Ensian
(Gentiana)
|
Ensianslægten består af ca. 400 forskellige arter. Alle vokser i bjergegne overalt i verden undtagen Afrika. Hvor man end støder på en ensian forbløffes man over blomstens stærke farve. Man kan ikke lade være med at betragte den. Ensian er en af vore mest populære stenbedsplanter. Mange af bjergenes ensianer kan dyrkes i vore haver sammen med de mange hybrider der findes. I det følgende præsenteres en del af de vigtigste forårs- og sommerblomstrende arter.
|
Vigtigt
Samtlige ensian-arter er beskyttede på deres oprindelige voksesteder. De, der besøger Alperne, har tit haft lyst til at plukke eller opgrave disse fantastiske planter, men lad dem være i fred: Husk på at de er fredede. yderligere er det aldrig lykkedes at få en vild ensian til at trives i den hjemlige have.
|
Gentiana verna (forårsblomstrende)
Bjergegnenes indbyggere kalder planten for himmelstjerne. Til den smukke planter knytter der sig en del myter og overtro. Bl.a. siges det, at man aldrig må tage planten indendørs, da den så vil tiltrække lynet. Det siges også, at hvis man dufter til blomsten får man fregner.
Til trods for dette drejer det sig om en meget smuk stjernelignende blomst med stærk dybblå farve. Blomstringen foregår i maj. Af og til ses yderligere en blomstring om efteråret. Planten danner små tuer med et tæt blomsterflor.
|
Lys: Sol-halvskygge
Blomstring: Maj - august. Jord: Nogle kræver kalkrig jord, andre sur. Undersøg dette inden plantningen.
|
Gentiana acaulis
(stængelløs ensian)
(stængelløs ensian)
Denne art blomstrer i juni-juli. Denne art er den mest almindelige og den man forbinder med navnet ensian. Eftersom det er svært at klassificere de enkelte arter; har man valgt at samle alle arter med store, dybt azurblå klokkeblomster på korte stilke i en gruppe. Her medregnes både de kalkelskende og de mange hybrider, samt dem der ikke tåler kalk. Den, der har flest blomster, er varianten Gentiana acaulis var. dinarica. De andre ensianarter stiller hver især specielle krav til deres voksested. De har ligeledes forskellige mønstre på kronbladene. Til brug i haven bør man vælge ensianhybrider, da de ikke stiller umulige krav til deres voksested.
|
Plantedoktoren
Ensian dræbes sjældent af sygdomme men kan udvise sygdomslignende symptomer. Dette skyldes dog næsten altid kulturfejl, dvs. man har lavet fejl i dyrkningen. Det kan være forkert voksested eller andre fejl. Al gødning skader planten. Når blomstringen begynder at aftage, kan planten formeres. Dette foregår ved deling af planten.
|
Gentiana septemfida
(sommerblomstrende art)
(sommerblomstrende art)
Denne sommerblomstrende art (se hovedbilledet) hører hjemme i balkanlandenes bjergegne. Blomsterne er placeret i en krans i toppen af stilken, så de danner "små hoveder", Specielt gør omtalte art sig, når dens smukke blå blomster vælter frem over sten.
Gentiana cruciata
Denne art bliver ca. 30 cm høj. Bladene sidder korsvis og tæt på stilke Fra bladhjørnerne vokser blomsterne frem. De har en usædvanlig blå farve. Det er en hårdfør art, der kan hævde sig overfor ukrudt og yderligere stiller den næsten ingen krav. Den karpatiske ensian Gentiana cruciata var. phlogifolia har noget større blomster og blomstrer tidligere. Begge typer gør sig som snitblomster.
Selv den tyske ensian, Gentiana germanica, er smuk.
 Voksested
Solrigt, skal dog beskyttes mod den stærke middagssol. I stenbedet sammen med ikke pladskrævende stauder.
Jord
Humusrig, porøs, let havejord, der hverken må udtørre eller være for næringsrig. De fleste arter kræver kalkholdig jord og meget få kræver sur tørvejord.
Pasning
Plant om foråret. Former ved hjælp af frø eller deling af planter. Der må aldrig gødes men lad blot de nederste, visne blomster ligge, det er gødning nok.
Gentiana acaulis har store blomster næsten uden stilk
|
Plantning og pasning
Ensian passer bedst i en naturligt anlagt have. Plantens rette voksested er i et stenbed eller sammen med andre alpeplanter. Ensian skal helst ikke sættes for tæt sammen med andre hurtigtvoksende alpeplanter, da ensianen herved kvæles. Alle arter foretrækker en solrig plads med porøs humusrig jord, der ikke skal være alt for næringsrig. Jorden må aldrig på noget tidspunkt udtørre. De fleste ensian-arter tolererer eller foretrækker en kalkholdig jord. Den vilde alpine art Gentiana Akaulis (syn. G. kochiana) tåler ikke kalk og skal vokse på en sur, tørveholdig jord. For alle arter gælder det: ingen gødning. Selv gødning, der gives til andre planter, der står i nærheden af ensian, kan føres med regnvandet hen til ensianen, der så kan få skader.
tips
Hybrider passer bedst til vore haver.
Når man køber ensianplanter skal man sikre sig at man får hybridformerne. De er mindst krævende og vokser godt i alle haver. Få at vide hvilken jordtype hybriden kræver. Nogle kan ikke tåle kalk, andre er kalkkrævende.
|
Den grønne alpeeng
Sammen med ensian kan man plante lavtvoksende stauder der stiller samme krav til jorden og voksestedet. Hurtigtvoksende planter skal placeres langt væk fra ensian, da den ellers vil blive udkonkurreret og forsvinde. Man får en smuk kombination ved at sætte følgende planter sammen. Små primulaer, Potentilla Aurea (guldpotentil), tjærenelliker, nellikerod og hjertegræs. Disse planter vil danne en farvestrålende eng, der minder om en rigtig alpeeng.
G. dinarica, balkanensian, blomstrer i maj måned.
