|
Bonderosen, der stadigvæk vokser vildt i Sydeuropa, er blevet dyrket i haver siden 1500-tallet. I begyndelsen af 1800-tallet kom blomsten på mode i Europa. Det er ikke så mærkeligt, at blomsten er afholdt.
De pragtfulde, rosa, hvide eller mørkerøde blomster finder ikke deres lige, hvad angår charme og størrelse, og overgås næppe af andre haveplanter.
I modsætning til den vildtvoksende sort, med karminrøde blomster, har de sorter, som vi i dag dyrker, fyldte blomster.
|
vigtigt
Bonderosen, som afskæringsblomst, afskæres lige inden knopperne springer ud og viser farve. Hvis man trykker let på knoppen føles den blød. Skær ikke alle bladene af på stilken. Lad bladene nærmest jorden tilbage.
|
Hensigtsmæssigt selskab er ridderspore og iris. De blomstrer samtidig med Pæonen, i forsommeren. De pragtfulde Pæoner kommer dog bedst til deres ret, hvis de får lov til at vokse i ensom majestæt.
|
Lys: Solrigt sted
Blomstring: juni Højde: 60 cm. Jord: lerholdig næringsrig
|
Skærer man Pæonen af lige før den skal til at åbne sig, så kan den stå fint i vasen i flere dage, nogle gange en hel uge.
Tre røde Pæoner i en vase kan virke som en hel glad og livsbekræftende eksplosion.
|
Plantedoktoren
Den hårdføre Bonderose har en tendens til at blive angrebet af gråskimmel. Det sker ved langvarigt, fugtigt vejr eller hvis man har vandet for meget. Ligeledes kan en tæt vinterdækning fremme denne svampesygdom. Ved dækning skal man sørge for, at luften kan cirkulere.
|
Er voksestedet valgt med omhu, så kan Bonderosen glæde sin ejer hele livet. Bonderosen er kendt for at være særlig langlivet.
En del kan vokse og overleve på det samme sted i en lang årrække - gerne en hel menneskealder.
Det giver næring til sommerens blomsterpragt. Efter blomstringen eller om efteråret er det tilrådeligt at give planten lidt benmel.
Hvis man om efteråret dækker jorden omkring planten med barkmuld, bør dette fjernes igen senest om foråret, så de unge skud ikke angribes af gråskimmel.
 Voksested
Solrigt og god plads. Helst ingen morgensol. Pæonen bør stå det samme sted i en lang årrække.
Jord
Lerholdig, næringsrig og veldrænet jord, som ikke må tørre helt ud. Tung jord forbedres med tørvemuld.
Pasning
Vinterdæk kun i kolde egne. Sørg for at luften kan cirkulere. Beskyt ved evt. frost om foråret de spæde skud med dækning af barkmuld.
Den fyldte sort "Alba plena".
|
Ved valg af plantested skal man tænke på, ikke at udsætte planten for morgensol.
Håndter forsigtigt de kødfulde rødder og placer dem vandret i jorden. Øjnene, hvorfra de nye skud skal komme, bør ikke ligge længere nede end 5 cm under jordens overflade.
Jorden omkring planten blandes med et par håndfulde benmel.
tips
Lejlighedsvis dækning
De spæde skud må ikke udsættes for hurtige temperatursvingninger. Ved risiko for nattefrost kan man lejlighedsvis dække Bonderosen med granris el. lign. Fjern dækningen om formiddagen, når temperaturen er steget.
|
Først efter ti år eller mere kan Pæonen deles og plantes om, hvis den ikke blomstrer lige så frodigt som tidligere. Delingen foretager man i sensommeren eller tidligt på efteråret. Rødderne graves meget forsigt op, og deles med en skarp kniv, således at hvert rodstykke har 3-5 øjne.
En sådan formering er let at udføre og giver et betydeligt hurtigere resultat, end hvis man sår frø. Det tager som regel 3-5 år fra et frø er sået og til planten begynder at blomstre.
