Klar plastfolie giver den samme effekt som et driv­hus: et ideelt planteklima med læ og mere var­me end udenfor. Folien holder på solens varme og på fNgtigheden og det betyder også at jorden un­der plasten bliver varmere akkurat som luften un­der det gennemsigtige dække.

Under plastikfoliens beskyttende lag kan planterne vokse langt tidligere end ellers. Plasten beskytter mod et let svirp nattefrost, som ellers ville være livsfarligt for planterne. Der er to væsentlige me­to­der, når man vil dyrke under plast: Tunneler og fladt udbredt folie.

Tunneler laver man ved at stikke buer af hegns­tråd eller plastbeklædt ståltråd over grøntsagerne og spænde folien over buerne. Det er ganske nemt, og plasttunnelen kan laves nøjagtig i den størrelse, man har behov for.

Man kan købe folien i metermål (evt.en hel rulle) og skære stykker i passende længde. Man skal be­reg­ne mindst 15-20 cm i hver side af både bue og folie, som kan stikkes ned i jorden eller dækkes med sten og jord, så tunnelen er fast forankret.

Alt afhængig af tunnelens bredde skal afstanden mellem buerne være 30-50 cm. Derefter spændes folien stramt over buerne, så selvet kraftigt regn­skyl ikke kan trykke tunnelen til jorden.

Når folien sidder som den skal, fæstnes enderne med nogle sten eller nogle skovlfulde jord, så der ikke er huller hvor vinden kan løsne folien. Man kan også grave folieenderne ned i jorden på tre si­der. Den fjerde side skal være til at åbne, så man kan komme til planterne. For en sikkerheds skyld skal folien dog holdes fast på bøjlerne med klemmer i udluftningssiden.

Plasten skal blive over såstedet fra det tidligste forår til hen i midten af maj eller helst til man hø­ster.

Naturligvis kan man også købe fuldt færdige plan­te­tun­nel­ler i planteskolerne.

Hvis man synes det er for stort besvær at lave en tunnel, kan man nøjes med at lægge folie hen over de nye kulturer. Det er naturligvis kun lavt­vok­sen­de grøntsager der egner sig til denne me­to­de. F.eks. salat. Langt større muligheder giver en såkaldt "voksende" folie. Den sælges også un­der navnet slids-folie. Denne folie lægges også helt fladt hen over såstedet. På grund af slidserne ud­vi­der folien sig langsomt med spinaten, ra­di­ser­ne, gulerødderne eller de andre grøntsager.

Til særlig højt voksende planter, som f.eks. to­ma­ter, kan man også bruge plastfolie. Der findes rør­for­met folie at købe i metermål. Dette planterør træk­kes over den enkelte plante. Folien og plan­ten skal helst støttes af en stok, som folien kan surres fast til i toppen. Her kan man naturligvis og­så vælge mellem lukket folie eller slidsfolie.

Til særlig store "plasthuse" betaler det sig at an­ven­de slidsfolie, da luften cirkulerer bedre under den.

Overskud af varme og fugt skader de planter der vokser under plastfolie. Derfor må man re­gel­mæs­sigt lufte ud omkring planterne, hvilket desuden vir­ker hærdende. Vand når vejret er skyet og vind­stil­le.

Under slidsfolie behøver man ikke lufte ud, den la­der luften cirkulere bedre. Blæst og direkte sol kan være skadelige for planter, der er vænnet til det be­skyt­te­de klima under folien.

Plastfolie er ideel, når man vil se resultater tidligt i haven, uden dog at bygge et drivhus.

Prøv først med et fladt foliedækket bed. Det er den billigste metode. Folien bredes ganske enkelt ud over kulturen (såstedet) og fæstnes i siderne. Hvis man vander godt inden, kan kondensen næ­sten holde jorden fugtig. Når planterne er oppe, skal der luftes regelmæssigt ud.

Endnu nemmere, men lidt dyrere, er det at an­ven­de slidsfolie. Denne folie lægges ligeledes direkte ud over kulturen og fæstes ved siderne med jord eller sten, indtil høst, eller indtil faren for nat­te­frost er væk. Da slidsfolien vokser med planterne fordi slidserne udvides, behøver man ikke lufte ud eller hæve folien med planterne. Der kan også van­des igennem folien.

Folietunnelen er næsten et lille drivhus. Der skal buerne stikkes mindst 15 cm i jorden på hver side.
På særligt blæsende steder kan man sætte en ekstra bue udenpå folien.

Last updated 20.2.2004