Lupin
(Lupinus polyphyllus-hybrider)
|
De indtil 150 cm høje flerårige lupiner er stauder, som også trives på meget mager sandjord. Deres kraftige og dybtrækkende rødder er i stand til at hente næring dybt i undergrunden. Da frøene ikke kunne spises blev blomsten tidligere kaldt ulvebønne.
I dag ved vi bedre. Som alle ært- eller bælgplanter (Fabaceae) har lupinerne små fortykninger på rødderne. På disse sidder bakterier, der på egen hånd kan danne næring direkte af luftens kvælstof.
På grund af den rigelige forsyning af kvælstof og fordi rødderne går så dybt i jorden benytter man lupinerne som jordforbedrere. Visse enårige arter, som den gule lupin (Lupinis luteus), som kommer fra områder omkring Middelhavet, bliver anvendt på denne måde i landbruget. Lupinerne pløjes ned som grundnæring og anvendes også som foderplanter. For alle lupiner gælder det, at de forbedrer jordbunden, og de er nemme og nøjsomme at dyrke.
|
VÆrd at vide
Hvis man vil anvende Lupinen som snitblomst, skal man tage den mens de øverste blomster stadig er i knop. Laver man et skråt snit står Lupinen næsten lige så længe i vasen som ude i rabatten.
|
Lysende farver
Lupiner findes i mange pragtfulde lysende farver og farvekombinationer. De op til 60 cm lange blomsterstande pynter overalt i haven. De flotteste er nok hybriderne fra englænderen George Russel. Nogle kendte og pålidelige sorter er den karminrøde "Edelknabe", den teglstensfarvede "Mein Schloss" , den rosa "Rosenquarz", "Schlossfrau" er rosa og hvid, "Kastellan" er blå og hvid og "Kronleuchter" har gule blomster. "Minarett" er en blanding af forskellige farver, "Blue Crest" er smuk blå mens "Thundercloud" har en usædvanlig violet farve.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: Juni - juli/september Højde: 80 - 150 cm. Jord: Let og porøs
|
Fingerformede blade
Alle lupinsorter har typiske fingerformede blade, der pynter i staudebedet. De fleste kultursorter er flerårige og vinterhårdføre. Hvis de afblomstrede blomsterstande ikke fjernes, sår lupinen sig selv og danner tætte blomstergrupper.
|
Plantedoktoren
Lupiner har ry for at være meget robuste. Men som mange andre høje stauder kan de vælte. En tidlig støtte, f.eks. med bambusstokke, dækkes hurtigt af løvet, så den ikke forstyrrer øjet. Det er kun sjældent nødvendigt at binde rigtigt op. Lupinen angribes sjældent af skadedyr eller sygdomme.
|
Beskær for en anden blomstring
Man skal tænke på lupinernes blomstringstid, når man kombinerer blomsterne i staudebedet. Normalt kommer de flotteste blomsterstande fra sidst i maj til juli. Ved at studse de visne blomsterstande af, før de danner frø, kan man med lidt held få en anden blomstring i september, selv om blomsterne bliver noget mindre.
Lupinens blomster vokser nederfra og op.
Formering
Lupiner trives bedst, hvis man ca. hvert 3. år deler dem om foråret. Det er principielt let selv at dyrke flere lupiner fra selvhøstet frø, men det er ikke sikkert, at de nye planter ligner forældrene i farven. Farveægte planter får man kun via stiklinger og deling. Ved alle sorter må man dog acceptere nuanceforskelle, fordi det drejer sig om krydsninger.
Voksested
Fuld sol til let skygge i blomsterbede og rabatter. Lupiner egner sig som dominerende centrum i farvestrålende sommerbede.
Jord
Let, humusrig sandmuld med normal fugtighed giver det bedste resultat, men også dårligere jordbund kan bruges.
Pasning
Meget høje sorter skal helst støttes. Skær blomsterstande af, når de er visne, hvis Lupinerne ikke skal så sig selv. Giv ingen gødning.
"Thundercloud" har mørke, violette blomster.
De står meget længe. |
Sammenplantning
Man bør ikke kombinere lupiner med for små blomster i staudebedet. Lupinernes stærke farver og kraftige løv kan hurtigt komme til at dominere og helt skjule lavere planter. Hold derfor god afstand til lupinerne. Ofte er det en fordel at plante bedet til udelukkende med lupiner, fordi det grønne løv er så smukt, at blomsterne ikke behøver andre planter omkring sig. Bliver beplantningen for tæt og dominerende, må man tynde ud blandt lupinerne.
tips
Plant lupiner som jordforbedrer i haven. Ethvert grøntsagsbed vinder næringsstoffer, hvis der står lupiner i det i nogen tid. Et-årige arter (bl.a, L. hartwegii, L densiflorus og L. luteus} er særlig gode som jordforbedrere. Frøet arbejdes ned i jorden sent på efteråret.
|
Utrolig beskeden
Lupiner trives bedst i fuld sol, men kan også trives i halvskygge. Blomsterne stiller ikke de store krav til livet. Kravene til jordens kvalitet er små. Bedst er dog et neutral til let surt pH-værdi i humusrig og luftig jord. Vandbehovet holder sig inden for de normale rammer, og forbigående sommertørke klarer lupinerne normalt fint. Fordi Lupiner er selvfor- synende med kvælstof, har de intet næringsbehov.
De brogede blomster er månedslangt blikfang i bedet.
