Uægte jasmin
(Philadelphus)

tr016

Hvide blomster i haven

I juni-juli blomstrer den uægte jasmin med velduftende hvide blomster. Busken er ikke en "jasmin" men kaldes uægte jasmin. Den tilhører slægten Philadelphus (Pibeved).

Den uægte jasmin, Philadelphus er opkaldt efter kong Ptolemaios II, der regerede i Ægypten 300 f. Kr. Han giftede sig med sin søster og fik tilnavnet Filadelfos, hvilket betyder: at være forelsket i sin søster eller bror. Andre kilder siger, at slægten blev opkaldt efter en konge ved navn Philadelphus, der levede 3000 f. Kr.

Den uægte jasmin er en meget smuk busk med stor blomstring. Ud over blomstringen får man i tilgift en duft af skovjordbær, som blomsterne giver fra sig. Duften lokker bier og humlebier til; om sommeren snurrer og brummer det omkring busken.

Philadelphus slægten har omkring 40 forskellige arter, der næsten alle stammer fra Østasien, Mellem- og Nordamerika. Tidligere henførtes Philadelphus-arterne til familien Saxifragaceae (stenbrækfamilien) , men idag tilhører de Hydrangeaceae (hortensia familien) sammen med slægterne Deutzia {stjernetop) og Hydrangea {hortensia).

værd at vide

"Conquete" er den mindste af alle sorter (se hovedbilledet). Den godt og vel 1 m høje busk passer glimrende til små haver eller kan placeres ved haveindgangen. "Conquete" har hvide, enkelte eller halvfyldte blomster.

Enkeltblomstrende, hel- og halvfyldte

Af de få arter, der har fået størst betydning som havebuske, er der gennem årene opstået mange hybrider og sorter. Alle buske er opret voksende og kan afhængig af sort og art blive op til 3 m høje.

Typisk for slægten er de parvis modsatsiddende blade med en dyb midternerve. Blomsten har en ren hvid farve. Hos nogle arter er støvdragerne omdannet til kronblade; det bevirker at blomsten bliver halvfyldt. Hos Philadelphus x cymosus vokser blomsterne i store klaselignende grupper. Hos andre arter kan blomsten sidde for sig selv eller sidde tre og tre sammen.

 

Lys: Sol- halvskygge
Blomstring: juni - juli
Højde: 1 - 3 m.
Jord: Veldrænet, næringsrig, kalkholdig
 

Hvide perler

Det store udvalg af sorter hos denne art indledes med "Banniere" .Sorten vokser med buede hængende grene og ægformede, store takkede blade. De store venligt duftende blomster kan opnå en diameter på 5 cm og er halvfyldte. "Rosace" har en meget fin forgrenet vokseform og halvfyldte velduftende blomster.

Den samme vokseform har "Perle Blanche", en speciel smuk uægte jasmin. Fra de tilspidsede takkede blade skyder snehvide velduftende blomster frem. De er enten enkelte eller halvfyldte. Denne sort egner sig som fritvoksende hæk.

Plantedoktoren

Hvis blomstringen bliver ringere end ventet skyldes det helt sikkert at busken står på et forkert voksested. Den næringsrige jord og en lys, solrig plads er nødvendig for at den skal kunne trives. Blandt havens skadedyr angribes jasminen oftest af bladlus, der sætter sig på blomsterne og de unge skud. De udgør dog ingen fare for busken; den klarer sig selv.

Behold den naturlige vokseform

Vær forsigtig med beskæring. Det er fuldt tilstrækkeligt med nogle års mellemrum at fjerne de ældste grene. Buskens naturlige voksemåde bør bevares.

tr0162

"Bouquet Blanc" med tætsiddende fyldte blomster.

Korte råd
Voksted -
Voksested

Fordringsløs. I sol og let halvskygge. Passer fint i plantegrupper, som fritstående hæk eller som solitær.

jord -

Jord

Trives i al havejord. Jorden bør dog være dybtmuldet, fugtig og porøs. Kalkelskende. Trives ikke på en vandlidende jord.

pasning -

Pasning

Let at passe. Beskæringen indskrænkes til fjernelse af de ældste grene. Busken bør beholde sin naturlige form.

tr0163

Kaskader af hvide blomster på "Bonniere".

Blomster som gnistrende isbjerge

"Bouquet Blanc" byder på en busk af hvide blomster. Den er en middelhøj busk på ca 2 m. På de let hængende grene sidder ganske små blade. Fra bladene skyder de statelige blomster frem. Duften er ikke speciel kraftig.

Et endnu stærkere indtryk giver de 7 cm høje blomster hos "Voie Lactee" og "Mer de Glace" .Begge sorter er oprette og kraftige. "Mer de Glace" blomstrer tidligt på sæsonen. De mælkehvide, svagt duftende blomster bæres oppe af tynde, relativt korte grene.

tips

Jasminblomster i vase

Under sommerens blomstring kan man tage jasmingrene ind i vase. Skærgrenene af og stil dem i vand, Husk at skifte vandet hver dag. Advarsel!! Beskær ikke så kraftigt at det går ud over buskens naturlige vækstform.

Ingen skygge

Den uægte jasmin vokser i næsten al havejord, men foretrækker tung, kalkholdig jord. Den vil helst stå på en varm og solrig plads eller blot i let skygge af andre buske. Jasminen passer godt sammen med andre sommerblomstrende buske som f.eks. Weigela og Deutzia.

Som kontrast bruges buske med broget eller farvet løv. På en for skygget plads bruger jasminen al sin kraft på at gro i stedet for at sætte blomster.

 

tr0164

En blomstrende jasminbusk omgivet af blå riddersporer og hvide blåklokker.

ÅRSKALENDER
Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Marts: Den uægte jasmin skal ikke beskæres, men der fjernes gamle grene, helt nede ved jorden.

Sommer

Juni-juli: Mellem de grønne blade fremkommer de hvide blomster. Blomstringen varer længe. Mange sorter har en duft af skovjordbær. Vand ved langvarig tørke.

Efterår

Sept-okt: Stamformerne danner i modsætning til haveformerne frøkapsler. De falder af efter modning. Bladene mangler efterårsfarven.

Vinter

Dec-feb: I den kolde tid hviler busken. Den uægte jasmin er frostresistent og behøver derfor ingen vintertildækning.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?