Dafne
(Daphne-arter)
|
Daphne var en yndefuld nymfe i den græske mytologi. Hendes fader, der ville beskytte hende mod Apollo, der efterstræbte hende, forvandlede hende til en laurbærbusk. Linne kaldte denne busk for Daphne, fordi dens blomsterpragt mindede ham om antikkens skønhed.
|
VÆrd at vide
Stendafne er en bjergvækst og bør ikke savnes i noget stenbed. Den passer særlig godt til andre dværgbuske og -træer, som bjergfyr (Pinus mugo), gran, ene (Juniperus communis og juniperus horisontalis) og mange Erica-sorter.
|
Blomstrer i rosa toner
De forskellige daphne-arter danner små nette buske med vidunderlige blomster. Normalt kommer de små hvide til rosa blomster før bladene. De tynde, oprette grene kan være helt overstrøet med blomster, ellers kan blomsterne sidde i grenspidserne.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: Marts-maj, alt efter art Højde: 30-150 cm. efter art Jord: Normalt kalkrig
|
Fjern bærrene
Fra blomsterne udvikles der i løbet af sommeren små røde bær, der er yderst farlige for alle små børn. De er giftige - og det samme er blade og bark! Pluk bærrene og brænd dem inden de bliver røde. Så har de nemlig endnu ikke dannet giftstoffer.
|
Plantedoktoren
Der kan optræde små brunlige pletter på bladene. Det er såkaldte nekroser. Bladene bliver brune, bølger og falder af. Årsagen er normalt forkert placering og jordbund. Dafnemosaik bevirker en mosaikagtig blegning. Væksten hæmmes, planten dør i løbet af året. Bekæmpning er ikke mulig.
|
Daphne mezereum
Den almindelige dafne, også kaldet pebertræ, har hjemme i det meste af Europa, hvor den normalt vokser i løvskove og blandede nåleskove. I Tyskland er den imidlertid nu så sjælden, at den er fredet. Busken vokser opret og kan få en højde på 1,5-2 meter. Dens karminrøde blomster, der udsender en særlig sødlig duft, kommer allerede i februar/marts og holder henved 4 uger. Grenene er da dækket med firefligede, noget voksagtige blomster.
Daphne serica er flot i et stenparti.
Sorter
Ved selektion er der opstået to sorter. "Rubra Select" , der blomstrer intensivt purpurrødt, regnes for den bedst kulturform af det almindelige pebettræ. Sorten "Alba" har snehvide blomster. Dens frugter bliver gule og løvet er noget lysere end hos vildformen. Den er også mere krævende at dyrke og man skal tage mere hensyn til vokseplads og jordbund.
Om sommeren udvikles små røde bær (Giftige) fra blomsterne.
 Voksested
Alt efter art, en tør eller mere fugtig vokseplads. Mange arter passer godt i busketter, andre passer bedre i stenbedet. Ingen af arterne egner sig til byhaver.
Jord
Nærings- og humusrig lerjord, der er svagt sur til alkalisk. De fleste arter er kalkelskende. Stendafne vokser også fint i stenet jord. Undgå fortykkede overflader.
Pasning
Meget beskedne dværgbuske. Beskæring er normalt ikke nødvendig og skal, hvis den foretages, altid ske efter blomstringen.
De små rosa blomster er enestående smukke.
|
Vokseplads og jordbund
Dafnes oprindelige voksesteder i skovområder fortæller at busken foretrækker næringsrig og humusrig, let leret jord, der har en god fugtkapacitet. Busken lider under tørke og under fortykkede jordoverflader. Det almindelige pebertræ vil have en solrig til halvskygget plads og er udpræget kalkelskende. Et par håndfulde benmel i april er tilstrækkelig næring.
tips
Dapne x burkwoodii "Sommerset"
Den særlig smukke , krydsiling "Sommer- set" er almindelig i England, hvorfra den stammer. Den kraftige, oprette busk bliver ca. 1 m høj og blomstrer med sartrosa blomster fra maj til juni. Denne værdifulde sommergrønne sort vokser i al slags havejord på beskyttede, lune steder,
|
Daphne cneorum
Stendafne, også kaldet rosmarin-dafne, er meget mindre end pebertræ. Med sine 20-30 cm er denne lille bjergplante en lav dværgvækst, som sjældent bliver mere end 50 cm bred. Dens blågrønne fjerlette blade forbliver på den stedsegrønne busk om vinteren. I begyndelsen af foråret kommer de rosafarvede blomster i spidsen af de bladfyldte skud. De gulbrune frugter er meget giftige.
Vokseplads og jordbund
Daphne cneorum vil have næringsrig, humusrig, og gerne ret tør jord, der er stenet eller sandet. Den nøjsomme dværgart er kalkelskende og vil have en solrig plads. En tilbageskæring foretages bedst efter blomstringen.
Andre arter
Daphne striata, stribet dafne, stammer fra de bayerske, østrigske og østitalienske alper. Daphne giraldii er en sjældenhed, der foretrækker solrige steder. Bærrene er meget giftige! Silkehåret dafne, Daphne sericea, kommer oprindeligt fra Kreta og bliver med sine 70 cm relativ høj. Alle de omtalte arter holder af kalkholdig jordbund og er fremragende til stenhaven.
