|
Slægtsnavnet har denne dejlige busk fra den berlinske professor Kolkwitz. Botanisk hører den til gedebladsfamilien (Caprifoliaceae) og er nært beslægtet med Weigelia og Lonicera. Planten stammer fra Vestkinas bjergegne og har været dyrket i Skandinavien i de sidste halvt hundrede år.
|
indkøbstips
Sorten "Pink Claud" har særlig smukke sart-rosa blomster med rødligt net. Sorten "Rosea" har rosa blomster næsten helt uden gult. Disse vegetativt formerede sorter er anbefalelsesværdige fordi de allerede som unge planter blomstrer meget rigt.
|
På de brunrøde skud, der i starten er stærkt behårede, men senere bliver bare, sidder der modsatstillede lysegrønne blade. I maj kommer de smukke blomster på de små sideskud på de flerårige grene.
Blomsterne er klokkeblomster med åbne læber, lysrosa med røde penslinger og gult net, og hver blomst har bægerblade besat med "gråt pelsværk" smukke hår som får planten til at virke "dunet" og som er meget smukke i modlys.
Disse bægerblade bliver, efter at blomsterne er visnet, til de behårede kapsler, som indeholder frøene. Frøene er egentlig små nødder, og den tætte behåring får dem til at se meget smukke ud, når de om efteråret er fyldt med dugdråber og om vinteren med rimkrystaller.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: Maj - juni Højde: ca. 2.5 m. Jord: Almindelig havejord
|
|
Plantedoktoren
Trods sit sarte, fine udseende er dronningebusken en robust haveplante. Det er yderst sjældent busken får sygdomme og skadedyr. Selv under hård frost klarer den sig. Kun i konstant fugtig jord går busken hen og bliver sart. I svær jord skal man derfor lave godt dræn i bunden af plantehullet og blande jorden med sand, når der plantes.
|
Den graciøse virkning af denne busk kommer bedst til sin ret på en solitærplads. Kraftigt voksende nabobuske og -træer kan let tage noget af skønheden fra dronningebusken.
Den trives bedst med andre svagtvoksende buske som deutzie, weigelie og Genista-arter. Den er også en utrolig smuk baggrund for stauder som akeleje, pæon og diktam.
En blomstrende dronningebusk med blomsterkaskader helt ned til jorden, er under alle omstændigheder et uovertruffent syn, der bør nydes mest muligt. Derfor skal busken placeres hvor den kan ses, f. eks. i en blandet blomsterhæk, hvor dronningebusken ikke står for tæt på andre planter og måske er sat lidt i forgrunden.
 Voksested
Busken trives bedst på et solrigt og om muligt varmt og beskyttet sted. Ideel til soloplacering, men også fin i kombination med andre blomstrende buske.
Jord
Enhver normal havejord egner sig til dronningsbusken. Selv på mager og tør bund kan den blomstre smukt, men dog knapt så yppigt som i velgødet jord.
Pasning
Kort aldrig af grenene, for så ødelægges den typiske overhængende vækst. Efter nogle år må man fjerne de ældste grene ligeover jorden, for at holde busken ung.
Dronningebusken er især smuk ved ingangspartiet i forhaven.
|
Der kommer færre nye skud og blomstringen bliver mindre. Fra det tredje år efter plantningen skal busken derfor regelmæssigt tyndes ud for at holdes ung og blomsteringsvillig. Gamle grene kappes af med en lille sav ca. en håndsbredde over jorden.
tips
I små haver virker dronningebusken , bedst som solitærplante. Har man derimod megen plads, skal busken plantes foran en rolig baggrund af større løv eller nåletræer. De lysrosa blomster kommer særlig fint til deres ret, når de fremhæves af mørkegrønt løv eller mørkegrønne nåle. Busken virker også meget smuk som nabo til høje slanke Juniperus.
|
