De små frø i hånden afslører ikke hvilken pragt de bringer i sommerens løb. Men hvis man sår mor­gen­fru­er, fløjlsblomst og etårig solsikke på det rette tids­punkt i foråret, vil man snart se kimbladene spire frem og blomsterknopperne rejse sig. Efter få uger er der masser af blomster.

Man kan så de etårige sommerblomster inde og siden plante dem ud (f. eks. Petunia, Tagetes og pryd­to­bak), eller man kan så dem direkte på voksestedet (f. eks. morgenfrue, honningurt og jomfruskørt). Formeringstiden afhænger af hvor lang tid der går før frøet spirer, og temperaturkravene. Frostsarte sommerblomster og arter med lang spiretid, skal forkultiveres inde. Så kan de livskraftige småplanter plantes ud og blomstre allerede sidst i maj/ først i juni, når der ikke mere er fare for nattefrost.

Robuste sommerblomster kan sås direkte på friland, fordi de fleste godt kan tåle det sidste svirp nat­te­frost, og fordi nogle arter, selv ved såning i maj, sta­dig når at blomstre. Nogle frosthårdføre arter kan man så allerede i efteråret. De udvikler sig da bedre, end hvis de sås i foråret.

Når man kigger på frøposer, skal man notere sig de enkelte arters såtidspunkter og overholde dem. Så er det både nemt og morsomt at dyrke som­mer­blom­ster uden forkultur. I øvrigt er udvalget af spæn­den­de sommerblomster på den måde langt større end ud­val­get af de småplanter, man kan købe i plan­te­mar­ke­der og planteskoler. Den nemme såning og den hurtige blomsterudvikling, samt den sparsomme pas­ning, gør det endnu mere interessant at så som­mer­blom­ster direkte på voksestedet.

Sommerblomster bliver flottest hvis de sås på næ­rings­rig, og vandgennemtrængelig havejord, på et solrigt og lunt sted. Er jorden alt for næringsrig (d. v.s overgødet), bliver der mere bladgrønt end blomster, og på for fugtig jord vantrives de fleste sommerblomster. Der skal altså være en balance.

I et ungt staudebed kan de etårige sommerblomster dække bare pletter. Når sommerblomsterne er af­blom­stret, har stauderne bredt sig. Som­mer­blom­ster­ne er i mellem tiden blevet værdifulde føl­ge­plan­ter, som man senere kan så ind imellem i stau­de­be­det. De etårige sommerblomster er også dejlige i be­de og rabatter helt for sig selv, og der er sikkert ba­re pletter i haven, hvor de vil pynte. Morgenfruer (Calendula) pynter f. eks. altid fint i køkkenhaven, Tropaeolum klatrer fint ved frugttræerne og valmuer og kornblomster kan dække områder der henligger som eng. Små Tagetes kan omkranse blom­ster­ra­bat­ter, og andre sommerblomster gør sig i baljer på ter­ras­sen.

Man kan selv høste frø til næste sommer, hvis man lader blomsterne udvikle frøstande. Jo mere om­hyg­ge­lig man er med at høste frøstandene, jo rigere blomstring. Man høster frøstandene på tørre dage, når de er modne. Frøet opbevares i papirsposer på et tørt sted indtil såtid næste år.

De udvalgte frø bliver, alt efter art, bredsået i den velforberedte jord på et tidspunkt mellem marts og maj og dækket let med jord {eller revet ned i jor­den). Man kan også så i riller, hvis man vil have som­mer­blom­ster­ne til snitblomster. Derefter vandes så bedet i tørt vejr, så forårssolen kan få frøene til at spire på 14 - 20 dage.

Når frøene spirer, kan man se om planterne står for tæt og tynde lidt ud. Dækker spirerne jorden re­gel­mæs­sigt, overlader man blot småplanterne til sig selv. Man skal nu ikke gøre andet end at luge og van­de. Snart dækker planterne jorden som et tykt tæppe, og snart folder de første blomster sig ud. Derefter kan man nyde blomsterne til de visner. Så er der igen lidt arbejde. Bedet skal ryddes. Bedst er det dog at lade nogle frøstande stå, så blomsterne kan så sig selv igen.

Last updated 20.2.2004