychnis og floks, deler man med spaden. Staudeblokken skæres igennem i midten, og derefter deler man yderlige hver af halvdelene. De fire "ungplanter" kan nu straks plantes på nye steder, når man har trukket rødder og løv fra hinanden.
Julerose.
Deling med hænderne
Planter med kødfulde rødder (f. eks. pæoner) og stauder i løs muld, skal man dele med hænderne. Grav stauderne op, ryst løs jord af og riv dem fra hinaden. Pæoner deler man bedst i september. Også stauder og græsser med krybende rødder, som nogle af de tæppedannende (f. eks. Sedum, Sagina og timian), samt nogle af de rosetdannende (husløg, stenbræk og andre) river man fra hinanden. Fra de nye delstykker med rødder vokser nye blomsterrige stauder frem.
Plantning
Inden man planter, er jorden, hvor der skal plantes, blevet forberedt. Jorden skal være gennemarbejdet og porøs, så de unge stauders rødder rigtigt kan brede sig. Indret planteafstanden efter de enkelte stauder. Riddersporer og staudefloks bliver bedst hvis man sætter 3-4 planter pr. m2. Primula, astilbe, juleroser og andre halvhøje stauder har brug for mindre plads. 10 planter pr. m2 er passende og vokser hurtigt til tykke puder. Skyggestauder skal naturligvis stå på skyggesteder, solelskende stauder skal stå i solen. Mens de nye stauder danner rødder må man huske at vande. Det fremmer roddannelsen. Første år vil de blomstre lidt spredt, men allerede året efter kommer der mange blomster.
Margerit.
