Syren
(Syringa vulgaris)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Utallige er de gartnere og planteforædlere der med flid og møje har givet os et næsten uoverskueligt antal sorter af almindelig syren, Syringa vulgaris. I løbet af de sidste to hundrede år har mere end ni hundrede sorter set dagens lys! Vi kan vælge mellem hvide, lysegule, purpurrøde, lilla og blå. De er enten enkle eller fyldte.
Denne busk, hvis blomstringstid er sent på foråret eller i forsommeren, kender ingen grænser.
En uendelig mængde sorter
Syrenen stammer fra Balkan. Den hører til ligusterfamilien. Nu til dags har syrenen ofte kun en ting fælles med dens vilde forgænger: roden. Næsten alle de nutidige sorter er forædlet på den vilde plante og har derfor arvet både modstandskraft og vækststyrke.
Som solitær eller i busketter
Der er mange muligheder for anvendelse af syrenen. Selvom man meget vel kan lade den udfylde omgivelserne i havens baggrund eller på tiloversbleven plads, er denne overdådigt blomstrende busk værd at give en mere fremtrædende position. Mange sorter, som f.eks. "Mme Lemoine" og "Andenken an Ludwig Späth", er gode som fritstående solitære. Og i en fritvoksende hæk, hvor den passer specielt godt sammen med kalkved og rødklokkebusk, bør den duftende syren absolut ikke mangle.
Solrig og næringsrigt voksested
Syrenbusken stiller ikke store krav til voksestedet. Den vokser lige godt i sol som i halvskygge. Den trives bedst på kalkholdig og humusrig, sandet lerjord. Jorden skal være dyb og næringsrig. Et tørt voksested er heller ikke noget problem.
Staldgødning har vist sig at være godt til syren. Gødningen skal helst spredes over hele rodområdet om foråret. En blanding af god kompostjord og humus er godt og kan suppleres ved behov med NPK-gødning om foråret. Nyplantede buske har altid godt af, at jorden dækkes med kompost (græsafklip etc.). Lad dog en omkreds på ca. 5 cm være fri omkring stammen.
|
Plantning om efteråret er bedst
Det bedste tidspunkt at plante syren på, er om efteråret, men man kan godt gøre det om foråret. Unge planter med spinkle grene beskæres kraftigt for at stimulere væksten. De første år kan også små grønne blomstertoppe fjernes. Ganske vist mister man de skønne blomster, men en for tidlig blomstring suger kraft af busken. Kraften kan i stedet for kanaliseres ud til gren- og løvdannelse. Det giver en kraftigere vækst.
Pasning
På voksne buske skal man altid klippe visne blomster af. Frødannelsen tager en hel del kraft fra planten. Hos de forædlede sorter er det vigtigt, at man fjerner de skud, der vokser op af jorden. Vildskud må ikke få mulighed for at tage overhånd. I øvrigt bør man indskrænke beskæringen til et minimum. Beskæringen skal kun foretages efter behov og med en god bevarelse af 1-2 årige grene. Skær for tætsiddende og gamle grene af. Det giver en vedvarende foryngelse af syrenbusken.
"Katharine Havemeyer"
|
Last updated 14.11.2016
|
kommentarer ? |