Snepude
(Iberis sempervirens)

Snepude  

Blomster som hvide sløjfer

Denne nette, ret lave halvbusk har det godt på en tør plads, som f.eks. i havens stenbed og som en yndig bund for forårets tulipaner og løgblomster på et ret tørt sted.

Snepudens runde, strålende hvide blomster smykker forårshaven som nyfalden sne mod det dybgrønne løv. Den fine men yderst livskraftige blomsterpragt gør den robuste halvbusk til en ideel ledsager for de mere farvestrålende forårsblomster. Man ser tydeligt sløjfepræget, som præger de andre Iberis (som kaldes sløjfeblomster), også på snepude. De fine enkeltblomster i de små "puder" ligner virkelig slØjfer. De fire kronblade er nemlig ikke lige store. Over begge de større blomsterblade er der to mindre blade, så man får indtrykket af en lille sløjfe.

VÆrd at vide

En anbefalelsesværdig sort er den lidt ældre og kraftigtvoksende sort "Findel", der bliver ca. 20 cm høj og danner store blomsterstande. "Snow Flake" er lysende hvid og bliver normalt over 25 cm høj. Til de meget lave havesorter hører den nette "Weiser Zweg" og "Wegschneeflocke".



Vintergrøn busk

De herlige hvide sløjfeblomster danner de kvastformede blomsterpuder, der er så karakteristiske for den kønne lille halvbusk. Den maleriske virkning forstærkes af det grønne løv. Snepude hører nemlig til de få planter i haven, som også er grønne om vinteren. Den taber slet ikke sine blade.

 

Lys: Solrig plads
Blomstring: April - juni.
Højde: 15 - 30 cm.
Jord: Sandet, tør jord
 

Urteagtige arter

Snepudens, Iberis sempervirens, oprindelige hjemsted er at finde i Middelhavsområdet, frem for alt i Pyrenæerne hvor den ofte træffes. Allerede i det gamle Grækenland anvendte man navnet Iberis, etnavn man også anvendte for en karseplante, som kom fra den Iberiske halvø (Spanien). Ved siden af staudeformen, der nærmest er en halvbusk, findes nemlig også den lillehvide sløjfeblomst, Iberis amara, der er vildtvoksende i sydeuropa. Den bliver ikke mere end 20-40 cm høj med en opret og forgrenet vækst.

Plantedoktoren

Snepude er en meget robust plante, som sjældent får skadedyr. Kun en alt for hånd vinter kan give problemer med tilbagefrysning af blade og skud. Frostdøde partier klippes af om foråret, og den robuste plante danner let nye skud, som dog bør beskyttes mod den sidste nattefrost af blade eller spagnum.

Forbliver lav

Iberis sempervirens er lavtvoksende, en halvbusk, der bliver træagtig ved basis, og næppe når en højde over 30 cm. Den robuste plante kan blive mange år gammel, uden at det går ud over blomstervilligheden. De sorter, som er i fri handel, er mest kendetegnet af deres store blomsterrigdom, som understreges af den lave højde.

Den lille snepude er vældig fin i stenbede.

Med andre forårsblomster

Den billedskønne men fordringsløse blomsterglæde, som snepuden giver, gør den til en højt elsket forårsblomst, der med sin hvide farve kan understrege de mere kulørte forårsblomster. Den kan vokse i blomsterbede, stenbede og i havens tørre partier. Sammen med Alyssum og Aubriettia og andre lave blomster som Dværgiris og Pudefloks, kan den give de yndigste blomsterkombinationer. Særlig køn er den også som underlag for høje, røde tulipaner, måske med lidt mellemplantning af blå eller gule Hornvioler.

Korte råd

Voksted -
Voksested

Solrig plads, men let halvskygge går også an. Velegnet til stenbede, sydmure og andre tørre steder. Fin til indramning af større planter.

jord -

Jord

Sandet og humusrig havejord, som er veldrænet og har god næring. Fugt og væde tåler planten hverken sommer eller vinter.

pasning -

Pasning

Den vintergrønne halvbusk er meget beskeden i sine livskrav. Dog kan den efter blomstringen skæres ned med ca. en trediedel for at holde den ekstra busket.

"Findel"

"Findel" har hvide blomster med en rosa overtone.

 

tips

Snepude med rødlige blomster

En anden længevarende dværgbusk er Iberis saxitalis. Den bliver kun mellem 10 og 15 cm høj og vokser nærmest krybende. Den har hvide blomster med en rosa overtone, der er helt bedårende. Den blomstrer fra april til juni og med lidt held en anden gang i efteråret.

Placering og formering

Snepuden har brug for en solrig plads. Kun i sol vil den udvikle sig til en kraftig plante, der blomstrer rigt og længe. I skygge mister den hurtigt sin kraft, og den buskede vækst bliver mindre karakteristisk.

Den beskedne plante, som egentlig helst vil stå i tør jord, klarer sig også i almindelig god havejord. Kun for meget fugt skader den. For at beholde det smukke, lave og buskede præg, kan man efter blomstringen skære busken ned med ca. en tredjedel. Brug hæksaksen og gød bagefter. Kompost og gødning i en rig blanding spredes rundt om planten og arbejdes let ned i jorden.

Iberis sempervirens kan man let selv formere. Det sker lettest med stiklinger lige efter blomstringen. Stiklingerne plantes i potter eller kasser med sandblandet jord eller stiklingejord og vandes forsigtigt. Man kan også tage stiklinger i efteråret. De skal dog opbevares i et uopvarmet drivhus med godt lys vinteren igennem. Hvis der skal tages mange stiklinger kan det betale sig at købe en typisk stiklingekasse med plads til mange stiklinger eller anvende de komprimerede spagnumpotter der er lette at placere i større kasser.

Hver stikling har på den måde sin egen plads men man sparer alligevel en del mere plads end ved at stikke i potter.

"Perfection"

Iberis sempevirens "Perfection".

ÅRSKALENDER

Forår Sommer Efterår Vinter
Forår

April-juni: Allerede i april begynder snepude at danne sine søde blomsterbolde. Nyudsprungne blade kan endnu tage skade af nattefrosten.

Sommer

Juli-aug: Efter blomstringen kan man tage stiklinger. For at planten også skal blomstre fint næste år, skal den gødes godt nu og måske skæres lidt tilbage.

Efterår

Sept-okt: Visse år kan det ske, at snepude nu igen blomstrer. Hvis De endnu ikke har taget stiklinger, skal det ske nu.

Vinter

Nov-marts: Vinteren kan være lidt hård ved den robuste halvbusk, Dør nogle skud og blade af kulden, fjernes de i foråret.


kildemateriale Blomstrende Fritid
Opdateret d. 20.5.2001
kommentarer ?

FastCounter by bCentral