Klematis er en slyngplante ligesom vinranken. Der findes over 200 arter på den nordlige halvkugle. Klematis tilhører ranunkelfamilien.

Foruden sine skønne blomster sammensat af 4-8 blade har den 2-4 m høje klematis også dekorative frugtstande. Hver frugt har en fjerlignende, blød hårtot. Frugtstandene ligner uldtotter.

Plant aldrig klematis op af en sydvendt mur. Jorden bliver her alt for varm og tørrer let ud.

Klematis kræver veldrænet jord, da den ikke tåler en alt for fugtig jord. Hvis klematissen placeres på det rette sted, får man glæde af dens smukke blomster i mange år.

Bladene og blomsterne skal have meget sol og varme, mens rødderne kræver fugt og skygge. Det ideelle sted skal helst være mod sydvest eller sydøst, her vil planten få masser af sol, uden at der bliver alt for varmt.

Klematis plantes om foråret og om efteråret. Grav et hul, der er dobbelt så dybt som plantens rodklump. Læg groft sand i bunden, det fungerer som dræn. Sæt planten i hullet, så rodhalsen er placeret mindst 5 cm under jorden. Jorden bør være porøs og humusrig.

Placeres klematissen lidt på skrå, så den hælder ind mod væggen, kan den lettere klatre opad. Efter plantningen afklippes grenene til ca. 30 cm for at fremme den nye skuddannelse. Vand rigeligt

Nar klematissens grene begynder at gå i højden, er det tid at hjælpe den med at klatre. Opad en mur eller væg er det tilstrækkeligt for planten med en udspændt snor, men tyndt trådnet eller træespalier fungerer også efter hensigten. Klematissen kan sagtens klatre uden hjælp, hvis den er placeret tæt på en pergola, stakit, løvhytte eller et træ. Klematissen klatrer ved hjælp af bladstilke, der er omdannede bladdele. Men hvis det, planten klatrer opad, er for kraftigt, må man hjælpe yderligere med en opbinding.

En af de mest vellidte arter er "Nelly Moser". Men også "Ville de Lyon", "The President", "Ernest Markham", Gipsy Queen", "Henryi", "Jackmanii", og den stilige "Lazurstern" er meget populære.

Afhængig af hvilken sort, der er tale om, beskæres klematis forskelligt. En tommelfingerregel: Hvis hovedblomstringen falder om foråret eller i forsommeren beskæres direkte efter blomstringen, eller man fjerner dødt ved sent på vinteren.

De sensommer- og efterårsblomstrende arter beskæres kraftigt om foråret. En sådan beskæring fremmer både blomstringen og væksten. Det er yderst vigtigt for hybriderne, da de kun blomstrer på de nye skud. Man kan uden videre klippe planten ned til en højde på 40-50 cm. Her vil det være nødvendigt med ekstra gødning. Det samme er gældende, hvis planten fryser ned om vinteren.

Last updated 14.11.2016