Liguster byder ikke blot på smukke former. I juni og juli kommer de hvide blomsterklaser, der minder om en mellemting mellem hyld og syren og som især om aftenen udbreder en sød duft. Hvis blomsterne får lov at sidde kommer der om efteråret glinsende sortblå (giftige) bær, der ofte sidder til om foråret. Der findes ca. 50 arter af Liguster, og alle hører til familien Oleaceae, der kaldes ligusterfamilien. Det er karakteristisk for alle arter, at de har modsatte helrandede blade, der er ovalt lancetformede, og tragtformede hvide blomster i topformede stande. De enkelte blomster er firtallige og kronbladene er ofte sammenvokset forneden.

Som havebusk er den almindelige liguster, Ligustrum vulgare, nok den mest populære. Den findes i hele Europa, Nordafrika og Lille asien. Mange steder har de lange, smidige kviste været anvendt til binderi. Den botaniske betegnelse Ligustrum kommer sandsynligvis fra det latinske ord for binderi, ligare. Af denne art eksisterer der utallige forskellige former, til en vis grad med forskelligartet vækst, med afvigende bladfarver eller med frugter i andre farver (f. eks. "Xanthocarpum" der har gule bær). Den mest værdifulde af de mange varieteter er den stedsegrønne "Atrovirens", der er en elsket hækplante i mørkegrønt med et let bronzefarvet skær. Værd at bemærke er også dværgligusteren "Lodense", der kun bliver ca. 150 cm høj og derfor er meget fin til lave hække.

Talrige af liguster-arterne stammer ikke fra Europa, men er indvandrere fra det fjerne Østen. Først og fremmest fra Japan. Den smukkeste liguster til fritvoksende hække eller som solitærplante er Ligustrum obtusifolium var. regelianum fra de nordlige dele af Japan og Korea. I juni og juli er den stedsegrønne busk oversået med hvide blomstertoppe. Denne art har brug for god og næringsrig jord. Kun under disse forhold kan den rigtig vise sin pragt.

Fra den sydlige del af Japan kommer den ovalbladede liguster (Ligustrum ovalifolium) der i sit hjemland kan blive op til 6 m høj. Den er velegnet til hække på grund af sin stive og oprette vækst. I strenge vintre fryser planten dog normalt tilbage og må beskæres kraftigt. Den trives bedst på beskyttede varme steder.

Den brogede sort "Argenteum" og "Aureum" kan kun dyrkes i lune områder, hvor der også kan gro vinstokke.

Først og fremmest er den almindelige liguster elsket som hækplante, men den anvendes også som underbeplantning og dækplantning. Den er så utrolig alsidig og beskeden i sine livskrav. Liguster trives i enhver havejord og tåler selv tørke.

En ligusterhæk tåler selv byluft uden problemer og er dertil kraftigtvoksende og dekorativ. Det tykke løv har bedst af to bekæringer årligt.

Det er vigtigt at planterne i hækken langsomt får lov at vokse i højden og at hækken får en trapezformet opbygning, ellers bliver den bar forneden. Det er også vigtigt årligt at give en allround-gødning, for den kraftigtvoksende hæk har brug for megen næring.

Liguster passer næsten allerbedst til fritvoksende naturhække. Med sin tætte forgrenede vækst giver den fuglene redepladser. Hvis man også planter hasselnød, forskellige kornel-arter, benved og slåen får man en smuk vildhæk med masser for fuglene.

Last updated 14.11.2016