|
Såning, altså formering via frø, betegnes som kønnet formering. Det er sjældent, at det er hobbygartnerens egne frø, som anvendes til formering og forædling. Når man tager plantedele fra en moderplante og udvikler nye planter ved særlige behandlingsmåder er der tale om vegetativ formering. Under vegetativ formering er der tale om almindelig og "kunstig" vegetativ formering. Forskellen ligger i, at ved den først omtalte metode har man at gøre med den naturlige formering der finder sted i naturen, mens den kunstige udvikling stammer fra menneskers medvirken og en såkaldt moderplante. Til den naturlige vegetative formering regnes f.eks. sideløg og -knolde, udløbere, aflæggere og deling. Den kunstige vegetative formering sker via stiklinger, der stammer fra skuddene {top- eller sideskudsstiklinger) , rodstiklinger og yngleknopper (bulbiller).
Hvidløg formeres via de små fed i løgene. Her plantes de mellem jordbærplanter.
Deling
Ved deling, gennemskæres plantes roddele med en skarp spade eller et andet skarpt redskab, så hver del har et par rødder, kraftige knopper eller vækstanlæg, så hver del i løbet af kort tid bliver til kraftige planter. Denne metode egner sig f.eks. fint til rabarber, artiskokker og krydderurter. Pas altid på at redskaberne er helt rene, så de nye plantedele ikke inficeres med råd, svamp eller bakterielle sygdomme.
Stiklinger
Det er særlig nemt at formere peberrod. Det sker nemlig bedst via rodstiklinger eller rodstykker. Det er 5.7 cm lange, blyantstykke rodstykker fra planter med kødfulde eller spredte rødder. Hvis disse rodstiklinger plantes i perioden mellem januar og marts, danner de rødder nedad, samtidig med at en ny plante udvikler sig over jorden. Så nemt formerer man desværre ikke alle andre grøntsager. Man kan skære stiklinger af moderplanten i god vækst. Sådan formeres f.eks. rosmarin (Rosmarinus officinalis). Det mest egnede er topstiklinger, kraftige skudspidser med flere bladpar og en endestillet knop eller skud. Også pebermynte (Mentha x piperita) estragon (Artemisia dracunculus) og salvie (Salvia ofticinalis) kan formeres på denne måde mellem maj og juli.
|
Aflæggere
En anden måde, som f.eks. salvie kan formeres på, er ved aflæggere. Om foråret tager man et af plantens skud og bøjer det ned mod jorden, hvor det holdes fast med en bøjet gren eller en metalbøjle (en slags hårnål). Hvor skuddet rører jorden, vil der udvikle sig nye rødder ved et bladanlæg. Om efteråret, når de nye rødder er dannet, kan man kappe forbindelsen til moderplanten og plante aflæggeren et andet sted. Man kan også sætte gang i en ny ungplante ved at foretage et længdesnit på stænglens yderside og bøje den ned som før omtalt. Ved såret vil en ny plante opstå.
Artiskokker kan formeres ved deling af ældre stokke.
Sideløg
Sideløg danner sig helt naturligt ved siden af hovedløget i løbet af en vækstperiode. De udvikler sig fra knopper som er udviklet fra stænglen. Når sideløgene efterhånden er store nok, kan de forsigtigt brækkes eller skæres fra moderløget og plantes for sig selv.
Yngleknopper
Yngleknopper, bulbiller, anvendes kun sjældent i grøntsagsformeringen. Purløg kan imidlertid formeres genetativt på denne måde. Bulbillerne er særlige yngleknopper, der dannes i bladhjørnerne og blomsterstandene hos visse løgplanter, f.eks. også hos nogle af prydhavens liljer, som tigerliljer. Der er tale om knoldlignende organer på de overjordiske plantedele, der kan fjernes fra planten og bruges til formering. De danner rødder og bliver til ungplanter, ligesom f.eks. feddene hos hvidløg kan blive til nye planter.
Kartoffelplanten formeres via sine rodknolde, kartoflerne.
|
