Kornelplanterne (Cornus arterne) tilhører en meget gammel planteslægt, hvis efterkommere er udbredt over det meste af verden. Slægten består af træer, buske eller flerårige urter, hvis blomster sidder samlet i hoved- eller skærmformede stande.

Det er denne mangfoldighed, der gør slægten så populær. Man kan vælge blandt mange både hjemlige og fremmedartede arter, der takket være barkens og efterårsløvets farverigdom er blevet en af vores mest populære havebuske.

Allerede i marts-april, på et tidspunkt, hvor de fleste andre træer og buske stadig sover vintersøvn, springer en meget populær kornelart ud. Det er kirsebærkornellen Cornus mas. En stor busk eller et lille træ, der med sine endnu nøgne grene iklæder sig en herlig gul blomstring.

Kirsebærkornellen er absolut en af forårets smukkeste blomstrende buske. De små, gule blomster, der sidder i tætte skærme passer godt sammen med andre buske og træer med lignende blomstring, f.eks. hassel eller troldhassel (Hamamelis).

I nærheden af stærkt gulblomstrende Forsythia kommer kornellen slet ikke til sin ret. Her vil den blegne. Efter blomstringen får den sit løv. Her er den også tidligere end andre buske. Bladene er svagt ægformede, spidse og en smule behårede på begge sider.

Kirsebærkornellen er vinterhårdfør. Voksestedet kan være både i sol og vandrende skygge, hvis jorden bare er kalk- og lerholdig og indeholder tilstrækkelig med humus.

Om efteråret kan man dække jorden omkring planten med kompost eller omsat staldgødning. Dette virker også som en beskyttelse mod frosten. Kirsebærkornellen trives også godt i by luften.

Der findes en kornel, der blomstrer endnu tidligere end kirsebærkornellen, den hedder Cornus officinalis. Busken er mindre grenet end Cornus sanguinea (Rødkornel).

Kirsebærkornellens tidlige blomstring efterfølges om efteråret af 1,5 cm lange frugter, hvis farve minder om de røde kirsebær. Frugterne er spiselige og kan anvendes til syltning og saft, men frugtsætningen er ikke stabil. Pga. den meget tidlige blomstring er bestøvningsforholdene ikke ideelle, da mange insekter stadig ligger i vinterdvale.

Kirsebærkornellen er en busk, der i starten vokser meget langsomt. Maksimalhøjden er 3-4 meter, men det kan tage mere end ti år før denne højde opnås.

De fleste Cornus-arter blomstrer ikke før bladene er sprunget ud. De plantes pga. deres smukke efterårsfarver eller pga. den smukt farvede bark.

Mange kornelarter fører en ubemærket tilværelse om sommeren. Først om vinteren, efter løvfaldet, bliver de stærkt farvede grene synlige. Særligt synligt er det hos hvidkornellen (Cornus alba, tidligere kaldet C. sibirica), med sin røde bark, samt hos guldkornellen (Cornus stoloniferia "Flaviramea" ) med halmgule årsskud.

Den hvide kornel (C. alba) har blålige stenfrugter. Den bliver ikke højere end 2-3 meter.

Flere sorter plantes pga. deres løv. Både "Sibirica" og "Kesselringii" stråler med deres klare, dybrøde efterårsfarver.

Hvidkornel (C. alba) har et mærkværdigt bladløv, De grønne blade omgives af en lys kant. Sådanne planter kaldes brogetbladede og deres specielle egenskab bruges af forædlere til at fremelske nye sorter.

I handelen kaldes sorten enten "Albomarginata" eller "Aureomarginata".

Last updated 14.11.2016