Japansk løn
(Acer palmatum)

tr023

En elegant løn fra orienten

I århundreder har denne flotte løn smykket japanske haver, men takket være vækstform og den vidunderlige bladfarve er den efterhånden blevet elsket verden over.

Denne løn-type stammer fra Østasien. Japansk løn (Acer palmatum) er en stor busk eller et lille, ofte flerstammet træ. Artens rødfarvede skud og glatte bladstilke giver den sit karakteristiske udseende.

 

værd at vide

De allermindste sorter kan placeres på terrasser eller som kontrast til store stenblokke i stenpartiet. I lynghaven eller i andre små anlæg er lønnen ideel. Selv til dyrkning i potter og krukker er det svært at finde en plante, der er så velegnet som japansk løn.

Bladene er prikken over i'et

Bladene er 5-11 lappede, om sommeren friskgrønne, om efteråret karminrøde. De dybt indskårne blade minder om en udslået vifte. De forskellige sorters bladfarve går fra gyldengul over saftiggrøn til purpurrød. Det er specielt de grønne sorter, der om efteråret sprudler i de herligste farver fra orange til karminrød.

 

 

Lys: Sol - vandrende skygge
Blomstring: juni - juli.
Højde: 3 - 5 m.
Jord: Lerholdig og humusrig
 

Dværgen blandt løn

Den japanske løn har både en usædvanlig bladform og en særpræget vækstform. Den er formodentligt den mindste af løn-arterne, og selv meget gamle træer bliver aldrig højere end ca 4 m. Langt de fleste af sorterne opnår aldrig den højde. De bliver højst 3 m høje. På de oprette hovedstammer sidder sidegrene, der med alderen bliver mere og mere buede og hængende. Hos visse sorter som f.eks. "Dissectum" kan de tynde og elegant skruede grene udbrede sig i så store buer, at hele buskens form bliver halvkugleformet.

 

Plantedoktoren

Ældre planter kan dø hvis vækstbetingelserne er dårlige. Da plantens rodsystem ligger yderligt, er det bedst at plante nogle små stauder omkring roden, således at stærk sol ikke udtørrer rødderne.

Mange anvendelsesmuligheder

De forskellige sorter adskiller sig på voksehastigheden, formen, farven og bladformen. De største af buskene egner sig bedst som solitærbuske. På den måde kan de give et dekorativt indtryk.

 

tr0232

Acer palmatum "Dissectum Garnet"

Jord

Samtlige sorter er langsomtvoksende og meget kræsne hvad jorden angår. Bedst har de det i en lerholdig, humusrig og sandet jord. Undgå kalk, da japansk løn reagerer meget kraftigt på basisk jord.

Voksested

Man bør vælge en beskyttet vokseplads med sol og læ. Den trives bedst i vandrende skygge, f.eks. under store løvtræer med tynd krone og dybe rødder. Lønnens rodsystem ligger meget yderligt og tåler hverken vandlidende eller pakket jord. Selvom japansk løn kan tåle mindre udtørringer, bør man dog i varme perioder vande planten.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Trives i delvis skygge, i sol eller i vandrende skygge. Bruges bedst som solitærplante.

jord -

Jord

Let, men dyb lerholdig og humusrig jord, helst lidt sur, aldrig kalkholdig. Bryder sig ikke om vandlidende og tung jord.

pasning -

Pasning

Beskyt unge eksemplarer mod frost. Ingen beskæring.

Flere sorter at vælge imellem

Foruden vildformen er sorten "Atropurpureum" en af de mest populære kultursorter. De 5-lappede blade har samme farve fra løvspring til om efteråret, hvor bladene falder, purpur eller sortrød. Busken har en bred vækstform og bliver kun sjældent 3 m. "Dissectum" sorterne kendetegnes på deres tætte, halvkugleformede vækstform og de dybt indskårne blade. Sorten bliver sjældent højere end 2 m. Den findes i flere farvevarianter.

"Dissectum Atropurpureum" (se hovedbilledet), der også kaldes for "Ornatum" har blodrøde blade. "Dissectum Garnet" har rødbrune blade, der er knapt så dybt indskårne.

Bladene hos "Dissectum Nigrum" er sortrøde, mens de hos "Dissectum Viride" er grønne. Andre sorter, der har smukke efterårsfarver er f.eks. "Autumn Glory", den har om sommeren grønne blade. "Corallinum", hvis grene er røde om vinteren.

tips

Hvis man ønsker noget, der er lidt anderledes bør man forsøge med den japanske lønsort "Osakazuki" der har 7-lappede blade, der skifter farve fra forår til efterår. Ved løvspring er de brunrosa. Senere bliver de gulbrune, herefter grønne for om efteråret at slutte med at blive orangefarvede.

tr0233

Acer palmatum "Osakazuki" om foråret.

Pasning

I havejord af rimelig kvalitet kræver disse svagtvoksende buske ingen yderligere gødning, men det skader ikke at komme kompost på om efteråret eller i det tidlige forår. Man kan også forbedre jorden ved at tilsætte ben- eller hornmel. Da lønnen er frostfølsom i sine første leveår, bør man altid sørge for tildækning om vinteren. Solitærer hører til de mest udsatte, medens buske i nærheden af et hus klarer frosten bedre. Man kan nøjes med at dække med lidt granris. Hvis der er grene, der fryser ihjel bør man klippe dem bort om foråret for at forhindre infektioner. Buskene skyder nye skud til erstatning for de gamle. Da japansk løn har en meget smuk vækstform, kræves der ingen yderligere beskæring.

retur til havesider.dk
Retur til hovedsiden

ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Febr-april: På kølige dage bør man beskytte de unge planter mod den skrappe forårssol.
April-maj: Efter vinterhvilen følger løvspring.

Sommer

Juni-aug: De purpurrøde blomster springer ud. Fra dem opstår de svagt rødlige frugter, der danner en dejlig kontrast til bladløvet.

Efterår

Oktober: De forskellige sorters blade skifter farve fra gyldengul til skarlagenrød. Japansk løn er en af efterårets smukkeste planter.

Vinter

Dec-febr: Ældre planter tåler frosten, mens de yngste bør dækkes med granris.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?