Det virker, som om forsythiaen med sin oversvømmende blomstring, vil skylle de sidste rester af den lange mørke vinter væk. I sin lysende pragt overgås den næppe af nogen anden busk. Forsythia, der også kaldes vårguld, er så populær, at den næppe mangler i nogen have eller offentlig park.

Egentlig er det ved et tilfælde, at den rigtblomstrende busk pryder vore haver. Det er ikke engang hundrede år siden, forsythia, Forsythia x intermedia, blev opdaget. Den fremkom ved en spontan krydsning mellem de kinesiske F. suspensa og F. viridissima. Forsythia hører ligesom syren og ask til ligusterfamilien, Oleacea. Slægten er opkaldt efter den engelske botaniker W. Forsyth.

Mindre velkendt er det, at forsythia i 1932 fik det danske navn vårguld af overgartnet Thrane på Skanderborg Slotsbanke.

Ved yderligere fremgangsrig forædlingsteknik efter at hybriderne var opdaget, er flere værdifulde sorter fremkommet. Blomstringen begynder allerede inden bladene springer ud, busken blomstrer på nøgne grene. Blomstringen indtræffer, afhængig af vejr og klimaområde, fra marts eller april, og varer ved i to eller tre uger.

Sommerpragten er ikke lige så smuk som forårsdragten. De stive oprette hovedgrene, der ikke får deres buede form før i en moden alder, giver et stift og spredt indtryk.

Denne busk kan blive mellem to og tre meter høj. Den egner sig udmærket som solitærplante ved hushjørnet eller i udkanten af haven. Forsythia anvendes også i grupper og som hæk. Man må sørge for, at den ikke havner for tæt på andre forårsblomstrende planter, da den kraftige gule farve overdøver alle blidere nuancer.

De forskellige sorter varierer i farver, fra mørk kromgul og guldgul til smørgul. De enkelte blomster, hver og en med fire lange kronblade, bliver 3-6 cm store. Nogle af de vigtigste sorter: "Beatrix Parrand" med meget store, klart lysende blomster er meget kraftig og kan blive op til fire meter høj.

"Spectabilis" er egnet til at skære grene af til vasen. Blomsterne sidder meget tæt. En variant af ovenstående er "Lynwood" med en anelse spredt voksemåde, hvilket til en vis grad skyldes de store blomster med de brede kronblade.

Har man småt med plads i haven, men ikke vil undvære vårguld, kan man vælge en dværgsort "Mertensiana", hvis blomstring kan hævde sig i forhold til de andre sorter.

Forsythia er både en fordringsløs og robust plante. Dette har sikkert bidraget til, at den er blevet så afholdt. Det er ikke nødvendigt at ofre meget arbejde for at den kan vokse frodigt.

Forsythia trives på al normal havejord og blomstrer såvel på et solrigt sted som på et sted i halvskygge. Det er vigtigt ikke at gøde for meget, da forsythiaen ellers vil danne flere blade på bekostning af blomstringen. En årlig tilbagevendende tilførsel af god kompostjord, som langsomt afgiver næring til rødderne, kan gives om foråret og er tilstrækkelig. På varme og tørre dage bør man vande rigeligt. Forsythia er følsom for tørke og visner let.

Små buske kan plantes om efteråret eller om foråret. For at give dem en god start, vander man rigeligt i forbindelse med plantningen. Lad herefter buskene vokse i fred nogle år, før man så småt begynder at tynde ud i grenene. Udtyndingen gentages med to-tre års mellemrum. De ældste grene på busken saves af så tæt på stammen som muligt. På den måde fornyes busken kontinuerligt. Undgå alt for kraftig beskæring, da forsythia så vil danne for mange nye skud, der skyder i højden. Det giver busken et åbent og uordentligt udseende.

Last updated 14.11.2016