Deutzia / Stjernetop
(Deutzia-hybrider)
|
||||||
Deutzia er en elsket busk hos mange haveejere, fordi den blomstrer så overdådigt og fordi busken så hurtigt gror til i haven. Det er frem for alt Deutzia-hybriderne og nogle enkelte vildarter, der har tilkæmpet sig pladsen i vore haver.
Fransk forædler
Deutzia-hybriderne er stærkt forbundet med navnet Lemoine, der tilhører en fransk forædler, der levede fra 1885 til 1936. Hans flid og udholdenhed kan vi takke for en stor del af de fremelskede hybrider og dermed en hel palet af smukke og fordringsløse forsommerblomstrende buske. Faktisk alle de Deutzia-hybrider vi dyrker, stammer fra hans krydsninger. Oprindeligt kommer Deutzia fra Kina og Japan, hvor der findes mere end 50 arter. Buskens slægtskab med hortensia og andre medlemmer af stenbrækfamilien (Saxifragaceae) ses bl.a. på de modstillede blade og kapselfrugten. Omkring 10 vildarter har spillet en rolle i krydsninger af de hybrider vi i dag anvender, og fra det mødrene ophav har de fleste af dem arvet de yppige og ofte rødlige blomsterstande. Til de vigtigste hybrider hører: Deutzia x hybrida
Deutzia x kalmiiflora (D. parviflora x D. purpurascens) regnes for en af de smukkeste krydsninger. Den adskiller sig fra Deutzia x hybrida ved en mere overhængende vækst og en meget sart-rosa blomsterfarve. Blomsterne er inderst helt sart rosa, mens det udvendigt ser ud som om de er malet mere rosa med en fin akvarelpensel. Alt efter hvor den står, bliver Deutzia x kalmiiflora mellem 100 og 200 cm høj, og den passer perfekt til de andre rødligt blomstrende forårsbuske.
Deutzia x magnifica
Krydsningen mellem D. scabra og D. vilmorinae har givet en række ret store sorter. Det er disse sorters delvist fyldte blomster, der har givet Deutziabuskene navnet stjernetop. Disse hybrider kan blive over tre meter høje. Grenene bøjer sig næsten ikke ved jordoverfladen, så planterne vokser op med en ret lige og lukket form. Vigtige sorter er den tidligt blomstrende "Azaleaflora" og "Erecta" med lange oprette grene. "Lactiflora" danner, ligesom de andre, helt hvide tykke kuglelignende blomsterstande, men de er blot noget større.
"Mont rose" er en særlig kendt og elsket sort.
|
Deutzia x rosea
Disse krydsninger mellem D. gracilis og D. purpurascens bliver kun mellem 80 og 150 cm høje. I juni og juli er disse lave buske fuldstændig fyldt med rødlige blomsterklokker, der folder sig ud og er hvide indeni. De enkelte blomster hos denne lave stjernetop kan blive op til 2 cm store. Hos sorten "Grandiflora" er blomsterdiametre over tre centimeter ikke nogen sjældenhed. De frodigt overhængende grene bøjer sig under vægten af de store klaser af rosafarvede blomster. "Campanulata" derimod har helt hvide blomster og vokser mere opret.
Hold busken fugtig
Deutzia-hybriderne er egentlig ganske beskedne ideres livskrav, ligesom vildarterne. Det eneste, de ikke kan klare, er tørke under blomstringen. Så er blomsterne hurtigt væk og busken skrumper ind og bliver helt uanselig. I de tilfælde hjælper det at vande busken grundigt.
For at vedligeholde buskens blomstrings-villighed betaler det sig regelmæssigt at tynde busken ud. Hvert 2. til 3. år fjernes alle de ældste grene ved jordoverfladen, så unge skud får god plads til at komme frem i lyset og udvikle sig.
Smukke oprette blomsterstande hod "Erecta".
|
Last updated 14.11.2016
|
|