Hortensie
(Hydrangea)
|
||||||
Slægten Hydrangea består af omkring 80 arter. Af disse dyrkes en halv snes i vort land. Den mest populære er nok den, som kort og godt kaldes hortensie, Hydrangea macrophylla. Den er kendetegnet ved de kolossalt store, næsten kugleformede blomsterhoveder. Almindelig hortensie er omtalt på en separat side. Det samme gælder klatrehortensie, Hydrangea anomala. Men der findes flere andre arter, som er dyrkningsværdige.
To slags blomster
Typisk for hortensierne er de påfaldende store blomsterstande, som består af to slags blomster. De frugtbare blomster er små og uanseelige, mens de sterile blomster er mere prangende. Hos sidstnævnte er bægerbladene stærkt forstørret og farvede. Den almindelig hortensie har næsten kun sådanne sterile blomster. Derimod har de asiatiske arter et større antal frugtbare blomster, som kun er omgivet af en lille krans af sterile blomster. Disse efterlader derfor ofte et mindre prangende indtryk, de virker mindre - men er egentlig lige så smukke.
Træagtig hortensie
Træagtig hortensie, Hydrangea arborescens fandt man år 1900 i Ohio. Det er ganske åbne buske, som bliver 1-2 meter høje. Blomsterne, som er hvide springer ud i juli-september. Træagtig hortensie er vinterhårdfør.
Purpurhortensie
En mindre kendt underart af almindelig hortensie er purpurhortensie (H. macrophylla ssp. serrata). Den har fået sit navn efter de symmetrisk skærmformede, af og til svagt hvælvede blomsterstande, med blå eller hvide blomster i midten samt et fåtal af små rosa, lilla eller blå randblomster.
Hydrangea macrophylla ssp. serrata, Purpurhortensie.
Tætte toppe
Havehortensie (Hydrangea paniculata) stammer fra Japan. Disse brede buske bliver mellem to og tre meter høje, og blomstrer fra juli til september med tætte, hvide pyramidelignende toppe, som minder om syrenens blomsterstande. Disse bliver op til 25 cm lange og består af flest sterile og færre frugtbare blomster. En almindelig sort er "Grandiflora" fra Japan med næsten udelukkende sterile, flødefarvede blomster. Den kaldes også for syrenhortensie.
Beskæres på forskellig måde
De fleste hortensie-arter blomstrer på flerårigt ved. Derfor nøjes man med at fjerne visne blomsterstande samt frostbeskadigede og døde grene. Også her er havehortensie en særling. Den blomstrer på årsskuddet, og skæres derfor hvert år, om foråret ned til 30 cm over jorden.
|
Eksotiske buske
Ej heller de forskellige former af Hydrangea aspera, der stammer fra østasien, er særligt almindelige. Det er sirlige buske med fløjlsagtige blade og med store, brede halvskærme. Blomsterstandene består af flere små, lyseblå blomster som omgives af en krans af hvide til lysviolette randblomster. Disse arter er taknemmelige for en vinterdækning i den kolde årstid. Unge eksemplarer kræver beskyttelse med granris.
Fløjlshortensie (H. aspera ssp. sargentiana) bliver mellem 1,5 og 2 meter høj. Den har lange, fløjlsagtige blade med en tyk behåring på undersiden. I midten af de flade blomsterskærme sidder lilla blomster, omgivet af store, hvide randblomster. Hydrangea aspera ssp. strigosa minder meget om ssp. aspera, men har meget større blade, forsynet med hår på undersiden. Blomsterskærmene har hvide eller purpuragtige randblomster.
Fugtigt voksested
Hortensiens store blade afgiver meget vand, og de trives derfor bedst på voksesteder i skygge eller halvskygge. Det er kun havehortensie som kan vokse i sol, dette forudsætter dog at jorden er jævn fugtig. I stærk sol og ved tørke visner den.
Hydrangea heteromalla, rosenhortensie.
|
Last updated 14.11.2016
|
|