|
Fra Østen kommer to lærkearter, der har fået navn efter deres herkomst. Japansk lærk og sibirisk lærk ( Larix kaempferi resp. Larix sibirica) finder sig ofte bedre tilrette i vore haver end europæisk lærk ( Larix decidua). Disse arters store prydværdi samt store modstandskraft overfor skadedyr opvejes dog af deres noget store krav til voksestedet. De største forskelle mellem de østlige indvandrede lærkearter og den europæiske lærk er egentlig ikke så store. Alle får de om foråret nye, grønne og bløde nåle, der om efteråret bliver smukt gyldengule inden de falder af. De skal alle have et solrigt og frit voksested, for at de helt kan udvikle den typiske, uregelmæssige vækstform. Alligevel er der nogle forskelle arterne imellem, som man skal tænke på ved plantningen, for at de østlige gæster skal kunne trives i deres nye omgivelser.
Japansk lærk
Larix kaempferi, der tidligere kaldtes Larix leptolepis, stammer fra bjergegnene på den japanske ø Hondo. Den førtes til Europa så sent som i midten af 1800-tallet. Det botaniske navn kommer fra den tyske læge og forsker Engelbert Kaempfer, der besøgte Japan i årene 1690-1692 og som leverede flere beskrivelser af det den gang ukendte land. Japansk lærk genkendes let på sit udseende. De rødbrune årsskud og de op til 3,5 cm lange nåle, som til forskel fra europæisk lærk er blågrønne, er nogle af de mest bemærkende kendetegn. De ægformede, hasselnøddebrune kogler, der bliver siddende på grenene i flere år, er meget dekorative. Arten er ikke lige så høj som den tilsvarende europæiske art, og er derfor velegnet til haven.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: April
Højde: 20 - 30 m.
Jord: Humusrig lerjord
|
Kølighed og fugt
Til en sund vækst skal japansk lærk have fugtig og humusrig jord, der skal være kalkholdig. Gødning kræves ikke. Særlig vigtigt for dette bjergtræ der trives på kølige og fugtige vokseteder, er tilstrækkelig luft- og jordfugtighed. På tørre voksesteder føler den sig ikke hjemme. Japansk lærk er et værdifuldt havetræ, der overgår alle andre lærkearter, selv den europæiske, hvad angår modstandskraft og frostfølsomhed.
|
Plantedoktoren
Selvom alle lærke-arter er både robuste og nøjsomme, er de følsomme for luftforurening. De tåler heller ikke salt. I byer og måske også på et voksested ved en vej egner disse nåletræer sig ikke særlig godt.
|
Nogle sorter
Der findes en meget speciel form af japansk lærk: Sorten "Pendula " med en overhængende vækstform. "Pendula " vokser meget langsomt og bliver ikke lige så høj som den vilde art. Allerede på et tidligt stadium får grenene deres buede, nedhængende udseende. De nålebesatte grene hos ældre træer ligner grønne slør, der giver et meget malerisk indtryk i parker og haver. En anden lavtvoksende form er "Dumosa ", der med sin buskede vækstform også egner sig til mindre haver.
De dekorative kogler bliver siddende til efter løvfald.
Guldlærk
Guldlærk (Pseudolarix amabilis, amabilis betyder "elskelig") er et pragtfuldt parktræ, der kommer fra et lille område i sydøst Kina. Nålene bliver op til syv cm lange og får smukke efterårsfarver. Arten trives bedst på solrige og beskyttede steder på næringsrig og kalkfri jord. I Europa bliver guldlærken op til 15 meter høj.
|
Korte råd
Voksested
Solrige steder i frie omgivelser. Jorden må ikke være for tør. Egnet som solitær, i større haver eller parker også i grupper.
Jord
Små krav til jorden, der skal være humusrig eller tilstrækkelig fugtig, men ikke vandlidende.
Pasning
Alle lærkerter er meget robuste og lette at dyrke. De skal ikke have nogen særlig pasning. Pga. den naturlige vækst, er beskæring ikke nødvendig.
Guldlærk kommer fra Kina og vil vokse på kalkfri jord.
|
Sibirisk lærk
En mindst lige så smuk lærke-art desværre endnu relativt sjælden i haver, er sibirisk lærk (Larix sibirica). Den kommer fra Sibirien, hvor den danner vidtstrakte skove. De lange nåle (op til fem cm) sidder tæt sammen i små knipper og er meget smukke. På oversiden er nålene mættede mørkegrønne og på undersiden pastelgrønne.
tips
Stauder under træerne
Alle lærke-arter skal have meget lys for at udvikles bedst. Unge træer bør derfor plantes på så frie arealer som muligt. Derimod er der intet til hinder for at man sætter stauder under ældre træer. Den åbne, lyse krone slipper meget lys i gennem og det dybtgående rodsystem påvirkes ikke. De fleste lærkearter trives ikke hvor der er meget blæst.
|
Frostfølsom
For den sibiriske lærk begynder haveåret tidligt. Nålene springer ud før den europæiske lærks og falder også af tidligere på efteråret. Det tidlige løvspring kan give problemer for træet da de spinkle nåle er følsomme overfor frost. Arten er derfor ikke egnet til plantning, hvor som helst og er meget taknemmelig for et sted i læ for blæsten.
Japansk lærk kan blive et 20-30 meter højt træ.
Voksested
Sibirisk lærk stiller lignende krav til jordbunden som begge de andre arter. Den finder sig til rette i fugtig, humusrig jord der enten kan være sur eller basisk, og den er ligeså følsom for stående vand. På grund af det dy- be rodsystems evne til at hente vand og næring op fra store dybder, har den ikke brug for gødning. Guldlærk Guldlærk (Pseudolarix amabilis, amabilis betyder "elskelig") er et pragt- fuldt parktræ, som kom- mer fra et lille område i sydøst Kina. Nålene bli- ver op til syv cm lange og får smukke efterårsfarver. Arten trives bedst på sol- rige og beskyttede steder på næringsrig og kalkfri jord. I Europa bliver guld- lærken op til 15 meter høj.
|
