Svingel
(Festuca)
|
|||||
Lavtvoksende græsarter er normalt meget nøjsomme og hårdføre. De danner tætte tuer, er stedsegrønne og robuste. De er så nemme, at de kan plantes overalt. Desuden findes der så mange arter, at en hvilken som helst haveejer kan udvælge netop sin favorit.
Svingel findes over hele Jorden
Overalt på jorden, ja selv på Grønland, vokser der nogle repræsentanter for svingelslægten. Der findes over 200 forskellige arter, de tilhører alle græsfamilien (Gramineae). Selv mange af vore græsplænearter hører til slægten Festuca, som er det botaniske navn for svingel. Rødsvingel anvendes til og med i de engelske og andre klassiske græsfrøblandinger.
Tætte tæpper af svingel
Hvis man lader græsset vokse uforstyrret, danner planterne store tuer, der blomstrer, danner frø, og sår sig selv. Inden for kort tid har det dannet sammenhængende tæpper af græs. Da svingel har fine, næsten trådsmalle blade, hvis kanter kan være indrullet, er det let at klippe græsset. Duske er hver for sig ubetydelige; Mange sammen giver en meget smuk effekt. Stråenes blågrå farve giver et ekstra strøg af elegance.
Kan anvendes til alt
Svingelarterne kan anvendes til at dække jorden og afslutte bede. Mindre arter er meget dekorativei stenbede eller lynghaver. Større beplantninger kan gøres smukkere med dette vintergrønne græs.
Prydgræsset svingel kan anvendes overalt i haven.
Forvirrende navne
Ligesom hos adskillige andre planteslægter råder der stor tvivl om hvilket navn, der passer til de enkelte arter. Svingel er en af planteverdenens mest artsrige slægter. Botanikerne bytter hele tiden om på de enkelte sorters og varianters navne. Der er store regionale forskelle mellem arterne. Haveejeren skal dog ikke lade sig skræmme af navneombytningerne. Sorterne adskiller sig som regel på højden og farven, der kan variere fra grønt og grågrønt til gråblåt.
Svingelarter
Ud af de mange svingelarter nævner vi her dem, der er egnet til havebrug, og som kan dyrkes med succes.
Bjørnegræs Festuca scoparia:
Dette utroligt smukke græs vokser gerne sammen til store tuer. Tuerne, der kan blive op til lO cm høje, kan ligne muldvarpeskud. Et sted med meget sol er uegnet til bjørnegræsset, da den foretrækker vandrende skygge.
Atlassvingel Festuca mairei:
Dette er en ganske høj græs, hvis tuer bliver meterhøje. Egner sig som enkeltstående plante i havens bede.
|
Blåsvingel sammen med roser, pragtrøllike og salvie.
Blåsvingel Festuca glauca:
Dette græs findes udbredt i store dele af Mellem- og Sydvesteuropa, og anses for en juvel blandt græsser. Planten tåler tørke og sol, men kan dog også dyrkes på mere skyggefulde steder. Græsset bliver 20 cm højt, blomsterne noget højere. Om vinteren taber de blågrønne blade farven.
Regnbuesvingel Festuca arnethystina:
Dette græs ligner blåsvingel bortset fra, at bladene er finere og glimter blåt. Anvendes f.eks. sammen med lave parkroser. Højden er op til 40 cm.
Fåresvingel Festuca ovina "Harz" :
Fåresvingel, der indgår i de almindelige græsfrøblandinger, kan også anvendes som prydgræs. Typen "Harz" har en smuk blågrøn farve på bladene. Tuerne er brede og bliver ca. 20-25 cm høje.
|
Opdateret d. 21.5.2001
|
FastCounter by bCentral |