Næsten som om den giftige plante ville lokke, og så alligevel afskrække, kommer de store gule blomsterklaser i maj og juni. Som tykke gule kaskader sidder sommerfugleblomsterne i trængsel på utallige små hængende ris og dækker planten med et gult blomsterflor. De ca. 2 cm store enkeltblomster udvikler sig i efteråret til lange, flade, silkebehårede bælge, der rummer de mørkebrune og yderst giftige frø. For en sikkerheds skyld bør man skære bælg-klaserne af om efteråret. Denne beskæring er også yderst befordrende for blomsterdannelsen året efter.

Kvalme, ildebefindende, blodig opkast, spastiske kramper og død kan være følgerne af en guldregnforgiftning. Indtagelsen af nogle få frø kan give svære sundhedsskader hos voksne mennesker, og forårsage børns død. Den sødlige gift, Cytisin, som især frøene indehol- der i store mængder, og som findes i hele planten fra rødder til blade, gør den herligt blomstrende plante til en farlig haveplante, som skal afskærmes, så børn ikke kan komme til den.

Som næsten enhver plantegift blev også guldregnens gift tidligere brugt til medicinfremstilling. Guldregnekstraktet "Extractum Cytisi" var tidligere et anvendelig opkast- og afføringsmiddel og det blev også anvendt til at forhøje blodtrykket med.

Guldregnbusken vokser tragtformet og opret, og opnår, lidt afhængig af arten, en højde på op mod 9 m. Som træ kan guldregnen tilmed nå en højde på 15 m. Uden løv genkender man den på dens gulgrønne til grågrønne kviste.

Af guldregn, der hører til de ærteblomstrendes plantefamilie, Fabaceae, kender man to arter, der findes udbredt fra de sydlige alper og Sydtyrol til Ungarn og Kroatien. Det er den almindelige guldregn, Laburnum anagyroides, og alpeguldregn, Laburnum alpinum. De to arter adskiller sig ikke væsentligt, men alpeguldregnen bliver kun op mod 5 m høj som busk, mens den almindelige guldregn let bliver 9 m. Man kender let begge på det bare træ, når løvet er faldet. Laburnum anagyroides er behåret, mens den anden er glat.

Guldregnen virker flottest som solitærplante, som kantbeplantning eller baggrund for mindre planter. Den passer vældig godt sammen med andre kraftigt blomstrende prydbuske, som snebolle (Viburnum), syren (Syringa), rododendron og tjørn (Crataegus).

Guldregnen vokser på fugtig, såvel som på tør jord. Det allerbedste er kalkholdig havejord. Busken er vinterhårdfør og klarer også industriluft. Blomsterne er en yndet foderplads for bier og humlebier, og der kommer flest blomster på en solrig til halvskygget placering. Ellers er planten meget beskeden i sine livskrav. Man kan uden problemer tage nogle grene til husets vaser. Kraftig beskæring skal dog ikke finde sted.

En krydsning mellem de to arter førte til haveformen Laburnum x watereri "Vossii" , der formodentlig er opstået i Holland i slutningen af forrige århundrede. "Vossii" er bemærkelsesværdig på grund af sine meget store og yppige blomsterklaser, der kan blive op til 50 cm lange, og den har også større blade end forældrearterne.

Ved siden af vildtyperne findes der nogle meget fine sorter. Hertil tæller den allerede omtalte "Vossii", og den to gange blomstrende "Serotinum" , der både blomstrer i maj og i oktober.

Last updated 14.11.2016