Hortensia
(Hydrangea macrophylla)
|
||||||
Det var ikke en botaniker, men en botanikers elskede, der gav navn til de dejlige hortensier: Hortense Barre, en urmagerfrue, som ofte klædt i mandeklæder ledsagede den franske botaniker Philibert Commerson på en anstrengende og farlig rejse i Asien.
En skønhed fra det fjerne østen
Stammer fra Østasien Det latinske navn som Linne gav planten er langt mere nøgternt. Han kaldte denne østasiatiske busk for Hydrangea, og det betyder egentlig vandkar. Det hentyder til, at planten kræver meget vand og en fugtig placering for at trives. Hjemstedet for omkring 25 arter af Hydrangea ligger spredt ud over Østasien og Mellem- og Sydamerika. I slutningen af det 18. århundrede kom de første beretninger om den overdådigt blomstrende busk til Europa. I Japan havde den længe været en foretrukken haveplante. Kort efter kom de første eksemplarer til England, men det varede alligevel omkring 100 år, før man begyndte at interessere sig for Hydrangea på det europæiske fastland.
Forskellige sorter
Der dyrkes en lang række sorter og hybrider. "Blue Wave" er en af de bedste til mindre haver. Den har sterile blå midterblomster, mens randblomsterne er rosa, lilla eller lyseblå. Den kan fryse tilbage om vinteren, men ved tilbageskæring om foråret udvikles hurtigt nye blomsterdygtige skud.
"Bouquet Rose" har store lillarosa til rent rosa blomster. På sur jord sker der en vis blåfarvning. Den er meget hårdfør, men blomsterskuddene er lidt svage. "Mariesti" er en gammel sort som danner tætte, meterhøje buske. Blomsterstandene er halvkugleformede. Midterblomsterne er fertile, men blandet med enkelte sterile blomster. Udenom sidder dobbelte rækker af rosenrøde eller lyseblå randblomster. "Veitchii" kan blive næsten 2 meter høj. Blomsterstandene er små og flade, men de enkelte blomster er meget store. I starten er blomsterne hvide, under afblomstringen bliver de rosa. "White Wave" bliver op til 120 cm og trives godt i skygge. Blomsterne er hvide halvskærme samlet frit over busken. "Preciosa", der er vist i hovedbilledet, er en meget rosenrød sort.
I sur jord får hortensia smukke blå blomster.
|
Solrigt voksested
I modsætning til unge planter tåler ældre planter bedre tørke. På et solrigt voksested får planten de bedste betingelser for at udvikle sig fuldt ud. Et varmt, sydvendt sted bør dog undgås. Et sted i halvskygge kan gå selvom blomstringen ikke bliver lige så pragtfuldt. I lande med meget varmt og tørt klima kan klatrehortensiaen trives godt et nordvendt sted. Regelmæssig gødning om foråret giver en rig blomstring. Bedst egnet er organisk gødning. Klatrehortensia vil have en veldrænet jord med sur til neutral pH-værdi.
Blomster uden lige
Det specielle ved hortensia er de kæmpestore blomsterbolde. De består af sterile skueblomster, der oprindeligt har haft til opgave at lokke insekter til, så de kunne bestøve de egentlige blomster der er ret uanselige og sidder i midten af flade blomsterstande omgivet af de store skueblomster. Forædling har siden ført til, at næsten samtlige blomsterbolde nu har ufrugtbare skueblomster, så vi får de store fyldte blomsterstande. Blomsterfarven er afhængig af jordens surhedsgrad. På sur jord med lavt reaktionstal bliver blomsterne blå, på neutral til svagt basisk jord bliver blomsterne rosa eller hvide. De reneste blå farver fremkommer ved et reaktionstal mellem 4,5 og 5,5. Ved udstrøning af 1 gr. aluminiumsulfat om efteråret og om foråret kan man få en mere intens blå farve.
Hydrangea macrophylla "White Wave"
|
Last updated 14.11.2016
|
|