Magnolia
(Magnolia)

tr018

Magnolia - eksotisk og eksklusiv

Allerede tidligt om foråret, inden bladene er sprunget ud, spreder de glitrende magnoliablomster en eksotisk stemning. Lykkelig er den, der kan dyrke en Magnolia i sin egen have.

Midt i tulipan- og påskeliljetiden, lang tid før at vore hjemlige løvbærende træer og buske er begyndt at blomstre, springer Magnolia x soulangiana ud. Blomsterne er oprejste, klokkelignende og smukt rosafarvede.

Denne magnolia er en af de mest almindelige og er en hybrid mellem de løvfældende Magnolia denudata og Magnolia liliiflora, der begge stammer fra Kina.

Kan blomstre om efteråret

Den almindelige magnolia eller pragtmagnoliaen blomstrer fra slutningen af april til begyndelsen af maj, lige inden eller mens bladene dannes.

I løbet af nogle få dage springer de store kronblade ud. Bliver efteråret usædvanlig mildt, kan man nogle gange opleve en blomstring mere i oktober. Det vil naturligvis påvirke næste års blomstring, der vil blive betydelig mindre.

 

Lys: Solrigt
Blomstring: April - maj
Højde: 3 - 4 m.
Jord: Humusrig, sur jord pH 4,5 - 5,2
 

Pragtfuld solitær

Magnoliatræets krone kan blive meget bred og nogle gange noget krum.

Det pragtfulde træ kan blive 6 meter højt og dets majestætiske udseende kommer bedst til sin ret, hvis det får lov til at vokse alene. Også om vinteren uden blade, er pragtmagnoliaen et særligt smukt og karakteristisk træ, prydet med sine mange bløde, lodne blomsterknopper.

tr0182

Et magnoliatræ skal altid plantes som solitær.

Plantedoktoren

Hvis magnoliaens blade bliver blege og gule skyldes det nok for høj pH-værdi og for meget kalk i jorden. Bland græstørv eller specialkompost, bestående af blad og træaffald i jorden. Brug aldrig andet end organisk gødning. Pragtmagnoliaen kan ikke beskæres.

På et beskyttet sted i en sur jord

Det bedste tidspunkt at plante Magnolia på er om foråret. Voksestedet skal være lunt og beskyttet.

Den velforberedte jord skal være sur og bør blandes med naturlig gødning, f.eks. kogødning, horn- eller benmel eller kompost. Dette letter tilpasningen for det nye træ og påvirker jordens pH-værdi i positiv retning. Magnoliaerne tåler nemlig ikke neutral eller basisk jord. Kom aldrig kalk i jorden.

tr0184

Den dejlige hvidblomstrende Magnilia denuta.

Nære slægtning

Foruden Magnolia x soulangiana-hybriderne har andre, ligeså fantastiske magnolia arter fundet vejen til havevennernes hjerter. Det er frem for alt den noget mindre og sirlige stjernemagnolia, Magnolia stellata og den japanske magnolia, Magnolia kobus, der blomstrer med hvide og duftende blomster.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Magnoliaen bør vokse i fuld sol, et vindstille og varmt sted.

jord -

Jord

Humusrig, sur jord pH 4,5 - 5,2. Gød med kalkfri gødning, gerne naturgødning eller horn- og benmel.

pasning -

Pasning

Plant med sammenhængende jordklump. Rødderne vokser i overfladen af jorden. Grav aldrig under træet.

tr0183

Sådan ser den almindelige Magnolias frugter ud.

Nedfaldne blade beskytter rødderne

En magnolia skal ikke beskæres. Man kan nøjes med at klippe visne grene af.

Rødderne er meget udsatte, da de vokser lige i jordoverfladen. For at beskytte rodnettet mod senere frostnætter og samtidig at tilføre næring, kan man dække jorden under træet med visne blade. Frost skader træet.

tips

Køb planter med ordentlig jordklump

Det er muligt at formere Magnolia ved hjælp af aflæggere. Men da unge planter er længe om at vokse, er det bedre at købe færdige planter meden god rodklump, For at den nyplantede Magnolia uhindret skal kunne udnytte næringen i jorden, bør jordoverfladen, under og omkring træet, holdes åben og fri for ukrudt, Lug forsigtigt på grund af rødderne i jordoverfladen,

Tulipantræet - en eksotisk kæmpe

Yderligere et vellidt prydtræ af magnoliaplanternes familie er tulipantræet, Liriodendron tulipifera, der stammer fra Nordamerika.

Tulipantræets mægtige stamme vokser lige op, som en søjle og forgrener sig først et stykke oppe. Det kan blive op mod ca. 30 meter højt, har fligede blade og bruges mest som parktræ i varmere lande. Træet har dekorative "tulipanblomster" i grøngul farve med orange tegninger og får efterårsfarve inden bladene falder af.

tr0185

Stjernemagnoliaens blomster har mange kronblade.

ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts-april: Magnolia kan skades af frostnætter. Bedste plantetid - slutningen af april til starten af juni. De pragtfulde blomster springer ud og bladene kommer frem.

Sommer

Juli-august: Blomstringen er slut. I bladfolden dannes de nye blomsterknopper, der skal springe ud næste år.

Efterår

September-oktober: I en varm eftersommer kan de nye knopper begynde at springe ud.
Slutningen af oktober-november: Bladene skifter farve. Jorden dækkes med blade, som beskyttelse mod frost.

Vinter

December-februar: Langvarig og hård frost kan skade rødder og grene. De sarte knopper beskyttes mod kulden af deres lodne blade.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?