Deling af planter
  dyf08a  
Retur til oversigt dyf08b  

En let formeringsmetode

Stauder og buske kan formeres ved deling. Mange andre slags planter kan formeres ved deling. Det være sig urteagtige og forveddede vandplanter, løg- og knoldplanter, græsser, krydderurter og potteplanter.

De forskellige metoder indenfor deling er be­skre­vet på flere side. Hovedsageligt vises hvordan ur­ter, buske og rodknolde deles. Denne for­me­rings­me­to­de har en stor fordel fremfor andre. Plan­te­de­le med færdigudviklede rødder udvikler meget hurtigt nye, kraftige planter, der er identiske med moderplanten.

Desuden er delingsmetoden den letteste måde at formere planter på. Metoden kan tilpasses enhver ha­ve. Specielt kan den bruges i den nyanlagte have, hvor behovet for mange planter er på­kræ­vet. Herved sparer man på planteindkøbet ved at dele de nyindkøbte planter.

Af en kraftig moderplante kan man max. få 4-5 nye planter. Dvs. hvis man køber 100 planter kan man få 4-500 nye ved deling. Disse kan så ud­plan­tes i den tomme nyanlagte have. Således får man en stor bestand af mange forskellige planter, uden at det har været særlig dyrt. Hvis man bare følger de simple regler, der er for deling af planter, indebærer det ingen risiko for planterne.

Det kan også være påkrævet at dele en plante, så den kan fortsætte med at blomstre. Mange pot­te­plan­ter ophører med at blomstre, når deres rod­sy­stem er blevet for stort til potten. Man kan selv­føl­ge­lig potte om, men hurtigtvoksende arter med rødder, der hurtigt udfylder hele potten igen, er håbløse at potte om, da man til sidst ikke kan fin­de potter, der er store nok. Den eneste rigtige må­de er at dele disse planter.

Nogle eks. på denne type planter er: Afrikas blå lilje (Agapanthus), bambusarter (Sinarundinaria) og liljen (Clivia), der i bogstavelig forstand vælter udover alle bredder og truer med at sprænge pot­ten.

 

dyf082

Fuldrodede krydderurter slås ud af potten.Rodklumpen de­les med fingrene, og hver ny del plantes med det samme i de nye potter.

Rhizomer

Nogle planter og iblandt dem adskillige vand­plan­ter, udvikler ikke sammenfiltrede rødder, men til gengæld har de flerleddede rodknolde eller rhi­zo­mer. De tykke rhi­zomer er underjordiske og ved hjælp af dem, breder planten sig. Ved at dele rhi­zo­mer­ne kan man selv bestemme, hvor de nye planter skal placeres.

Man starter med at skære planten ned til jord­o­ver­fla­den. Herved formindskes for­damp­nin­gen. Der­ef­ter blotlægges rodstokken, jorden rystes af, og rhizomerne afskæres ved de tyndeste led. Hver rhizom skal have en synlig knop eller et øje, der ved nyplantningen (læg rhizomet vandret i jorden) skal pege opad. Før man planter skal snitfladerne være tørre. Rhizomerne udvikler hurtigt nye rød­der, og fra knopperne fremkommer nye skud. Plan­ter, der danner rhizomer, er f.eks. irisarter, lil­je­kon­val og tallerkenblomst.

Løg

Gamle løgplanter, som narcisser og tulipaner, der vokser i grupper, kan deles hvis de ikke mere blom­strer så kraftigt som tidligere. Efter blom­strin­gen skæres de visne blade af; man tager løg­ene op og planter dem et andet sted. De gamle løg kasseres.

Planter egnede til potter

Ved deling af disse planter gælder særlige regler alt afhængig af art. Buskagtige planter, der kan deles, skilles ad vha. saks eller kniv. Selv stauder i potter deles på samme måde.Græsser i potter kan deles med hænderne eller med en lille ha­ve­ske. Løg-, knold- eller rhizomplanter, der vokser i potter, tages op og deles med fingrene i mindre stykker og plantes påny i potter.

 

tips

Hvis man ønsker at beholde en særlig kraf­tig og rigtblomstrende moderplante og alligevel ønsker at formere den, kan man forsigtigt grave ned til dens rødder og med hånd eller spade adskille sideskud fra moderplanten

Knolde

I modsætning til rhizomer er knolde ikke skæl­for­me­de rodfortykkelser uden væske- og næ­rings­op­lag­ring. F.eks. kartoffel. Efter deling formerer den sig vha. de sovende øjne. Hos visse arter f.eks. Dahlia er knopperne placeret i enderne af knolden. Derfor kan man ikke dele den. I stedet for skilles de sammen voksede klynger af knolde, således at hver del består af flere knolde. Knolde uden knop­per er uanvendelige.

Krydderurter
Krydderurterne er med undtagelse af de etårige urter alle små buske, halvbuske eller stauder. F. eks. kan man dele såvel lavendel, salvie, timian, mynte og mange flere.

 

dyf083

Iris deles bedst efter blomstringen.

 

Hvornår kan planterne deles?
Planterne deles altid enten om foråret, efteråret eller efter blomstringen. Hvis delingen foregår om foråret forhindrer man at buske, græsser, kryd­der­ur­ter, sommer- og forårsblomstrende stauder samt knold- og løgplanter taber noget saft­spæn­ding. Delingen skal foretages inden skuddene frem­kom­mer.

De forårsblomstrende planter deles lige efter blom­strin­gen. Udfør arbejdet så snart planterne har taget næring til sig. Planter, der dyrkes i pot­ter, deles når de alligevel skal ompottes. Om som­me­ren kan Iris og andre sommerblomstrende plan­ter deles lige efter blomstringen. Om efteråret de­les stauder og forveddede planter. Delingen skal fo­re­ta­ges i så god tid før vinteren, at planterne kan nå at slå rod.

TRIN FOR TRIN

 

dyf084
1
Opgravede knolde behandles forsigtigt.

 

dyf085
2
Enhver knold skal have veludviklede rødder og friske knopper.

 

dyf086
3
Knolde uden knopper kasseres. De kan ikke udvikle nye planter.

 

dyf087
4
Selv rodklumpen hos mangegrenede buske kan deles.

 

dyf088
5
Ryst jorden af rødderne før delingen.

 

dyf089
6
De delte planter lægges på jorden og plantes.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 20.2.2004
kommentarer ?