|
Det er fornuftigt at så stauderne selv, når man vil beplante store områder. Ved nyanlægning af en have eller en stauderabat skal man regne med 5-10 stauder pr. kvardratmeter. I opvæksttiden kan sommerblomsterne fylde de bare pletter, indtil man efter ca 2 år kan udplante staudesmåplanterne i grupperne. De skal købe et mindre sortiment fra et gartneri, hvis De ikke kan vente på frøplanterne. Containerplanter fra gartneri eller planteskole blomstrer allerede samme år, som de plantes. Deres egne frøplanter kommer så året efter og fylder bedet ud.
Purpursolhat (Echinacea purpurea).
Vælg de rette frø
Anvend frø af egen høst eller fra poser. Staudefrø er ikke dyre. Fra en frøpose kan man ofte få hundredevis af planter. Mange krydsninger er sortsægte. Det betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at formere vegetativt {dvs. formere via deling eller stiklinger), men man kan også tage frø og alligevel få planter, der ligner moderplanten. Pas på ved frøkøb på de poser, som har betegnelse "prydblanding" eller "broget blanding" , for de er kendetegnet ved at give et flerfarvet sortiment. Vælg bestemte udvalgte sorter og krydsninger, hvor der kun er hvide, blå eller andre farver blomster, som man ønsker. {Hvide stauder hedder " Alba" eller "Polaris" , røde hedder oftest "Purpurea", osv.). Det lønner sig også at høste frø fra de bedste egne planter i løbet af sæsonen. Mange staudearter som f.eks. margeritter, lupiner, riddersporer og solhat danner spirevillige frø. De modne frø gemmes i papirkuverter, hvorpå man skriver navn og farve og lagres tørt til næste forår, hvor de kan sås.
Tykskallede frø
Tykskallede frø har diktam, pæoner, sølvlys, lupiner, liljearter, juleroser o.a., de kan være svære at få til at spire. Gnub forsigtigt frøene mellem et par stykker groft sandpapir eller læg dem i blød natten over, ellers kan det hænde, at frøene først spirer efter et år eller måske to år. Den fornuftige haveejer orienterer sig om stauderne, inden han eller hun planter et "sammensurium" af forskellige stauder i sin have. Mange planteskoler har staudehaver, og mange byer har parker og anlæg med en staude-afdeling, hvor alle planter har navneskilte. De informationer, man kan få ved sådan et besøg, er uvurderlige, når man skal arbejde i egen have. Noter informationerne om voksepladser, blomsterfarver, fugt etc. Det hjælper godt på vej. Ikke alle stauder blomstrer så pragtfuldt hjemme som i anlægget, hvor gartnere sørger for at de får den optimale pasning.
Staudesolsikke
|
Frost- og kuldespiring
De fleste havestauder spirer forår og sommer. Dog er der frø fra flere stauder, der kun spirer efter vinterkulde. Det er f.eks. ægte stormhat og engblomme. De har brug for påvirkningen af frost og sne. Deres spiretemperatur ligger ved omkring -5 °C. Primula, stenbræk, duftvioler, enzian, astilbe, sæbeurt, valmuesøster og løjtnantshjerte spirer mellem -4 ° og +4 °C. Begge grupper sår man allerede i december/januar. Straks efter såningen har frost- og kuldespirende planter brug for en 3 uger lang temperatur mellem 15° og 18 °C. Derefter skal de have 4-5 uger ved frysepunktet eller derunder. Først da kan de igen vænnes til højere temperaturer. Om foråret henter man kasser og potter indenfor, fordi frøene nu straks spirer i varmen og udvikler nye planter.
tips
Frostspirende frø kan man lokke til at spire tidligt i hus med et trick, idet man giver dem den nødvendige kulde kunstigt. Frøene blandes godt med sand og kommes i en lukket plastbøtte i køleskabet i 6 uger (fryseren må ikke anvendes). Derefter kan de sås.
|
Man kan høste frø fra mange stauder. Her f.eks. fra pæon
Såning fra tidligt forår til sommer
Også uøvede blomstervenner kommer i løbet af få år til at have tæt beplantede staudebede, hvis de starter foråret med at så staudefrø. Hvis man sår inde, under glas, er det lettere at kontrollere spiringen end udenfor på friland, fordi man selv kan styre temperatur og vanding. I spirebakker eller kasser kommes først et lag ral eller groft sand (bakkegrus), så jorden ikke kommer til at "soppe". Spirejord (speciel jordblanding) blandes i forholdet 1 til 1 med sand, kommes i kasserne og vandes let. Nu kan man så. Så de største frø i potter med det samme, så sparer De priklingen. Frøene dækkes med jord eller sand. Små frø trykkes let ned i jorden. Man kan så i spirebakker med mange plantehuller, i spagnumbriketter (Jiffypots) og i spagnumpotter. Spirekasser og potter dækkes med plast eller folie, så jorden kan holde sig fugtig, og der skabes et gunstigt spireklima under dækket. Når de første fire småblade har vist sig, lufter man forsigtigt ud. For tæt stående stiklinger skal nu prikles, så de får bedre plads. Derefter behøver planterne en lun solrig plads, men skal alligevel beskyttes mod for kraftig solbestråling. I slutningen af maj, når der ikke mere er nattefrost, skal småplanterne ud på den endelige plads i haven.
|
