Troldnød
(Hamamelis)

Billede

Blomstrer midt om vinteren

Den specielle troldnøds blomster springer ud i januar-marts, på en tid, hvor andre haveplanter stadig befinder sig midt i vinterdvalen. I den kolde årstid kan man derfor se snepudrede blomster.

Troldnøds blomster består af fire smalle kronblade, som ligner, tynde, krøllede strimler af silkepapir. Hver blomsterstand består af flere blomster. Ved lave temperaturer ruller de oftest halmgule kronblade sig sammen til en lille bold.

Om vinteren er de smukke blomster oftest i længere tid dækket af hvid sne, men det er ikke til skade for blomsterne. De klarer så lave temperaturer som -10° C.

INDKØBSTIPS

Troldnød kan købes som små buske i en højde på 40-60 cm, eller som fuldvoksne buske med en højde på 100-250 cm. Barrodsplanter bør have sunde og veludviklede rødder. Fjern beskadigede rødder før plantningen.



Rustrøde efterårsfarver

Troldnød hører til troldnødfamilien (Hamamelidaceae), og troldnøddens blade minder om hasselblade. De ægformede eller hjerteformede blade springer ud om foråret og bliver mellem 8 til 15 cm lange. Hos den kinesiske troldnød er bladene undertiden lådne, hos øvrige arter ubehårede. I oktober farves bladene i stærke gule eller rustrøde farver. Nogle få uger senere er de smukke blomster sprunget ud på de nøgne grene.

Troldnød forveksles ofte med troldhassel, som tilhører Corylus-slægten, men som har snoede grene. Det korrekte latinske navn på denne plante er Corylus avenana "Contorta".

billede

Hamelis mollis "Pallida" har tofarvede blomster i rødt og gult.

 
Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Jan- marts, amerikansk troldnød om efteråret
Højde: 2,5-4 m.
Jord: Sand- eller lerholdig havejord

Vokser langsomt

Troldnød vokser langsomt op til en cirka fem meter høj busk med knudrede grene. For at busken skal komme til sin ret bør den plantes solitært i nærheden af et hus eller ved en sti. Men den danner også smukke harmonier sammen med nåletræer.

Troldnød trives bedst på voksesteder i sol til halvskygge. Regn med et areal på cirka fem kvadratmeter. Rødderne udvikles bedst i dyb, fugtig havejord, som ikke indeholder for meget kalk.

Busken plantes enten i oktober eller om foråret. Strø gerne en håndfuld hornmel eller formuldet kompost ned i plantehullet. Troldnød er smukkest med sin egen naturlige vækstform, man bør derfor undgå beskæring og kun fjerne gamle og døde grene.

Plantedoktoren

Samtlige troldnød planter er meget robuste med en stor modstandskraft, de angribes sjældent af skadedyr. Kun på jorde med højt kalkindhold kan bladene misfarves. Dette kan forebygges ved at tilsætte lidt tørv ved plantningen.

billede

Hamelis mollis "Pallida" har tofarvede blomster i rødt og gult.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Sol til halvskygge. Bør have god plads. Solitært eller i grupper, f. eks. sammen med nåletræer eller sommerblomtrende buske.

jord -

Jord

Porøs, dyb og fugtig havejord, sand- eller lerholdig jord med stor andel af humus, ikke kalkholdig.

pasning -

Pasning

Meget fordringsløs, vokser meget langsomt, behøver ingen beskæring. Gød efter behov med hornmel eller kompost.

billede

"Rot Bruns" har specielle, broncefarvede blomster.

Fire vigtige arter
  1. Af den gulblomstrede kinesiske troldnød (Hamamelia mollis) findes nogle sorter, som særligt udmærker sig ved sine smukke blomster. "Pallida" har smukke, lysegule blomster som også er velduftende. "Brevipetala" har noget mindre blomster, men disse sidder til gengæld i større samlinger. Navnet mollis (blød) hentyder til de lådne blade og skudspidserne. Alle sorter har gyldengule efterårsfarver.

  2. Japansk troldnød (Hamamelia japonica) minder om sidstnævnte art, den mangler dog behåringen. Denne brede busk bliver op til fem meter høj og blomstrer fra januar til marts. I modsætning til kinesisk troldnød farves bladene rustrøde om efteråret. To interessante sorter er "Aborea", med trælignende forgrening, og "Ruby Glow" , hvis blomster og efterårsløv bliver bronzerøde.

billede

Kinesisk troldnød blomstrer inden sneen er smeltet.

  1. Fra Nordamerika stammer den amerikanske troldnød (Hamamelis virginiana). De citrongule blomster springer ud fra slutningen af september til slutningen af november. Blomsterne åbner sig før løvspring og er helt ufølsommme overfor frosten.

  2. Hybridtroldnød, er en krydsning mellem H. japonica og H. mollis. Denne art er hurtigtvoksende og danner 3-4 meter høje buske. Her findes størstedelen af de anbefalelsesværdige sorter, "Feurzauber" med bronzerøde blomster "Nina" med, mørkegule, store blomster og "Orange Beauty" som har mørkegule og velduftende blomster.

tips
 
Blomsterpryd til jul
 
Cirka fire uger før jul kan man tage grene fra troldnødden indenfor. Læg de nyskårne grene ned i varmt vand. Efter en til to dage skæres snitfladerne på skrå og grenene placeres i vasen. Netop til jul har man så en dejlig blomsterpryd.

 

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

April: Plantetid.
April-maj: Efter vinterblomstringen springer de store blade ud.

Sommer

Juni-sept: Troldnød blomstrer ikke længere, men bærer nu friske grønne, hassellignende blade.

Efterår

Oktober: Livlige høstfarver. Plantetid.
Starten af oktober til slutningen af november: Amerikansk troldnøds citrongule blomster springer ud før løvfald.

Vinter

Jan-marts: Japansk og kinesisk troldnød springer ud med gule eller røde blomster som tåler frosten.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?