|
|
indkøbstips
Der er mange smukke haveformer af tatarisk gedeblad, der først og fremmest adskiller sig ved deres smukke blomsterfarver. "Alba" med de hvide blomster, den kraftige hvide "Grandiflora". "Arnold Red" har rosenrøde blomster og "Hack's Red" har purpurrosa blomster.
|
Den klatrende gedeblad, Lonicera caprifolium, findes udbredt i hele Europa, fra Forasien til langt ind i Kaukasus. Som en typisk skovplante kan den lide fugtig og humusrig jord i halvskygge. De fint duftende, gullighvide blomster dukker frem i maj og juni. Om efteråret smykker denne slyngende busk sig med flotte koralrøde bær.
Den mest kendte er nok almindelig gedeblad, Lonicera periclymenum, findes naturligt i Europa og Norafrika. Den slynger sig med talrige skud opad til en højde på indtil 4 meter. De lukkede knopper er mørkt purpurrosa, åbne blomster er derimod gullighvide. Kun vildformen dufter. Hos kulturformerne (f.eks. "Belgica") er denne egenskab forsvundet.
|
Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Maj-aug Højde: 2 - 4 m. Jord: Let sur jord for klatrende, sandet og kalkholdig for oprette.
|
Tatarisk gedeblad, Lonicera tatarica, stammer fra den sydlige del af Rusland og er vidt udbredt. Den indtil 5 meter høje sommergrønne busk skyder tidligt og smykker sig fra maj til juni med lyserøde blomster.
Sorten "Zabelii" med purpurrøde blomster tåler kun lidt skygge og vokser helst i fuld sol.
Den smukkeste art blandt hæk-kaprifolierne er Lonicera ledebourii med dekorativt, undertiden let behåret løv. Den skyggetålende Lonicera caerulea er udbredt på den nordlige halvkugle.
|
Plantedoktoren
Arten Lonicera lalarica angribes af kirsebærfluen og skal derfor ikke plantes i nærheden af kirsebær. Plantning af denne art er i øvrigt forbudt i forbindelse med erhvervsfrugtavl. Alle Lonicera-arter kan hjemsøges af forskellige former for lus, der dog kan fjernes ved overbrusning med vand eller planteafkog.
|
 Voksested
Man får de smukkeste blomster i fuld sol. Alle arter trives dog også i halvskygge, buskene som fritvoksende hække, de slyngende og klatrende arter på mure og espalier.
Jord
De robuste planter trives i enhver jord. De robuste hæk-gedeblad foretrækker sandet, kalkholdig jord, mens de slyngende arter bedst kan lide humusrig, let sur jord.
Pasning
De slyngende arter bindes op mens de endnu er unge. Senere klatrer de og slynger sig af sig selv. De oprette buske skal regelmæssigt forynges ved tilbageskæring.
De to sammenvoksede løvblade virker som en tallerken, hvorfra blomsten kommer i midten.
|
Fra den samme forældre-krydsning stammer også Lonicera x brownii. Hos begge disse arter danner blomsterne sig i stilkede hoveder. Blomsterne er orange- til skarlagenrøde og kommer fra maj til august, men er duftløse. Sorten "Fuchsioides" har iøjenfaldende store blomster. Lonicera x heckrottii (L. americana x L. sempervirens) er en noget mere doven klatreplante. De duftende blomster er gule indvendig og rødlige udvendig. Den blomstrer fra juni til august og danner røde frugter.
En stærkt slyngende og klatrende gedeblad er derimod Lonicera x tellmanniana (L. sempervirens x L. tragophylla). Den smykker sig med orangerøde blomster fra juni til juli.
tips
Stedsegrønne former
Nogle af de lave arter er stedse grønne og beholder deres ægformede til ovaleblade, der er typiske for hele slægten. Til disse tæller f.eks. L. nitida, en hækgedeblad der kun bliver omkring 60 cm høj og ofte anvendes som bunddække. Desuden er der den noget mere fordringsfulde L pileata der bliver indtil 150 cm høj og har lysegule blomster. Begge arter taler skygge og foretrækker let sur bund.
|
