Svingel
(Festuca)

billede  

Smuk overalt

Svingel er en græs, der passer fint ind overalt i haven.
Man kan plante græsset i større grupper eller sætte tuer af svingel ind blandt andre planter, effekten er lige god.

Lavtvoksende græsarter er normalt meget nøjsomme og hårdføre. De danner tætte tuer, er stedsegrønne og robuste. De er så nemme, at de kan plantes overalt. Desuden findes der så mange arter, at en hvilken som helst haveejer kan udvælge netop sin favorit.


Svingel findes over hele Jorden

Overalt på jorden, ja selv på Grønland, vokser der nogle repræsentanter for svingelslægten. Der findes over 200 forskellige arter, de tilhører alle græsfamilien (Gramineae). Selv mange af vore græsplænearter hører til slægten Festuca, som er det botaniske navn for svingel. Rødsvingel anvendes til og med i de engelske og andre klassiske græsfrøblandinger.

 

Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Maj - juli.
Højde: 10 - 100 cm.
Jord: Sandblandet havejord
 

Tætte tæpper af svingel

Hvis man lader græsset vokse uforstyrret, danner planterne store tuer, der blomstrer, danner frø, og sår sig selv. Inden for kort tid har det dannet sammenhængende tæpper af græs. Da svingel har fine, næsten trådsmalle blade, hvis kanter kan være indrullet, er det let at klippe græsset. Duske er hver for sig ubetydelige; Mange sammen giver en meget smuk effekt. Stråenes blågrå farve giver et ekstra strøg af elegance.

Plantedoktoren

Svingel udsættes sjældent for sygdomme. Overvintrende svampe kan dræbe rødsvingel i græsplæner. For at forebygge angreb af sneskimmel (Fusarium nivale og andre arter) bør man klippe græsplænen ned endnu engang sent på efteråret. Gød aldrig med kvælstof sent på året. Rødsvingel angribes af og til af rodhalsråd, men det er ikke nødvendigt at tage forholdsregler.

Kan anvendes til alt

Svingelarterne kan anvendes til at dække jorden og afslutte bede. Mindre arter er meget dekorativei stenbede eller lynghaver. Større beplantninger kan gøres smukkere med dette vintergrønne græs.

billede

Prydgræsset svingel kan anvendes overalt i haven.

Forvirrende navne

Ligesom hos adskillige andre planteslægter råder der stor tvivl om hvilket navn, der passer til de enkelte arter. Svingel er en af planteverdenens mest artsrige slægter. Botanikerne bytter hele tiden om på de enkelte sorters og varianters navne. Der er store regionale forskelle mellem arterne. Haveejeren skal dog ikke lade sig skræmme af navneombytningerne. Sorterne adskiller sig som regel på højden og farven, der kan variere fra grønt og grågrønt til gråblåt.

Svingelarter

Ud af de mange svingelarter nævner vi her dem, der er egnet til havebrug, og som kan dyrkes med succes.

Bjørnegræs
Festuca scoparia:

Dette utroligt smukke græs vokser gerne sammen til store tuer. Tuerne, der kan blive op til lO cm høje, kan ligne muldvarpeskud. Et sted med meget sol er uegnet til bjørnegræsset, da den foretrækker vandrende skygge.

Atlassvingel
Festuca mairei:

Dette er en ganske høj græs, hvis tuer bliver meterhøje. Egner sig som enkeltstående plante i havens bede.
Korte råd
Voksted -
Voksested

Alle arter undtagen bjørnegræs tåler stærk sol. Plant ikke alt for tæt.

jord -

Jord

Kravene til jorden varierer fra art til art. Samtlige omtalte arter trives dog på mager jord, der er blandet med grus og sand.

pasning -

Pasning

Samtlige arter er fordringsløse. Livslængden varierer mellem 8-10 år. I hele denne periode behøver de intet andet end en håndfuld kompost nu og da.

billede

Atlassvingel, der er en høj græs, egner sig som solitærplante.

tips

Hvis man ønsker en usædvanlig plantekombination, kan man sætte f.eks. bjørnegræs eller blåsvingel sammen med roser. Det kan blive meget smukt. Selv løgplanter, som botaniske tulipaner, passer godt sammen med prydgræsserne.

 

billede

Blåsvingel sammen med roser, pragtrøllike og salvie.

Blåsvingel
Festuca glauca:

Dette græs findes udbredt i store dele af Mellem- og Sydvesteuropa, og anses for en juvel blandt græsser. Planten tåler tørke og sol, men kan dog også dyrkes på mere skyggefulde steder. Græsset bliver 20 cm højt, blomsterne noget højere. Om vinteren taber de blågrønne blade farven.

Regnbuesvingel
Festuca arnethystina:

Dette græs ligner blåsvingel bortset fra, at bladene er finere og glimter blåt. Anvendes f.eks. sammen med lave parkroser. Højden er op til 40 cm.

Fåresvingel
Festuca ovina "Harz" :

Fåresvingel, der indgår i de almindelige græsfrøblandinger, kan også anvendes som prydgræs. Typen "Harz" har en smuk blågrøn farve på bladene. Tuerne er brede og bliver ca. 20-25 cm høje.

 

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

April er bedste måned til nyplantninger og frøsåning.
Gamle bestande af f.eks. blåsvingel kan formeres ved deling.

Sommer

Visse svingelarter kræver beskæring. Normalt tåler græsset tørke og varme relativt godt, men ved længere tids tørke er vanding påkrævet.

Efterår

For at undgå angreb af overvintrende svampe, klippes græsset endnu en gang ned sent om efteråret. Gød aldrig med kvælstof sent på året.

Vinter

De fleste svingelarter er vinterhårdføre og overvintrer som andre stauder.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 21.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral