Visse
(Genista)
|
||||||
Genista-slægten består af ca. 100 arter, hvoraf de fleste er vildtvoksende i Europa. De er typiske ærteblomster. Adskillige arter dyrkes i haver, hvor planterne i det sene forår og om somrneren glæder os med deres overdådige blomsterpragt.
Det kan være svært at skelne mellem de to slægter Cytisus (gyvel) og Genista (visse). Den eneste umiddelbare forskel er, at frøene hos Genista er uden navlesvulst. Som tommelfingerregel kan man sige at rosa- og hvidfarvede arter tilhører Cytisus-slægten, mens de gulblomstrede arter kan være både og.
Tilpasset tørke
Visse-arterne danner forskellige småbuske, der oftest er forveddet fra basis. Oftest er der skarpe torne på grenene. De små ovale blade sidder spredt og af og til mangler de helt. Arterne er tilpasset hjemegnens meget tørre somre. Bliver det alt for tørt kan vissen tabe alle sine blade, dog uden at den tager skade.
Taknemmelig
Vissens naturlige voksesteder er altid varme og solrige uanset om det er i Middelhavsområdet eller i et Nordeuropæisk hedelandskab. Jorden er oftest svagt sur, men nogle arter foretrækker dog kalkholdig jord. Selvom de er tilpasset milde vintre, kan de sagtens dyrkes herhjemme. Skulle et par grene blive ødelagt af frosten udvikles der altid nye skud til foråret. Få arter kræver dog vinterdækning med granris. Balkanvisse (Genista lydia) er en af de arter, der bør dækkes med granris om vinteren. Jorden bør være porøs, sandet og humusrig. Nogle arter foretrækker en fugtig vokseplads hele året rundt, f.eks. farvevisse (Genista tinctoria). Ingen arter kræver specielt meget gødning. De er alle meget taknemmelige.
Overskrift
Nogle arter Farvevissen (Genista tinctoria) vokser i Danmark på bakkede lyngheder og gamle hedemarker. Den er ret almindelig i Jylland og på Vestfyn. Fra juni til september lyser dens lysegule blomster. De gule ærteblomster sidder i en tæt klase for enden af grenen. Nogle velkendte sorter er "Plena", 30 cm høj med fyldte blomster og den rigtblomstrende "Royal Gold" der bliver 50-80 cm høj. Disse arter vokser både på svagt sur jord og kalkholdig jord. Tidligere udvandt man et gult farvestof af planten. Navnet "tinctoria" betyder "anvendelig til farvning".
Vingevisse (Genista sagittatis) er en 10-30 cm høj dværgbusk med nedliggende-opstigende, bredt tovingede, hårede, grønne kviste. Planten blomstrer med sine gule blomster fra maj til juni. Den er velegnet som bunddække i et hedelandskab i haven.
Bælgene på en visse. Frøene er meget giftige, så lad ikke børn lege med dem.
|
Som et pindsvin
Genista horrida er en tornet visseart, der stammer fra Sydeuropa, den ligner et overdimensioneret pindsvin. Busken har små gule blomster fra juli til september den dyrkes dog ikke herhjemme.
En af de smukkeste vissearter er balkanvisse (Genista lydia), hjemmehørende i Balkanområdet. Grenene er tydeligt kantede og noget overhængende. Den er knapt hårdfør i Danmark, derfor bør den vinterdækkes med granris. Den blomstrer fra maj til juni. Den rigtforgrenede busk bliver ca. 50 cm høj.
Frøformering
At frøså vissearterne er ikke besværligt, det gøres om foråret. Det er vigtigt, at man før såningen ridser frøene med sandpapir, så de lettere kan suge vand til sig. Ellers spirer frøene ikke. Herefter sås frøene under glas og sættes senere ud med rodklump. Farvevissen kan dog sås direkte på friland.
Vissearterne kan også formeres ved aflæggere eller halvmodne stiklinger, der stikkes under glas. Efter de har slået rødder plantes de ud følgende sæson.
Pudedannende arter egner sig glimrende til stenpatiet.
|
ÅRSKALENDER
|
Last updated 14.11.2016
|
|