Sandsynligvis kommer fagudtrykket prikling fra or­det prik­ke (stikke), for gartneren bruger en pind til at stikke hul i jorden til de små planters rødder, før de forsigtigt flyttes til mere plads. Derefter breder rødderne sig i den nye jord. Plantens vækst, efter det første blad ud over kimbladene, er afhængig af en rettidig prikling. Alt efter om der er tale om nyt­te- eller prydplanter, spirer mere end 50% af frøene. Det sker, afhængig af plan­te­art, på mellem få dage, uger eller måneder. I den frie natur er spi­rin­gen af­hæng­ig af vejret, væde og lys. De hurtigste og kraf­tig­ste spirer dominerer efter kort tid og bre­der sig på bekostning af na­bo­spi­rerne.

I såkassen eller såskålen har gartneren udøvende magt og bruger konkurrence-kampen til sin fordel. Gartneren giver hver brugbar plante plads nok, så flest muligt bliver til smukke store planter.

De ofte dyre frø skal allerede ved såningen fordeles regelmæssigL Spiringen skal ikke hæmmes. Pas derfor på at give optimale spire- og vækst­for­hold. Så snart spirerne er oppe, skal småplanterne hurtigt vokse sig kraftige og danne mange trev­le­rød­der, så kim­bla­de­ne kan folde sig ud og det før­ste blad dannes.

Nu forbereder man at sætte småplanterne på afstand ved at skaffe sig en priklepind og en prik­le­kas­se. Priklekassen skal være flad (mellem 5 og 10 cm høj), så små­plan­ter­ne har lige plads nok til at danne rødder, uden at hver enkelt får for me­get jord.

Jorden skal være gennemtrukket af rødder før småplanterne sættes på den endelige plads. Ved for stor afstand eller for store potter vil jor­den fal­de sam­men, og ungplanterne mistrives lige så meget, som hvis de står for tæt. Erfaringsmæssigt trives småplanterne bedst, hvis de berører hin­an­dens bladspidser. De skal altså have plads nok, men selskab alligevel.

Som priklekasser kan man bruge styroporkasser, trækasser eller lerskåle. Målene 20 x 15 x 7 giver ideale betingelser. Man kan enten købe specielle priklekasser eller bruge kasser fra hus­hold­nings­ind­kø­be­ne. Priklepinde i træ eller plast køber man, hvor man køber planter. Man kan naturligvis også bruge en blyant eller en anden rund, spidset gen­stand.

Gartnerne bruger normalt speciel priklejord, som de køber eller selv blander. Substratet skal in­de­hol­de alle nødvendige næringsstoffer i de rigtige forhold. Overgødet jord skader de små planter ak­ku­rat lige så meget som for mager jord. Et for højt kvælstofindhold får småplanterne til at vokse for hurtigt, for lidt kvælstof får dem til at skrante.

Men næring kan under alle omstændigheder altid gives efter priklingen. Sarte ungplanter prikler man allerbedst i priklejord, der er specielt blandet til planterne. Normalt bruger man kun en ganske lille mængde. Besværet lønner sig, for i den rigtige jord vokser de små planter med sikkerhed godt.

Mange sommerblomster eller grøntsags-små­plan­ter har kun brug for lidt omsorg. Tagetes, pe­tu­nia, tomater og peber, samt ungplanter af mange andre arter, kan man så direkte i potterne i en fær­dig jordblanding (normalt står der dyrk­nings­vej­led­ning på frøposerne).

På det rette tidspunkt tager man hver enkelt lille plan­te ved kimbladene, stikker priklepinden for­sig­tigt i jorden under den lille plantes rødder og tryk­ker plan­ten let ned i hullet. Den sarte stængel skal ikke røres, fordi den let brækker. Kimbladene kan godt tå­le håndteringen. I øvrigt falder de senere af. Efter at ungplanten har brugt næringen i frøet og den magre jord i spirebakken, har den brug for næringsrig, ny jord.

Optagne småplanter skal ikke ligge for længe før de prikles. Træk kun så mange småplanter op, som De kan plante i en kort arbejdsgang. Priklepinden stikkes dybt i den nye jord, og med en dre­je­be­væ­gel­se skaf­fes der plads til de små rødder. Ung­plan­ten stikkes nu så dybt, som den før stod, og rødderne ar­ran­ge­res med priklepindens spids. Den næste plante sæt­tes i en række nær den første. Bladene skal næsten nå hinanden.

Planterne i næste række sæt­tes i samme afstand fra den første række. På den måde fylder man bak­ke efter bak­ke, eller bed på bed, hvis det dre­jer sig om prik­ling på friland.

Man kan let selv blande priklejord til ungplanter. Bland 1/3 fin spagnum med 1/3 kompost og 1/3 sand. Spagnummen holder på vandet, komposten giver næringsstof, og sandet sørger for luft nok i blandingen til den rette roddannelse.

Småplanterne, der nu er kommet på afstand, har frem for alt brug for vand. De overbruses blidt med en fin spredt stråle. Rodklumpen skal gen­nem­fug­tes godt med lunkent vand. Under glas el­ler folie opstår der høj luftfugtighed. Fugtmættet luft holder bladene strunke, varme giver vækst. I vindueskarmen eller i minidrivhuset kan man holde temperaturen no­gen­lun­de ensartet. Man kan na­tur­lig­vis også stille prik­le­kas­ser­ne inde i huset, Men uden lys dør ung­plan­ter­ne. Plantelamper for­hin­drer alt for stærk læng­de­vækst. Om vinteren skal alle pladser belyses kun­stigt, så planterne kan holdes kompakte.

Planterne danner gode rodnet ved optimale be­tin­gel­ser. Snart kan de afhærdes og plantes i egne potter.

Last updated 20.2.2004