Silkepæon
(Paeonia lactiflora-hybrider)
|
Pæoner hører til den europæiske flora, såvel som til den asiatiske og amerikanske. Der er henved 30 arter. Gennem forædling og udvælgelse er der opstået talrige skønne sorter. Indtil i dag regner man med henved 3000 i alt.
|
formering
Silkepæoner formeres ved deling, men først efter 5-10 år på samme vokseplads. Det er den tid planten skal bruge for at udvikle sig tilfredsstillende og få tilstrækkeligt store rodstokke. Når løvet er blevet høstfarvet i september, deles rodstokken i flere stykker med en nyslebet spade eller skarp kniv. Hvert delstykke skal have nogle knopper samt et stykke stængel, ellers skyder det ikke. Om foråret kan man også dele planterne indtil april, så længe skuddene endnu er meget små.
|
Velkendt staude
Ud over bonderoserne (Paeonia x festiva) med deres solide og kompakt virkende blomster, er det først og fremmest de vidunderlige kinesiske og japanske pæoner vi foretrækker i haven. Disse skønheder fra fjernøsten findes i sorter med herlige farver, med duftende, fjerlette blomster, der er mere eller mindre fyldte. Hos de kinesiske silkepæoner er det store sortiment inddelt i enkelte, halvfyldte og fyldte blomster. De fyldte sorter blev tidligere mest foretrukket på grund af deres iøjnefaldende store blomster. Fra alle sorter strømmer der en mere eller mindre stærk vellugt.
|
Lys: Solrigt
Blomstring: juni Højde: 70 - 100 cm. Jord: Svær og næringsrig
|
Solitær-staude
De 70-100 cm store pæoner har brug for plads for at udvikle sig fuldt ud, og man planter dem derfor for sig selv. Kun alene kommer denne vidunderlige staude til sin fulde ret. Hver plante skal have mindst en m2 plads. Den, som særligt elsker pæoner, kan lave et bed udelukkende til disse herlige blomster og her kan planterne være rytmisk fordelt. For selvom blomstringen kun er en relativ kort glæde, er pæoner dekorative hele året. De friske skud er normalt lysende røde eller rødbrune. I blomstringstiden fra slutningen af maj til ind i juni er stauderne iøjnefaldende for haven. Løvet står kraftigt og velformet, og i efteråret farves det hos de fleste sorter meget smukt rødligt.
"Souvenir de A. Miller"
|
Plantedoktoren
Silkepæoner er robuste og modstandskraftige. Kun konstant fugt på bladene kan fremkalde gråskimmel. Vand derfor aldrig direkte på bladene. En vinterdækning med løv eller kompost rummer fare for råd, så afdæk kun med gran og luftigt materiale og fjern afdækningen så tidligt som muligt.
|
Kraftig jord
Pæoner skal helst stå solrigt og have svær og kraftig jord. Tørveblandet lerjord er det allerbedste. Jorden løsnes, ned til ca. 50 cm' s dybde, før plantningen og forbedres med kompost. Man sætter kun den knoldede rodstok så dybt i jorden at "øjnene" højst er dækket med 2-3 cm jord. Hvis skuddene er for dybt placeret under jorden, skyder de ikke. Den bedste tid at plante pæoner er om efteråret, fra slutningen af september til slutningen af oktober.
"M. Bouchalat aime."
 Voksested
Solrigt, i nødstilfælde let skygge. Anvendes mest som solitær eller sammen med andre pragtstauder som riddersporer eller lupiner.
Jord
Svær ler- eller tørvejord med rigelig næring. Løsn jorden i dybden på plantestedet, og bland med kompost. Jordbundsreaktion fra sur til alkalisk.
Pasning
Omplantes kun, hvis voksepladsen er forkert valgt. Planterne kan tidligst deles efter 5 år, bedre først efter 10 år. Giv blandingsgødning efter blomstringen.
En helt usædvanlig sort "Solange".
|
God gødning
Silkepæoner skal helst stå uforstyrret i mange år på samme sted. De udvikler sig først rigtigt til fuldendte skønheder med tiden. Man skal imidlertid sørge for at de altid har næring nok. Om foråret strør man blåkornsfuldgødning (70-100 gr pr. m2) eller anden blandingsgødning under planten, og arbejder gødningen let ned i jorden. Efter blomstringen gentager man gødningen, og man giver også helst planten langtidsvirkende gødning om efteråret i form af kompost eller granuleret, organisk handelsgødning. Hvert 3.-4. år skal man kalke sur til neutral jord om vinteren. På kalkrige jorder er dette naturligvis ikke nødvendigt.
tips
Støt planten i stærk regn
I stærk og længerevarende regn kan de fyldte blomster blive så tunge, at planten knækker. Støt hele planten med en slags "stativ" af stabile trælister eller planteringe af kunsstof og stokke, der skjules afløvet. Støtten skal være mindst halvt så høj som hele planten.
|
Stort udvalg
Fyldte kinesiske silkepæoner fås i hovedfarverne hvid, rosa og rød. Derudover er der sorter i alle tænkelige mellemfarver, som cremehvid, sølvagtig rosa, karminrosa, laksefarvet, kirsebærrød og violet. Blomsternes fyldningsgrad er forskellig. Mellem stærkt fyldte blomster kommer der former hvis indre blomsterblade er anderledes formet eller farvet. Hos nogle forædlede sorter er støvdragerne udviklet til blomsterbladsagtige dannelser.
Den kinesiske silkepæon "Bowl of Beaty".
Fortryllende snitblomst
De herlige blomster er utroligt flotte i vaser. Man skærer blomsterne mens de endnu er i knop. Så snart den første farve viser sig i knoppens spids, og den føles blødere, skæres knopperne med ikke for lange stængler. Det underste blad skal forblive på stilken. På et køligt sted udfolder blomsterne sig hurtigt til fuld pragt. De fyldte sorter holder bedst som vaseblomster.
