Bakkenellike
(Dianthus deltaides)
|
||||||
Bakkenellikens forskellige vildformer findes spredt over hele Europa og Asien. Den er temmelig almindelig i Danmark. Til forskel fra de øvrige nellikearter, er bakkenelliken kalkskyende. Plantens naturlige voksested er på tørre og stenede marker, bakkeskråninger og på diger. Vokser den i fuld sol danner den brede, ca. 15 cm høje, graciøse tæpper.
Taknemmelig
I haven bør bakkenelliken så vidt muligt vokse under samme vilkår som ude i naturen. Den bør helst plantes i et stenbed eller på et andet åbent sted, hvor den kan få så meget sol som muligt. Den trives også på udsatte steder. Naturligvis trives den ikke kun på ekstreme steder, men også i god havejord.Undtaget er en tung, vandlidende jord. Her er der risiko for at den ikke kan overleve vinteren.
Et lille udvalg
Den mest kendte sort er "Brilliant" eller "Brilliancy" med store, lysende karminrøde blomster, som holder sig længe. "Vampir" har lys rosafarvede blomster. De rosa blomster hos "Splendens" kendetegnes af en mørk ring. Kendetegnende for disse sorter er også de mørke, brunliggrønne blade. "Heideblutll har dyb mørkerød, næsten blodfarvede blomster. "Leuchtfeuer" har skarlagenrøde blomster. Foruden de rosa og røde sorter findes selv den hvidblomstrende "Albus" med en lille karminrød midte.
Sorten "Brilliant" har sælig store blomster.
En plante til naturhaven
Som de fleste andre haveplanter, som ikke er så forædlet, passer bakkenelliken særlig godt ind i et vildt hjørne af haven i en såkaldt "Wild Garden" eller i en naturlignende have. Den passer også godt til et lyst voksested i et såkaldt "Woodland". Selv i en hedelignende have har den sin givne plads. Ønsker man at opnå størst mulig effekt med mindst mulig besvær, kan man kombinere de plantede bakkenelliker med de på grunden tilstedeværende vilde planter eller med vilde planter, som man har sået eller plantet.
Den hvidblomstrende "Albus" har små røde antegninger i blomstens midte
|
Kombiner med grågrønt
Det tager sig ofte godt ud at kombinere smalbladet timian med planter, som har smukke blade i grågrønt. Som bunddække kan man bruge smalbladet timian, Thymus serphyllum og kattefod, Antennaria dioica. Mellem disse kan man plante tuer af blåsvingel, Festuca glauca, forårslyng, Erica carnea og lammeøre, Stachys olympica S. lanata. Beplantningen kan fuldendes med halvhøje solitæ re stauder og buske, som giver en blød overgang til resten af haven. Til dette formål egner sig f.eks. lavendel, kongelys, enebærbuske og lave fyrretræer. I en sådan beplantning i et solrigt hjørne i selv en lille have, vil planternes naturlige skønhed komme godt til deres ret.
Let at formere
Bakkenellike kan formeres på forskellige måder. Til en start kan man forsøge med frøsåning, I juli sås frøene i såkasser. Efter en omplantningkan planterne sættes ud på voksestedet i september. Planteafstanden bør være ca. 25 cm. Har man allerede bakkenelliker i sin have er det enkelt og let at formere ved deling. Det bedste tidspunkt at gøre dette på er efter blomstringen, nogle gange i august-september. Alle nellikearter kan foreres med stiklinger. I juni-juli skærer man ca. 10 cm af ikke blomstrende grene. Fjern de nederste blade og stik stiklingerne i en blanding af tørv og sand. Står stiklingerne i jævn fugtighed med plastfolie som beskyttelse, kan de slå rødder i løbet af 4 uger. De er så klar til udplantning om efteråret.
Bakkenellike sorten "Heideblut".
|
Opdateret d. 21.5.2001
|
FastCounter by bCentral |