HHjerteblomsten stammer fra Østasiens skove. Skønt vi regner den for en "gammeldags" blomst fra bonde- og byhaver, var det først i det 19. århundrede den nåede frem til Europa. Med sit fortryllende særpræg blev den hurtigt en meget populær staude. Botanisk hører hjerteblomsten til valmuefamilien, skønt det kan være svært at tro.

Slægten Dicentra omfatter 17 arter som overvejende stammer fra Asien. Ud over løjtnantshjerte, er der flere andre hjerteblomster som har betydning i vore haver.

Hjerteblomstens (Dicentra spectabilis) hjerteformede kronblade åbner sig med udspring, så det indre af blomsten bryder frem. Det har også givet den navnene blødende hjerte og løjtnantshjerte. Især det sidste navn er ganske lystigt. Hvis man piller blomstens dele fra hinanden, finder man ud af, hvad løjtnantens hjerte rummer: en nedringet dame (dannet af de to midterste kronblade og støvdragerne) og inderst champagneflasken (støvvejen). Ud over den velkendte røde art, findes der også en hvid sort "Alba" , der ikke er helt så spændende i haven, men som er helt bedårende som snitblomst.

Dicentra eximia, som kaldes dværghjerteblomst, stammer fra USA og plantes gerne som bunddækkende plante i haven. Den blomstrer fra maj til august med små rosa klokker. Det særlige kendetegn er det bregneagtige løv, der holder sig friskt og grønt til sent på efteråret. Også denne art har en hvid sort.

Dicentra formosa hører også til hjerteblomsterne og også den har et specielt smukt løv. Af denne endnu alt for lidt kendte art er der adskillige sorter, der adskiller sig ved blomsterfarven. "Luxuriant" og "Bountiful" blomstrer uophørligt fra maj til september med mørkrosa blomster. "Adrian Bloom" er kirsebærrød.

Dicentra oregona med rosa til hvide blomster over sit fint indskårne løv, er den tredje bunddækkende art af hjerteblomsterne. Den er lidt mere sart end de to første omtalte arter.

Hvis man husker på hjerteblomsternes oprindelse fra Asiens og Amerikas skovegne, forstår man, at de lever bedst i halvskygge under letløvede buske eller småtræer. I direkte sol tørrer de for hurtigt ud og i fuld skygge blomstrer de kun sparsomt.

Indkøbte hjerteblomster i potte skal plantes lidt højere end de før har stået. Pas godt på rødderne. De er skøre og kødfulde og brækker let ved omplantning. Alle arter formeres via frø.

Hvis de i gartneriet er formeret via stiklinger danner de ikke frø og kan kun deles. Det skal foregå efter afblomstringen, og er ikke helt let på grund af de skøre rødder. Lettere er det at tage urteagtige stiklinger i det tidlige forår.

Man skal lade jorden ved hjerteblomsten i fred, så rødderne kan få ro. Da løvet på Dicentra spectabilis visner ned hen i juli, markeres stedet med en stok, så man ikke kommer til at beskadige rødderne. Hjerteblomster kan blive meget gamle. Efter plantningen behøver de ingen særlig pasning eller næring.

Hjerteblomsterne skal have ret fugtig, næringsrig bladjord med godt humusindhold. Det er også vigtigt at stedet er varmt og beskyttet mod blæst. Især vinter og forår kan frosten være hård ved hjerteblomsterne. Mens Dicentra spectabilis er bedst som enkeltplante, er de mindre hjerteblomster bedst i grupper.

Opdateret d. 21.5.2001