Klatrehortensia
(Hydrangea petiolaris)

Klatrehortensia tr019

En duftende klatreplante

Noget af det smukkeste man kan se i havesæsonen er klatrehortensiaens hvide, duftende blomsterskærme, fortryllende lysende mod en baggrund af glinsende, mørkegrønne blade.

Den smukke klatrehortensia stammer fra det fjerne Østasien. Oprindeligt stammer den fra bjergskovene i Japan, Korea og Taiwan. Her kan man stadig se den vokse vildt i skovbrynet.

Til forskel fra den almindelige, lavtvoksende hortensia hører klatrehortensia til de planter, som klatrer selv ved hjælp af hæfterødder, Denne, for en hortensia, usædvanlige egenskab har også givet den det danske navn. Det botaniske navn på denne slyngplante er Hydrangea petiolaris også kaldet Hydrangea anomala ssp. petiolaris.

 

vÆrd at vide

Tænker man på at plante en klat­re­hor­ten­sia ind til en træmur, skal man være op­mærk­som på, at plantens hæfterødder kan skade dette underlag.



En skønhed fra det fjerne østen

Klatrehortensia fortjener virkelig sit navn. Den er en udmærket klatrer, og har desuden store blomsterskærme, som ligner den almindelige, buskformede og lavtvoksende hortensias flade blomsterskærme. I de japanske hjemegne kan den vildtvoksende skønhed blive op til 25 meter høj. Sådanne dimensioner får den ikke i Europa, selv om en højde op mod 10 meter ikke er usædvanlig. Almindelig højde er 4-7 meter.

Den flade blomsterskærm består af en masse små, hvide, fertile blomster, som kan minde om gnisterne fra en stjernekaster. Disse fertile, små blomster er omgivet af en krans af sterile, lysende hvide blomster med runde kronblade. De sterile blomsters opgave er at lokke bestøvende insekter til blomsterskærmens fertile blomster. Blomsterskærmen bliver 15-20 cm i diameter. De pragtfulde blomsterskærmes charme forstærkes yderligere af den vidunderlige duft, som blomsterne udskiller.

 

 

Lys: Halvskygge
Blomstring: Juni-juli
Højde: 7-10 meter
Jord: God havejord med sur eller neutral reaktion.
 

Kraftig klatrer

Klatrehortensiaen klatrer ved hjælp af hæfterødder, som kan klamre sig fast selv på et temmelig glat underlag. Den klatrer op ad mure, stakitter og naturligvis også på træstammer, som er plantens naturlige støtte.

Efterhånden når den sin fulde højde mellem syv og ti meter. I begyndelsen skal unge planter have støtte. Når den har dannet tilstrækkelig mange hæfterødder, og disse har fundet hæfte, kan støtten fjernes. En nyplantet klatrehortensia er to til tre år om at finde sig til rette. Det tætforgrenede, kraftige rodsystem er længe om at udvikle sig, og det indebærer, at planten udvikles meget langsomt i starten, hvilket en utålmodig haveejer kan opleve som noget af en prøvelse.

I buskens opvæksttid er det vigtigt at holde jorden fugtig. Er de første år gået uden problemer, vil planten herefter udvikle sig forbløffende hurtigt. Det virker som om den vil indhente den tabte tid, og klatrer nu hurtigt op af den støtte den har fået. Nu begynder den også at danne de skønne, velduftende blomster.

 

Tidligt udspring tr0192

Allerede tidligt om foråret folder de glinsende grønne blade sig ud.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Klatrehortensia foretrækker et solrigt voksested, men kan også klare sig på et sted med halvskygge eller vandrende skygge.

jord -

Jord

Veldrænet, fugtig jord med sur til neutral pH-værdi. Klatrehortensia er kalkskyende.

pasning -

Pasning

Beskæring er ikke nødvendig. Derimod skal man nu og da udtynde planten noget. Organisk gødning gives om foråret.

smukt på hus tr0193

Så smukt kan klatrehortensia iklæde et hus

Solrigt voksested
I modsætning til unge planter tåler ældre planter bedre tørke. På et solrigt voksested får planten de bedste betingelser for at udvikle sig fuldt ud. Et varmt, sydvendt sted bør dog undgås. Et sted i halvskygge kan gå selvom blomstringen ikke bliver lige så pragtfuldt. I lande med meget varmt og tørt klima kan klatrehortensiaen trives godt et nordvendt sted. Regelmæssig gødning om foråret giver en rig blomstring. Bedst egnet er organisk gødning. Klatrehortensia vil have en veldrænet jord med sur til neutral pH-værdi.

tips

Ikke kun klatreplante

Klatrehortensia kan også dyrkes fritvoksende. Så bliverden ca. 2 meter høj og en meget tæt busk.Den kan også bruges som bunddække under høje buske og træer. Grenene slår let rødder.

Hvide blomsterskærme tr0194

De hvide blomsterskærme kan få en diameter på 20 cm, og planten bliver almindeligvis mellem fire og syv meter høj.

Plantedoktoren

Klatrehortensia er meget robust. Den er hårdfør og behøver ikke vinterdække. Rammes sjældent af sygdomme og skadedyr. På rette voksested og med god pasning de første år bliver den senere en nem plante.


ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Tidligt på foråret folder de lysegrønne blade sig ud fra de gulgrønne knopper. Ældre planter er taknemmelige for kompost eller staldgødning.

Sommer

Juni-juli: De velduftende blomster er en smuk kontrast til det mørkegrønne, blanke løv. Man kan i denne periode tage topskud fra sidegrene. De kan slå rødder under glas.

Efterår

Klatrehortensia taber først sine blade sidst på efteråret. Den er smuk selv i vinterhalvåret. Den i flager, afskallede bark skifter farve fra lyserød til kanelbrun.

Vinter

Planten behøver ikke at dækkes. Om vinteren kan man ved behov skære lange grene af.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?