Hortensie
(Hydrangea)

Billede

Prangende blomsterpragt

Hvis man synes om buske der i løbet af sommeren prydes med store, hvide, rosa eller blå blomster, ja så kan man med fordel vælge syrenhortensia eller træagtig hortensia.

Slægten Hydrangea består af omkring 80 arter. Af disse dyrkes en halv snes i vort land. Den mest populære er nok den, som kort og godt kaldes hortensie, Hydrangea macrophylla. Den er kendetegnet ved de kolossalt store, næsten kugleformede blomsterhoveder. Almindelig hortensie er omtalt på en separat side. Det samme gælder klatrehortensie, Hydrangea anomala. Men der findes flere andre arter, som er dyrkningsværdige.

vÆrd at vide

Hortensiers blomsterfarve afhænger af jordens surhed. I sur jord blomstrer de i blå toner, på basisk jord kommer de rosa toner. Aluminiumssalte i vandingsvandet gør rosa blomster blå.



To slags blomster

Typisk for hortensierne er de påfaldende store blomsterstande, som består af to slags blomster. De frugtbare blomster er små og uanseelige, mens de sterile blomster er mere prangende. Hos sidstnævnte er bægerbladene stærkt forstørret og farvede.

Den almindelig hortensie har næsten kun sådanne sterile blomster. Derimod har de asiatiske arter et større antal frugtbare blomster, som kun er omgivet af en lille krans af sterile blomster. Disse efterlader derfor ofte et mindre prangende indtryk, de virker mindre - men er egentlig lige så smukke.

 

Lys: Sol-skygge
Blomstring: Juni-sept
Højde: 2-3 m
Jord:Humusrig havejord eller tørv.
 

Træagtig hortensie
Træagtig hortensie, Hydrangea arborescens fandt man år 1900 i Ohio. Det er ganske åbne buske, som bliver 1-2 meter høje. Blomsterne, som er hvide springer ud i juli-september. Træagtig hortensie er vinterhårdfør.

Plantedoktoren

Valget af voksested er vigtigt for hortensie. På kalkholdige jorde opstår ofte kloroser (bladene gulfarves). I varme og tørke angribes planterne let af spindemider. Angrebne plantedele skæres af og brændes, derefter spules hele planten med haveslangen. En jordforbedrende komposttilførsel og regelmæssig vanding har forebyggende effekt.

Purpurhortensie
En mindre kendt underart af almindelig hortensie er purpurhortensie (H. macrophylla ssp. serrata). Den har fået sit navn efter de symmetrisk skærmformede, af og til svagt hvælvede blomsterstande, med blå eller hvide blomster i midten samt et fåtal af små rosa, lilla eller blå randblomster.

Billede

Hydrangea macrophylla ssp. serrata, Purpurhortensie.

Tætte toppe
Havehortensie (Hydrangea paniculata) stammer fra Japan. Disse brede buske bliver mellem to og tre meter høje, og blomstrer fra juli til september med tætte, hvide pyramidelignende toppe, som minder om syrenens blomsterstande. Disse bliver op til 25 cm lange og består af flest sterile og færre frugtbare blomster. En almindelig sort er "Grandiflora" fra Japan med næsten udelukkende sterile, flødefarvede blomster. Den kaldes også for syrenhortensie.

Beskæres på forskellig måde

De fleste hortensie-arter blomstrer på flerårigt ved. Derfor nøjes man med at fjerne visne blomsterstande samt frostbeskadigede og døde grene. Også her er havehortensie en særling. Den blomstrer på årsskuddet, og skæres derfor hvert år, om foråret ned til 30 cm over jorden.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Havehortensie trives i sol, men alle andre arter foretrækker et voksested i skygge eller halvskygge. Gode som solitærbuske.

jord -

Jord

Kalkfri, nærings- og humusrig jord er en forudsætning for god tilvækst. Jo mere solrigt voksested desto fugtigere bør jorden være.

pasning -

Pasning

Have- og syrenhortensie beskæres kraftigt hvert år. Kalkfri gødning fremmer skud- og blomsterdannelsen.

 

Billede

Kuglehortensie er en underart af H. arborescens.

Eksotiske buske
Ej heller de forskellige former af Hydrangea aspera, der stammer fra østasien, er særligt almindelige. Det er sirlige buske med fløjlsagtige blade og med store, brede halvskærme. Blomsterstandene består af flere små, lyseblå blomster som omgives af en krans af hvide til lysviolette randblomster. Disse arter er taknemmelige for en vinterdækning i den kolde årstid. Unge eksemplarer kræver beskyttelse med granris.

Fløjlshortensie (H. aspera ssp. sargentiana) bliver mellem 1,5 og 2 meter høj. Den har lange, fløjlsagtige blade med en tyk behåring på undersiden. I midten af de flade blomsterskærme sidder lilla blomster, omgivet af store, hvide randblomster.

Hydrangea aspera ssp. strigosa minder meget om ssp. aspera, men har meget større blade, forsynet med hår på undersiden. Blomsterskærmene har hvide eller purpuragtige randblomster.

tips
Ideel tørveplante

Hortensier er surbundsplanter. På kalkholdig jord bør plantehullet derfor gøres ekstra stort, så hullet kan blive fyldt op med løv- eller muldjord og tørvemuld. Et surbundsbed er et ideelt voksested for hortensier, her kan man også have kalmia, lyngplanter, rhododendron og azalea. Efter forårets blomstring er det hortensierne, som står for blomsterpragten resten af sommeren.

Fugtigt voksested

Hortensiens store blade afgiver meget vand, og de trives derfor bedst på voksesteder i skygge eller halvskygge. Det er kun havehortensie som kan vokse i sol, dette forudsætter dog at jorden er jævn fugtig. I stærk sol og ved tørke visner den.

Billede

Hydrangea heteromalla, rosenhortensie.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts: Skududtyndning før løvspring, have- og syrenhortensie beskæres kraftigt ned til nogle få øjne over jorden. Dette fremmer nydannelsen af årsskud.

Sommer

Juni-aug: I juni starter de tidligste arter med blomstringen. Højdepunktet indtræffer i august. Vand i sommermånederne, især på de solrige steder.

Efterår

Sept: Oftest varer blomstringen helt hen i september.
Okt-nov: Nyplantning i humus- og næringsrig jord. Alle arter er kalkskyende.

Vinter

Dec-febr: De fleste hortensiearter er relativt vinterhårdføre. De skal dog have en lettere dækning med løv. Ungplanter bør altid beskyttes med granris.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?