Visse
(Genista)

Visse tr003

Kaskader af guld

Vissens formidable blomsterpragt minder en om ferie ved Middelhavet. Vissen trives dog også glimrende i vore hjemlige haver. Frøene er meget giftige, sa lad ikke børn lege med dem.

Genista-slægten består af ca. 100 arter, hvoraf de fleste er vildtvoksende i Europa. De er typiske ærteblomster. Adskillige arter dyrkes i haver, hvor planterne i det sene forår og om somrneren glæder os med deres overdådige blomsterpragt.

Det kan være svært at skelne mellem de to slægter Cytisus (gyvel) og Genista (visse). Den eneste umiddelbare forskel er, at frøene hos Genista er uden navlesvulst. Som tommelfingerregel kan man sige at rosa- og hvidfarvede arter tilhører Cytisus-slægten, mens de gulblomstrede arter kan være både og.

VÆrd at vide

I stenpartiet kan vissen sættes sammen med andre arter. De er særligt smukke foran bjergfyr (Pinus mugo) eller Juniperus communis, J. sabina og J. squamata. Egnede selskabsplanter kan være lavendel og blåblomstrede hørplanter.

Tilpasset tørke

Visse-arterne danner forskellige småbuske, der oftest er forveddet fra basis. Oftest er der skarpe torne på grenene. De små ovale blade sidder spredt og af og til mangler de helt. Arterne er tilpasset hjemegnens meget tørre somre. Bliver det alt for tørt kan vissen tabe alle sine blade, dog uden at den tager skade.

 

Lys: Solrigt
Blomstring: Maj - sept.
Højde: 10 - 100 cm.
Jord: Sand- og lerholdig havejord
 

Taknemmelig

Vissens naturlige voksesteder er altid varme og solrige uanset om det er i Middelhavsområdet eller i et Nordeuropæisk hedelandskab. Jorden er oftest svagt sur, men nogle arter foretrækker dog kalkholdig jord.

Selvom de er tilpasset milde vintre, kan de sagtens dyrkes herhjemme. Skulle et par grene blive ødelagt af frosten udvikles der altid nye skud til foråret. Få arter kræver dog vinterdækning med granris. Balkanvisse (Genista lydia) er en af de arter, der bør dækkes med granris om vinteren. Jorden bør være porøs, sandet og humusrig. Nogle arter foretrækker en fugtig vokseplads hele året rundt, f.eks. farvevisse (Genista tinctoria). Ingen arter kræver specielt meget gødning. De er alle meget taknemmelige.

Plantedoktoren

Vissen stiller næsten ingen krav. Normalt angribes den ikke af sygdomme. Arter, der stammer fra Middelhavsområdet tåler ikke vandlidende jord. Af og til forekommer svampesygdomme og bladlusangreb mm.
Dette kan forhindres ved at vælge det rigtige voksested og den rigtige jord. Bladlusene spules væk med en kraftig vandstråle. Ved svampeangreb skæres de angrebne grene af og brændes.

Overskrift

Nogle arter Farvevissen (Genista tinctoria) vokser i Danmark på bakkede lyngheder og gamle hedemarker. Den er ret almindelig i Jylland og på Vestfyn. Fra juni til september lyser dens lysegule blomster. De gule ærteblomster sidder i en tæt klase for enden af grenen. Nogle velkendte sorter er "Plena", 30 cm høj med fyldte blomster og den rigtblomstrende "Royal Gold" der bliver 50-80 cm høj. Disse arter vokser både på svagt sur jord og kalkholdig jord. Tidligere udvandt man et gult farvestof af planten. Navnet "tinctoria" betyder "anvendelig til farvning".

Vingevisse (Genista sagittatis) er en 10-30 cm høj dværgbusk med nedliggende-opstigende, bredt tovingede, hårede, grønne kviste. Planten blomstrer med sine gule blomster fra maj til juni. Den er velegnet som bunddække i et hedelandskab i haven.

Giftige frø tr0032

Bælgene på en visse. Frøene er meget giftige, så lad ikke børn lege med dem.

Korte råd
Voksted -
Voksested

I fuld sol, hedelignende have, stenpartier, på terrasse, tør skråning og gærde. Foran buske og træer eller som solitær. Taknemmelig og fornøjelig.

jord -

Jord

Alt afhængig af art. Fugtig eller tør jord. Porøs, mager og let humusholdig. Oftest neutral til svatg sur pH-værdi. Helst en ler- og sandet jordblanding.

pasning -

Pasning

Gødes sparsomt. Farvevissen beskæres kraftigt om foråret, de andre arter beskæres ikke. Vinterdækning er påkrævet for visse arter. Frøformering eller stiklinger.

Balkanvisse tr0033

Balkanvissen blomstrer med en utrolig pragt fra maj til juni.

Som et pindsvin

Genista horrida er en tornet visseart, der stammer fra Sydeuropa, den ligner et overdimensioneret pindsvin. Busken har små gule blomster fra juli til september den dyrkes dog ikke herhjemme.

En af de smukkeste vissearter er balkanvisse (Genista lydia), hjemmehørende i Balkanområdet. Grenene er tydeligt kantede og noget overhængende. Den er knapt hårdfør i Danmark, derfor bør den vinterdækkes med granris. Den blomstrer fra maj til juni. Den rigtforgrenede busk bliver ca. 50 cm høj.

tips

Plant med rodklump

Alle vissearter bryder sig ikke om omplantninger, specielt ikke ældre eksemplarer. De kraftige pælerødder ødelægges let. Plant derfor altid med rodklump, helst om efteråret mens jorden endnu er tilstrækkelig varm og fugtig.

Frøformering

At frøså vissearterne er ikke besværligt, det gøres om foråret. Det er vigtigt, at man før såningen ridser frøene med sandpapir, så de lettere kan suge vand til sig. Ellers spirer frøene ikke. Herefter sås frøene under glas og sættes senere ud med rodklump. Farvevissen kan dog sås direkte på friland.

Vissearterne kan også formeres ved aflæggere eller halvmodne stiklinger, der stikkes under glas. Efter de har slået rødder plantes de ud følgende sæson.

Pudedannende tr0034

Pudedannende arter egner sig glimrende til stenpatiet.

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

Farvevissen beskæres om foråret for at give mange blomster. Frostbeskadigede partier fjernes. I maj kan man frøså Genista tinctoria, direkte på friland eller i en koldbænk.

Sommer

De fleste vissearter blomstrer fra juni-aug/sept. Visne blomster fjernes.

Efterår

De mest følsomme arter vinterdækkes med granris. Det bedste plantetidspunkt er om efteråret. Stiklinger tages i sept-okt.

Vinter

De hårdføre arter behøver ingen beskyttelse undtagen de unge småplanter, de skal dækkes.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Last updated 14.11.2016
kommentarer ?